På plakaten klamrer han sig til sit kamera. Og han smiler ikke. Det gjorde Buster Keaton nemlig aldrig. Det var hans særkende. Stenansigtet. Men se på hans øjne! De er en smuk sjæls spejl og har den poesi, som fortæller, at nok kan man for et kort øjeblik tryne ham. Men aldrig for alvor få ham ned med nakken. Stumfilmens store stjerne afspejler nemlig selve folkets sjæl. Han er på en gang både helt sin egen og en af vore egne!
Filmhistorikere regner mestendels Generalen (The General) fra 1926 for hans hovedværk, men slige påstande kan virkelig få sindene i kog. Og den kyndige kender Bjørn Rasmussen vælger da også at medtage Kanonfotografen i Filmens Hvem Hvad Hvor, da kan skal kåre verdens 150 bedste film! Det er da også en mageløs film, hvor Buster i rollen som Luke Shannon kæmper for at få det helt rigtige billede i kassen, blive berømt og vinde den smukke Sallys hjerte.
Sven Brasch (1886-1970) fanger kongenialt stumfilmikonet, som han ser ud i vore hjerter og i en scene fra filmen. Som i et digt, hvor alt overflødigt er skrællet af. Plakaten er Buster, ganske som filmen er det.
Mål
62 x 86 cm.
Kvalitet
Alle plakaterne er affotograferet, grafisk restaureret og trykt på det bedste papir i høj offset kvalitet for at komme så tæt på de originale kunstværker som muligt.
Indramning
Håndværk i højeste kvalitet
Frank Schalck Christensen er manden, der indrammer kunsten.
Du kan selv vælge, hvilken farve træramme du vil have – eller om du vil have naturtræ.
Det er det ædle og gamle håndværk, der er i højsædet hos Nørrebros Indramning - butikken minder om Damernes Magasin fra Matador af udseende, og uden sammenligning eksisterer den ånd en smule endnu – her oser af kvalitet, intet er standard og alt måles nøje og præcist op.
Der påsættes syrefrit tykt konkavt pap på bagsiden. Det holder plakaten fast og forhindrer snavs og støv i at trænge ind. Og der skrues et solidt ophæng fast på bagsiden. Det stolte håndværk har Frank lært af sin far Sigurd, der etablerede forretningen i 1984, og allerede fra barnsben lærte Frank den ærekære attitude, der findes i butikken.
Sidenhen blev Frank handelsuddannet og er ivrig plakatsamler med en interesse for moderne malerkunst.
I Dansk Plakatkunst er de glade for samarbejdet og stolte af at kunne tilbyde den kvalitet, som familieforetagendet Nørrebros Indramning, leverer!
De grafisk smukke plakater fortjener en smuk indramning, derfor gør de noget ekstra ud af den enkelte plakat, så den ser godt ud på din væg.
Leveres kun til adresser i Danmark
Læs mere om Dansk Plakatkunst på http://danskplakatkunst.dk/forside/