RIDDERSALEN, 1919
Plakaten for Kunstnerkabaretten Riddersalen er tegnet i 1919 af Sven Brasch, der har forsynet kabaretsangerindens kjole med striber, der næsten er magen til striberne på tapetet i baggrunden, men som alligevel træder frem og giver motivet stil og elegance.
Pianisten dukker op bag den folderige kjole og slår stemningen an.
Riddersalen var en del af det københavnske Lorry i Allégade på Fredriksberg grundlagt af Frederik Laurentius Feilberg, kaldet Lorry Feilberg, i 1896. Han var en kendt restauratør, der drev stedet under mottoet "Festligt, folkeligt og fornøjeligt". Forlystelseslivet blomstrede under hans ledelse, og på Riddersalen, der åbnede i 1914, kunne publikum opleve en skøn blanding af visesangerinder, pianister, små sketchs og korte uddrag af operetter-
Drachmannkroen og Landsbyen var også en del af Lorry. Navnet er stadig knyttet til stedet, men i dag er det TV2 Lorry, der holder til i de historiske bygninger.
Mål
62 x 86 cm.
Kvalitet
Alle plakaterne er affotograferet, grafisk restaureret og trykt på det bedste papir i høj offset kvalitet for at komme så tæt på de originale kunstværker som muligt.
Indramning
Håndværk i højeste kvalitet
Frank Schalck Christensen er manden, der indrammer kunsten.
Du kan selv vælge, hvilken farve træramme du vil have – eller om du vil have naturtræ.
Det er det ædle og gamle håndværk, der er i højsædet hos Nørrebros Indramning - butikken minder om Damernes Magasin fra Matador af udseende, og uden sammenligning eksisterer den ånd en smule endnu – her oser af kvalitet, intet er standard og alt måles nøje og præcist op.
Der påsættes syrefrit tykt konkavt pap på bagsiden. Det holder plakaten fast og forhindrer snavs og støv i at trænge ind. Og der skrues et solidt ophæng fast på bagsiden. Det stolte håndværk har Frank lært af sin far Sigurd, der etablerede forretningen i 1984, og allerede fra barnsben lærte Frank den ærekære attitude, der findes i butikken.
Sidenhen blev Frank handelsuddannet og er ivrig plakatsamler med en interesse for moderne malerkunst.
I Dansk Plakatkunst er de glade for samarbejdet og stolte af at kunne tilbyde den kvalitet, som familieforetagendet Nørrebros Indramning, leverer!
De grafisk smukke plakater fortjener en smuk indramning, derfor gør de noget ekstra ud af den enkelte plakat, så den ser godt ud på din væg.
Leveres kun til adresser i Danmark
Læs mere om Dansk Plakatkunst på http://danskplakatkunst.dk/forside/