STJERNENS ØL OG MINERALVANDE, ca. 1932.
Sven Henriksens plakat med Stjernemanden er en klassiker.
Den idealiserede unge arbejder i sit smarte modetøj, der indgående betragter sit glas skummende Stjerne Øl, hang i 1930erne overalt i større danske byer, enten som plakat eller emaljeskilt. Motivet blev også malet på husgavle og var i mange år synonymt med arbejdernes kooperative bryggeri Stjernen.
På dette tidspunkt var Stjernen det tredjestørste bryggeri i Danmark. Ølproduktionen var steget fra ca. 1 million flasker ved grundlæggelsen i 1902 til mere end 45 millioner om året i midten trediverne.
Grundtanken bag det kooperative bryggeri Stjernen var, at skulle arbejderne drikke øl, så kunne det lige så godt være brygget af dem selv. Med Stjernen ønskede arbejderbevægelsen at få del i de private bryggeriers store fortjeneste på øl, samt at give konkurrence på prisen.
Kilde:
Det Fælles Danmark, DVD Danskernes Egen Historie
Mål
62 x 86 cm.
Kvalitet
Alle plakaterne er affotograferet, grafisk restaureret og trykt på det bedste papir i høj offset kvalitet for at komme så tæt på de originale kunstværker som muligt.
Indramning
Håndværk i højeste kvalitet
Frank Schalck Christensen er manden, der indrammer kunsten.
Du kan selv vælge, hvilken farve træramme du vil have – eller om du vil have naturtræ.
Det er det ædle og gamle håndværk, der er i højsædet hos Nørrebros Indramning - butikken minder om Damernes Magasin fra Matador af udseende, og uden sammenligning eksisterer den ånd en smule endnu – her oser af kvalitet, intet er standard og alt måles nøje og præcist op.
Der påsættes syrefrit tykt konkavt pap på bagsiden. Det holder plakaten fast og forhindrer snavs og støv i at trænge ind. Og der skrues et solidt ophæng fast på bagsiden. Det stolte håndværk har Frank lært af sin far Sigurd, der etablerede forretningen i 1984, og allerede fra barnsben lærte Frank den ærekære attitude, der findes i butikken.
Sidenhen blev Frank handelsuddannet og er ivrig plakatsamler med en interesse for moderne malerkunst.
I Dansk Plakatkunst er de glade for samarbejdet og stolte af at kunne tilbyde den kvalitet, som familieforetagendet Nørrebros Indramning, leverer!
De grafisk smukke plakater fortjener en smuk indramning, derfor gør de noget ekstra ud af den enkelte plakat, så den ser godt ud på din væg.
Leveres kun til adresser i Danmark
Læs mere om Dansk Plakatkunst på http://danskplakatkunst.dk/forside/