Erik Heide: Lille Dyr

Erik Heide går rundt i sit atelier og sin forunderlige have oppe på Mors og finder sine skulpturer et eller andet sted i naturens underbevidsthed. De er enkle og præcise som tegn eller symboler, og de har noget kultisk over sig som budskaber fra tidernes morgen. Det nye »Lille Dyr« stritter imod og skubber sin bagdel op i vinden med en egen æselagtig stædighed, og manden står lidt ludende og spekulerer på, om han mest er i familie med en Giacometti eller med en etruskisk skyggemand.

Begge figurer ånder af Erik Heides usvigelige formsans, de er stensikre i deres helt enkle udtryk som på en russisk ikon eller en middelalderlig madonnafigur.

Tager man den lille mand eller dyret op i hånden, mærker man deres tyngde og føler deres form helt ind i egen krop. Man vender og drejer dem og opdager, at de hver især er signeret af Erik Heide, ligesom hver og én af alle hans skulpturer. De små tidløse og almene skabninger har ligget i hans hånd og fået hver sin originalitet, for han har også pudset og patineret hver enkelt. Man mærker de små Heider, som man mærker og vejer en flinteøkse i hånden, når man finder den på marken. Hvor kom den fra? Man ser på de små skulpturer og bliver glad på en eftertænksom måde.