Har man først sagt mobile, må man også sige Ib Geertsen. Denne kunstner, som udover at være mest kendt for sine mobiler, har også udviklet en dråbeform, som er blevet han ’varemærke’ som billedkunstner.
En Geertsen-dråbe består af et kvadrat, der er skåret igennem på tværs og som er sat sammen med en cirkel, der er blevet halveret. I hans billedkunst genkendes de samme grundformer i uendelige varianter, cirkler, kvadrater og diagonaler i dynamisk balance og altid i rene klare farver.