En kasse og så nedenunder kassen blot en kugle! Det er de to former, som mødes her, og som du nu også møder i Ingvar Cronhammars skulptur i Politikens serie.
Nummereret og signeret. (Vægdekoration 05/17)
Ingvar Cronhammar (født i 1947) er det, alle kunstnere drømmer om at være eller at blive, nemlig noget helt for sig.
Hvis man skal kategorisere ham, er han den store seer i tidens meget brogede danske kunst, en visionær, der udtænker sære, men tankevækkende syner. Og han helmer ikke, før han har fået realiseret sine syner og utopier, så de kan vælte vores forventninger til, hvad kunst kan eller bør kunne.