Politiken Historie – magasin

Politiken Historie udkommer 6 gange årligt, og kan også købes som abonnement. Læs mere om magasinet her.

OBS: Magasinerne kan ikke længere hentes fysisk i Politiken Plus' butik.

Magasin #1 – "Kæmpen i Øst": 

Magasin #3 – "Klima og Katastrofe":

Forandringer i klimaet har altid haf vidtrækkende menneskelige og politiske konsekvenser. I tredje udgave af Politiken Historie, skildrer vi den lille istids betydning for både folk og konger samt kimen til vor egens tids menneskeskabte klimaforandringer: Industrialiseringen. Læs også om de allertidligste korstog, de mange myter om den opdagelsesrejsende Jens Munks fatale overvintring i Hudson Bay for 400 år siden og meget andet.

(Nummeret udkom i februar 19)

Magasin #4 – "Granatchok":

Fjerde udgave af Politiken Historie har temaet “Efter krigen”. Hvad kan vi konkludere efter årtiers aktivistisk udenrigspolitik med tab af menneskeliv og ptsd-ramte veteraner til følge. Læs også om det misforståede ’takketog’ forbindelse med kvinders valgret i 1915 og efterkrigens vilde visioner for København. 

(Nummeret udkom i april 19)

Magasin #5 – "Over stregen":

Er vi blevet dårligere til at omgås hinanden? Debatten om vores opførsel i supermarkedskøer, i trafikken og ikke mindst til firmafester og på sociale medier blusser i hvert fald op med jævne mellemrum. 

(Nummeret udkom i juni 19)

Magasin #6 – "Danmark & Kina":

Engang var Kina et fjernt og eksotisk uland. Sådan er det ikke længere. 30 år efter massakren på Den Himmelske Freds Plads er Kina en supermagt, hvis indflydelse rækker langt ind i Danmark.

(Nummeret udkom i august 19)

Magasin #7 – "Grønland":

Denne gang handler Politiken Historie om Grønland – den ofte oversete del af rigsfællesskabet, som præsident Trump med et snuptag gjorde højaktuelt i august, da han luftede ideen om et køb af landet fra Danmark. Læren af den virak, der fulgte efter Trumps tilnærmelser, må være, at vi danskere har pligt til at sætte os bedre ind i de dansk-grønlandske forhold. Og hvad er mere oplagt end at begynde med det historiske?

(Nummeret udkom i oktober 19)

Magasin #8 – "De Danske Nazister":

I kølvandet på første verdenskrig overgav flere europæiske samfund sig til fascismen og nazismen, mens den kommunistiske revolution i Rusland konsoliderede sig. Men herhjemme fik de totalitære ideologier aldrig for alvor fat. I stedet blev 1930’erne årtiet, hvor demokratiet rodfæstede sig, og ved folketingsvalget i 1939 fik nazisterne blot 1,8 pct. af stemmerne. Hvorfor? Og hvem var de danskere, der lod sig forføre af hagekorset?

(Nummeret udkom i december 19)

Magasin #9 – "Genforeningen":

En verdensbegivenhed, der er værd at fejre.

Genforeningen er intet mindre end en verdens begivenhed, som fortjener at blive formidlet og sat i perspektiv. Ikke fordi Danmark med Genforeningen blev større, men fordi man efter århundreder med blodige fyrstekampe og national strid lod folkets selvbestemmelsesret gælde. Andre steder i verden slås man stadig med at trække de røde linjer på kortet. Bevares, det nationale spørgsmål var efter 1920 stadig betændt, og det demokratiske Danmark befandt sig i kølvandet på afstemningen tæt på en forfatningsmæssig katastrofe, men i det store hele er Genforeningen et eksempel til efterfølgelse, når kortet skal forsynes med landegrænser. Det er værd at markere.

(Nummeret udkom i februar 20)

Magasin #10 – "Rig & Fattig":

Uligheden i Danmark stiger med den såkaldte Gini-koefficient, hvor et rent 0 er lig med fuldstændig økonomisk lighed og 1,0 lig med total ulighed, kan man måle og sammenligne ulighed. Her ligger Danmark nu på omkring 0,3, mens den i 1980’erne lå uhørt lavt på blot ca. 0,2. Er de seneste årtiers udvikling så et problem?

I denne udgave af Politiken Historie skildrer vi forskellige tiders syn på økonomisk ulighed. Fra de allertidligste civilisationer i Mesopotamien til i dag, hvor de socialistiske og liberalistiske argumenter stadig tørner sammen. Du kan også læse om den besværlige 250-års-fødselar Beethoven, en kunstnerisk hævn over dronning Sofie Amalie, de i skrivende stund meget aktuelle pandemier og meget mere.

(Nummeret udkom i april 20)

Magasin #11 – "Den perfekte krop":

Gymnastikpioneren J.P. Müller satte kroppen fri, da han smed tøjet og lod danskerne genopdage legemet i 1904. 100 år inden havde den borgerlige kultur gjort op med pudderparykker og fiskebensskørter og erstattet rokoko med naturlighed og indre dannelse.

I denne udgave af Politiken Historie ser vi nærmere på forskellige tiders syn på krop og sundhed, og i temaet vil læseren nok kunne høre et højlydt ekko af vor egen tids sundhedsdiskussion. Den i skrivende stund højaktuelle coronakrise sætter også sit præg på indholdet – for eksempel kan du læse om en fatal koppeepidemi i Kina og få indblik i antikkens romerske politikeres bestræbelser på at tackle dødbringende pestepidemier.

(Nummeret udkom i juni 20)

Magasin #12 – "Overvågning og spionage":

I denne udgaves tema skildrer vi efterretningsvæsenet, som paradoksalt nok er blevet mere og mere forfinet i takt med det øvrige samfunds udvikling i retning af større åbenhed.

Læs også om Hermann Görings festlige besøg i Danmark i 1938 og oplev, hvordan en valgkamp udspillede sig i den skrantende romerske republik. Gæt engang, hvilken snarlig begivenhed der har fået os til at tage den artikel med i buketten. 

Det og meget mere findes i denne udgave af Politiken Historie. God læselyst.

(Nummeret udkom i august 20)

Magasin #13 – "USA – en exceptionel nation":

I dette nummer går vi tilbage til arnestederne for den amerikanske identitet; frontiermyten, socialistforskrækkelsen og de forfulgte religiøse sekter, der fandt et helle i det forjættede land. Det hele handler naturligvis om at få det mærkelige kæmpeland til at fremstå en anelse mere forståeligt.

Læs også om 250-året for den danske trykkefrihed, og bliv klogere på en dødsensfarlig filosof i 1200-tallets Paris, ’Danske Bo’.

(Nummeret udkom i oktober 20)

Magasin #14 – ”Republikkens Banemænd”:

Dette nummers tema udfolder historierne om fire mænd, der alle væltede en republik og blev eneherskere. Fra Julius Cæsar over Lorenzo de Medici og Napoleon Bonaparte til Adolf Hitler. Er det at presse de historiske paralleller for hårdt? Muligvis. Men USA’s befolkning synes lige nu så splittet, at alt synes muligt. 

Læs uden for temasiderne om en af den danske modstandskamps glemte kvinder, om tjenestepigernes kamp for respekt og rettigheder og meget andet.

(Nummeret udkom i december 20)

Magasin #15 – ”Pandemiens år”:

Denne gang har vi dedikeret temasiderne til historiske epidemier og har givet vores skribenter følgende opgave: Vis os, hvad vi lærte. Hvordan forandrede epidemierne vores samfund?

Læs også om den bornholmske sygeplejerske Valborg Hjorths oplevelser på Første Verdenskrigs feltlazaretter og om et glemt dansk tankelæserpar, der opnåede verdensberømmelse omkring 1900. Man har aldrig gemmeskuet deres metode.

(Nummeret udkom i februar 21)

Magasin #16 – ”Arven fra kolonierne”:

Fortiden er ikke død, den er ikke engang fortid«. Sådan skrev sydstatsforfatteren William Faulkner tilbage i 1951, og ordene er i den grad stadig relevante. For bedst som man troede, at Barack Obamas valgsejr i 2008 havde indvarslet en ny postracistisk æra i Vesten, vandt Donald Trump præsidentposten, og i sommeren 2020 slog den opsparede frustration over ulighed og racistisk vold ud i gadekampe i mange amerikanske storbyer.

Man skal være mere end almindeligt blind for historiens betydning, hvis ikke man ser sammenhængen mellem nutiden, 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse samt USA’s og det øvrige Vestens fortid som slavenationer i de foregående århundreder.

(Nummeret udkom i april 21)

Magasin #17 – ”Hvorfor er EU ikke en stormagt?”:

Briterne har vendt kontinentet ryggen, og alliancen med USA fremstår usikker. Rusland udvider territoriet i Ukraine, og EU må finde sig i et utal af fornærmelser fra Tyrkiets side af frygt for en ny bølge af flygtninge fra Mellemøsten. Og så er der Hvideruslands ’flykapring’ i maj.

Samtidig lider man af politisk retningsforvirring på kontinentet. I øst nærmer man sig det autoritære. Tyskland har en stærk økonomi, men ingen hær, mens Frankrig søger at bibeholde sin status som udenrigspolitisk stormagt, alt imens de sociale problemer vokser. Og i Danmark gør vi som altid vores hoser grønne hos amerikanerne.

Denne udgaves tema er de historiske bevæggrunde for Kontinentaleuropas manglende evne til at finde fælles fodslag i dag.

(Nummeret udkom i juni 21)

Magasin #18 – ”Vores nabo mod syd”:

Vi må vedkende os den tyske del af vores arv

Beskæftiger man sig med danmarkshistorien, er Tyskland en fuldstændig uomgængelig størrelse. Ikke bare fordi man har måttet forholde sig til den store nabo, men fordi ’det tyske’ var en fuldstændig integreret del af livet i Danmark. Kommandosproget i hæren var tysk, eliten talte tysk, og vi har endda haft konger, som slet ikke mestrede det danske sprog og derfor mest holdt sig til ... ja, du har gættet det, tysk.

Temaet for denne udgave af Politiken Historie dedikerer vi derfor til Tysklands helt afgørende betydning for Danmark.

(Nummeret udkom i august 21)

Magasin #19 – ”De brølende 20'ere”:

Josephine Bakers optræden i København i 1928 var for mange en skandale. Hun ledte »kloakvand ind over den Københavnske ungdom«. Men efter Første Verdenskrig og den spanske syge skulle der ske noget. En ny generation af kvinder satte spørgsmålstegn ved tidens idealer og forsøgte med korthårsfrisurer, seksualoplysning og fosterfordrivelse at tage kontrol over deres egne liv.

Lidt som i dag, hvor unge søger helt at opløse kønnene og vinde kontrol over egen krop og tyr til kunst og populærkultur for at gøre radikalt op med fastgroede normer. Er sammenligningen søgt? Læs med i denne udgave af Politiken Historie og døm selv. Der er også artikler om tidligere tiders vaccinemodstand, Gestapo-spionage i 1930’ernes København og meget mere.

(Nummeret udkom i oktober 21)

Magasin #20 – ”Danmark på druk”:

Danskerne er et tørstigt folkefærd. De unge drikker igennem, når de går i byen, og derhjemme får deres forældre sig gerne et godt glas vin. I dette nummer er vores tema danskernes omgang med de våde varer gennem historien. Mød beduggede munke, tag på druk på renæssancens herre-og bondegårde, og læs, måske med gru, om dengang, da et forbud mod udskænkning af alkohol i Danmark rent faktisk var inden for rækkevidde.

(Nummeret udkom i december 21)

Magasin #21 – ”Verden Vælter”:

Katastrofeberedskab er dyrt, så når krisen ikke synes overhængende, kan det være fristende at spare og slække. Men prisen kan blive høj. Det så vi i 2020, da corona væltede verden. I denne udgave af Politiken Historie ser vi på forskellige tiders katastrofebevidsthed – og mangel på samme. Når verden vælter, bliver vi nødt til at tro på, at nogen griber os. Og uanset, hvor livsomvæltende og meningsløs en katastrofe synes at have været, lærer vi som regel noget af den.

(Nummeret udkom i februar 22)

Magasin #22 – ”Sport og Politik”:

Sport og politik hænger sammen. Det gjorde det for de gamle grækere ligesom alverdens ledere heller ikke er i tvivl om, at de med fordel kan bruge sporten til at styrke deres magtposition. Egyptens præsident al-Sisi og Qatars emir al-Thani glæder sig, når det lykkes at få et VM i håndbold eller fodbold til landet. Under den kolde krig var lederne i både øst og vest da også klar over, at medaljer ved OL talte i det ideologiske kapløb. På den måde har sporten altid spillet en politisk rolle og det er langt fra kun antidemokratiske ikke-vestlige stater, der benytter sig af blød magt, skriver analytiker Stanis Elsborg. Læs meget mere om det, når vi i dette nummer dykker ned i den politiske arena.

(Nummeret udkom i april 22)

Magasin #23 – ”Grundloven”:

Denne udgave af Politiken Historie tager livtag med en sejlivet myte i den nationale selvforståelse: at Danmark i 1848-49 på fredelig vis og med opbakning fra et enigt folk erstattede enevælde med folkestyre; at vores land med ét blev et demokrati. Magasinet skulle gerne nuancere vores blik på udviklingen af det danske folkestyre. Danmark blev ikke med et trylleslag og i fredelig overensstemmelse mellem konge og folk det demokrati, vi kender i dag. Vejen var lang og ujævn.

(Nummeret udkom i juni 2022)

Magasin #24 - ”Forbudt kærlighed: Homoseksualitetens danske pionerer"

Historie er andet end konger og krig, og denne gang dykker Politiken Historie ned i de seksuelle minoriteters kamp for frigørelse, accept og ligestilling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem. Homoseksualitetens historie herhjemme er en fascinerende fortælling om fordomme, famlende videnskab og stort mod. Temaet stiller også skarpt på 1900-tallers kamp for ligestilling. Derudover byder magasinet på artikler om danske sømænd, letsindige modstandsfolk og andre spændende sager.

(Nummeret udkom i august 2022)

Magasin #25 - ”Europas gale mand"

Det tog landene i Vesteuropa flere hundrede år at erkende, at fred nu engang er bedre end krig, og at sikkerhed og velstand er at foretrække frem for storhed og lidelse.
I Rusland har man ganske tydeligt endnu ikke lært lektien. Her drømmer man om med vold at genetablere tsarernes gamle imperium og igen vinde kontrol over de tidligere sovjetrepublikker.

Temasiderne behandler den russiske imperialisme, og fokuserer naturligvis på dens betydning for især Ukraine. Derudover kommer vi blandt andet omkring danske kanonkvinder, SAS’ storhed og fald samt 1400-tallet kinesiske ekspeditioner.

(Nummeret udkom i oktober 2022)

Magasin #26 - ”Valdemar den Store"

Valdemar den Store (1131-1182) centraliserede magten i Danmark, og er i eftertiden blevet skildret som en ægte nationalhelt. Men denne opfattelse kunne nok trænge til en nuancering. Vi bringer i dette magasin orden i sagerne og vrister Valdemar den Store fri af nationalromantikken og sætter kongen og hans tid i international kontekst.

Vi kommer rundt om de mange alliancer, forbindelsen til Kyiv-riget, tidens kulturelle strømninger og den romerskkatolske kirkes fremtrædende rolle.

Denne gang byder vi desuden blandt andet på beskrivelsen af det fascistiske Italiens omklamring af fodbolden i 1938 og på den interessante kulturhistorie om noget så banalt som flyverdragten, og så fortæller vi den dramatiske historie om nytårschampagnens vej fra obskur problemvin til verdens-brand.

(Nummeret udkom i december 2022)