Taske til makeup eller som clutch.
Tasken kaldes også Anastasija, og er håndstrikket i Montenegro i 100% uld. Det er lavet med det smukkeste boble-strik og har en praktisk lynlås. Den er god til makeup, da dine makeupbørster kommer ned i en sund taske uden plastikrester. Men tasken kan bruges som både makeuptaske, som clutch eller til at opbevaring af fx pas, kort osv.
Uld er et selvrensende stof, hvilket betyder at skal rengøre mindre en andre materialer. Luft den blot engang imellem, for at fjerne eventuelle lugte.
Mål:
Tasken måler i gnm. 26 cm i længden X 17 cm. i højden. Bredden former du selv ift. hvor mange produkter du lægger ned i tasken. Den er rimelig fleksibel i strikket, og kan strække sig ekstra 2-3 cm.
Materialer og vask:
100% uld. Tasken kan vaskes ved 30 grader eller på et mildt uldprogram. Efter vask, skal man trække lidt i strikket og LÆGGE det til at tørre på fx tøjstativet. Hvis man hænger den til at tørre kan den forlænge sig selv. Det anbefales derfor, at du kun vasker uld 1-2 gange om året, da uld som sagt er et selvrensende stof. Så hæng det blot udenfor i 24 timer, så er det lækkert og friskt igen.
Om Monte Home:
Af indehaveren Zana Labovic:
"Jeg har med Montenegrinsk blod i årene, altid følt mig tiltrukket af Montenegro vilde natur og rene luft. Hver sommer har jeg set hvordan mad tilberedes med grøntsager direkte fra mormors køkkenhave, og hvordan tøj og møbler udvikles med hænderne.
Ideen om at kreere en forretning med produkter fra Montenegro var der længe, men det var først efter endt uddannelse i Supply Chain Management fra CBS at jeg tog springet og begyndte at indkøbe uldprodukter – startende med de klassiske Aleksa sutsko.
Der er pt 150 kvinder, som er med i netværket og som strikker til vores produktion. De strikker i egne hjem, og typisk med uld fra egne får, og derfor kan fx de grå toner fra ulden variere fra sutsko til sutsko. Det er blot en del af charmen, når et produkt er så naturligt som vores!"