Stilet rød poncho i 80% uld:
Ponchoen lukker med lynlås, hvilket betyder, at man ikke skal have den over hovedet. Ponchoen har et snit, så man får et indtryk af et ærme, der sidder på skulderen. Ponchoen bliver holdt fast af 2 knapper i siden indvendigt, der forhindrer at ponchoen kører rundt på kroppen og man får fornemmelsen af en jakke, men stadig komforten af vidden i ponchoen.
Ponchoen har 2 lommer, som er kantet med en overlocksdetalje. Lommerne følger ponchoens vertikale snit og bidrager sammen med lynlåsen til et look der gør èn længere og ikke bredere.
En poncho er skøn når du er på farten. I overgangsperioderne bruger man ponchoen i et snuptag, når man lige skal have lidt lune på. Skal man lige et lille ærinde i bilen, eller har man mange man stop på vejen, så fylder den ikke, som en stor vinterjakke, når man hopper ud og ind af bilen. Og man ånder godt gennem ulden. Ponchoen er stilren og har ikke nogen flagrende detaljer, der forstyrrer det sæt du har på indenunder. Når det bliver rigtigt koldt, kan du have den på uden over en tyk strikketrøje eller din vanlige jakke.
Materialer: 80% uld, 20% polyester. Økotex 100 certificeret. Økotex 100 er et certifikat, som stiller krav til indhold af kemiske stoffer.
Mål og detaljer:
- Størrelse XL, XXL: Her er længden foran fra halsen og ned omkring 80 cm. Længden fra nakken og ned er omkring 88 cm.
Om Uldkompagniet.
Til hverdag bliver tøjet designet og udviklet i butikken ”Designers Garden”, hvor Uldkompagniets værksted ligger. Til de store produktioner syes modellerne af professionelle syersker under ordnede forhold i Bulgarien.
Miljøet er med, når Uldkompagniet tænker produktion. Det vil sige, at der ikke kører en transport fra Bulgarien i tide og utide, med enkelte modeller til tilretning eller gennemsyn. Uldkompagniet sender en opsyet prøve med mønstrene, som også er tilrettet i alle størrelser. Det samme gør sig gældende med enkelt bestillinger eller specielbestillinger i lavt antal.
Dette betyder, at de opsyede modeller sidder i kassen først gang. Ingen tilretninger eller reklamationer pga. misforståelser. Altså minimum transport.
Når Uldkompagniet får modellerne klippet sørger vi for at der er mindst muligt spild af ulden. Når modellerne er klippet, så bliver der klippet 4 kanter i målene 17*17 cm af resterne. Disse kommer med modellerne til Danmark og bliver samlet til puder på systuen i Danmark.
Uldkompagniet er slow fashion, hvilket betyder at det ikke er brug og smid væk. Og det holder sig pænt, så det er meget sandsynligt at de ender i kassen til genbrug i stedet for skraldespanden.
For Uldkompagniet handler det om at få syet under ordnede forhold, mindske transport og skadelige stoffer og maksimal udnyttelse af råvaren.