Politiken Forhal

Politikens Forhal er et udstillingsrum for ny dansk kunst beliggende i Politikens Hus på Rådhuspladsen 37 i København.
Gennem udstillinger, events, artist talks og performances, skaber Politikens Forhal debat og bidrager med nye perspektiver på vores fælles samtid og fremtid med involvering af den danske samtidskunst.

Siden 1970 har Politiken præsenteret danskerne for samtidskunst i avisen, via grafiske særtryk og udstillinger ud fra devisen 'kunsten ud til folket'.
Politikens Forhal er i dag en del af JP/Politikens Hus og drives som et selvstændigt udstillingsrum med egen økonomi og uafhængigt af husets medier. Forhallen ledes af udstillingschef Signe Jochumsen, som bistås og rådgives af et kunstudvalg.

For yderligere information kontakt udstillingschef Signe Cecilie Jochumsen på signe.jochumsen@jppol.dk eller mobil 22 81 36 16.
Ansøgninger vedr. udstilling i Politikens Forhal sendes til forhal@pol.dk

Læs mere om Politikens Forhal



POLITIKENS SÆRTRYK OG SKULPTURER

'Kunsten ud til folket' sagde man i 1970 og lod handling følge ord ved at sætte Politikens rotationspresse i gang med at mangfoldiggøre tidens unge kunst. I pagt med tidsånden hed det allerførste tryk Oprør og var af kunstneren Dea Trier Mørch.

Politikens Grafiske Særtryk kom trykkene til at hedde. Siden den spontane begyndelse, som tidligere chefredaktør Herbert Pundik stod bag, har Politiken fortsat sit samarbejde med kunstnere og nu udgivet ca. 350 forskellige tryk.

I 1997 kom den første skulptur til og i dag kan vi præsentere ca. 25 forskellige skulpturer skabt af mange forskellige kunstnere og i forskelligt materiale.

Højeste prioritet er stadig – som i 1970 – at kunne tilbyde kunst af bedste kvalitet og til priser, hvor alle kan være med. De grafiske tryk samt skulpturerne bliver fremstillet i tæt samarbejde med kunsterne, og tilsammen giver de et flot portræt af den danske nutidskunst.

I vores webshop under KUNST kan du købe Politikens særtryk og skulpturer


Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på facebook