Poppoesi. Tidens lyrik er stærkt præget af den amerikanske populærkultur. Et eksempel er Sofie Diemers 'LOL-ita', hvor jeg'et drømmer om at onanere med pomfritter, mens hun skriver statusopdateringer på Facebook.
Foto: CARLOS OSORIO/AP

Poppoesi. Tidens lyrik er stærkt præget af den amerikanske populærkultur. Et eksempel er Sofie Diemers 'LOL-ita', hvor jeg'et drømmer om at onanere med pomfritter, mens hun skriver statusopdateringer på Facebook.

Politikens Poptillæg

Politikens Poptillæg: Pomfritter rimer på pop

Podcast. Tidens poppoesi handler om junkfood, smelteost og statusopdateringer. Men hvad gemmer sig under den kække overflade? Poptillægget dykker ned i de glitrende, poppede digtudgivelser.

Politikens Poptillæg

I løbet af de senere år er der kommet en lang række digtudgivelser, der temamæssigt ligger sig lige i popkulturens kølvand. Et eksempel er Tom W. O. Silkebergs 'Addicted to your light' - en samling af haiku-digte, der handler om superstjernen Beyonce. Et andet er Caspar Eric og Kristian Karls 'Sarah Jessica Parker', som er en lang sammenskrivning af Sex and the City-karakteren Carries klummeindledninger. Man kunne også tage debutanten Sofie Diemers 'LOL-ita', hvor jeg'et onanerer med pizzabakker og pomfritter. I stedet for Gud og eksistens handler poppoesien om Facebook-chats, TV-serier og Coca-Cola. Det er da let at forholde sig til, ikke?

Men hvad er poppoesi overhovedet? Er det en manifestation af vores kollektive og voksende ironiske distance til alting? Eller handler det bare om, at det skal indeholde hashtags og udgives på Twitter? Og hvad kan poppoesien, udover at kaste om sig med popkulturelle referencer og medfølgende stickers?

Poptillægget har sammensat et ekspertpanel af litterater, som undersøger den poppede, glitterklistrede poesi. Bordet i studiet dækkes med farvestrålende digtsamlinger, når panelet diskuterer, hvorvidt bølgen af pop-poesi kan forstås som en anti-elitær insisteren på, at 7eleven, Coca Cola og smelteost er en del af vores poetiske virkelighed - eller om det bare er en måde at appellere til flere læsere på.

Ugens panel: Caspar Eric, litterat og digter; Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, litteraturanmelder for Politiken

Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Katrine Hornstrup Yde og Astrid Skov.

Hør også Politikens Poptillæg som podcast på bl.a. iTunes, vores egen side og i Politikens app 'Politiken Podcast', der har fået en smuk version 2 og som kan hentes i app store. Og husk også at følge os på facebook, hvor vi lægger videoer, lister, debatemner og geniale gifs ud løbende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce