Det voldsomme sammenstød mellem demonstranter og Alt-Right-tilhængere i Charlottesville markerer et nyt kapitel for bevægelsen, der indtil nu hovedsageligt har floreret via memes og grovkornet satire på nettet.
Foto: Steve Helber/AP Photo

Det voldsomme sammenstød mellem demonstranter og Alt-Right-tilhængere i Charlottesville markerer et nyt kapitel for bevægelsen, der indtil nu hovedsageligt har floreret via memes og grovkornet satire på nettet.

Politikens Poptillæg

Politikens Poptillæg: Historien om Alt-Right-bevægelsen der sprang ud af computerskærmen og ind i virkeligheden

Hvad betyder Alt-Right, memes, Reddit, 4chan, trolling og normies? Hvem er Pepe the Frog og Richard Spencer? Og hvad har Donald Trump med det hele at gøre? Politikens Poptillæg dykker i denne uge ned i den højreekstremistiske Alt-Right-bevægelse, dens kulturelle karakteristika og særlige internetkultur.

Politikens Poptillæg

Alt-Right er betegnelsen for en hvid, højreekstremistisk bevægelse, som stræber efter et hvidt domineret USA. Bevægelsen kom for alvor på alles læber, da et voldsomt sammenstød mellem demonstranter og Alt-Right-tilhængere i Charlottesville i USA resulterede i én dræbt og flere sårede. Angrebet blev dokumenteret i Vice-dokumentaren ’Race and terror’, som siden hændelsen har spredt sig viralt på nettet. Hændelsen markerer et nyt kapitel for Alt-Right-bevægelsen, der har sine rødder i et hav af internetfællesskaber og memes.

»Det nye ved de her folk er, at de faktisk er vokset ud af en internetkultur i meget høj grad. Mange af dem har trådt deres barnesko på anonyme webboards som 4chan« fortæller paneldeltager, Mikkel Andersson, i podcasten.

Ham og resten af ugens paneldeltagere hjælper os med at forstå den løst definerede Alt-Right-bevægelse og deres mange udtryk og memes. Og så diskuterer de konsekvenserne af, at bevægelsen nu ikke kun trygt figurerer på nettet via memes på anonyme internetfora, men nu har bevæget sig ud af den digitale verden bag computerskærmen og ind i virkelighedens verden.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce