Modehuset Balenciaga har med den georgiske designer Demna Gvasalia i front fået fashionistaer verden over at drømme om pangfarvede plateau-Crocs, uformelige kæmpe-dynejakker og striksok-lignende sneakers. Hiphoppere, kunstnere og modebloggere har taget mærket til sig - og sidste år vakte Balenciaga opsigt, da de til modeugen præsenterede en stor, blå taske på catwalken, der umiskendeligt lignede en dyr version af IKEA's karakteristiske 'Frakta'-pose, som hver søndag pryder de fleste møntvaskerier.
Balenciaga er med sin inddragelse af subkultur, kitsch og mainstream et af verdens mest populære modebrands. Men skal kollektionerne tolkes som performancekunst, kapitalismekritik, et grelt tilfælde af kejserens nye klæder... eller skal det måske slet ikke tolkes overhovedet?
Esben Weile Kjær mener, at chefdesigneren Demna Gvasalias succes siger noget interessant om den tid, vi lever i: "Mange af de ting, jeg laver, handler om billedsprog, der er til forhandling og subkulturelle koder, der kommer til at betyde noget andet. Så kommer et modehus og tager navnet på en sexklub for bøsser i Kreuzberg, sætter det på en hættetrøje og skriver K-Hole på ryggen, som er det, man kalder det, når man har taget for meget ketamin. Og lige pludselig ser man nogle modeblogger-piger sidde og drikke smoothie i en sweatshirt til 14.000 kr, hvor der står 'Ficken 3000' og 'K-Hole' på."
Ugens panel udfolder Balenciagas historie og diskuterer modebranchens dynamikker. Og så fortæller Emma Leth om sine oplevelser som catwalk-model for modehuset.
