Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Broholm Slot ligger smukt omkranset af voldgraven, men bag de tykke mure huserer et spøgelse - måske.
Foto: Morten Langkilde

Broholm Slot ligger smukt omkranset af voldgraven, men bag de tykke mure huserer et spøgelse - måske.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag Fyn rundt på første klasse

Livsnydere finder gourmet med gods i på fynske slotte, hoteller, kroer og restauranter. Politiken tog på tour de første klasse på fynsk.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et højt skrig i en sen nattetime får det til at gyse i mig. Jeg frygter, at spøgelset Charlotte Linde, som plejer at tænde lyset på værelse 5 på det sydfynske Broholm Slot, i stedet har valgt værelse 9 i det firkantede tårn ud til voldgraven.

Charlotte Linde drev slottet i 12 år efter sin mand Niels Frederik Bernhard Sehesteds død i 1882. Hun fødte 15 børn, hvoraf hun mistede et, som hun sørgede dybt over og derfor efter sigende går igen.

Broholm Slot på det sydøstlige Fyn kan føres tilbage til begyndelsen af 1300-tallet. Anne Bille-Brahe giver en omvisning på slottet og fortæller om dets historie.
Foto: Morten Langkilde

Broholm Slot på det sydøstlige Fyn kan føres tilbage til begyndelsen af 1300-tallet. Anne Bille-Brahe giver en omvisning på slottet og fortæller om dets historie.

Næste dag viser det sig at have været et påfugleskrig, som fik mig til at tjekke låsen en ekstra gang, trække dynen op over hovedet og håbe, at jeg ikke fik natligt besøg. Ved morgenmaden med varmt, nybagt brød og andre hjemmelavede produkter er der kun hånsord og latter tilovers for den skræmte journalists natlige fortrædeligheder.

Vi er en gruppe på 20, som er på Countryside Break – en rundtur på Fyn for haveelskere, gourmeter, historienørder, naturelskere og folk med hang til overnatningssteder på første klasse – eller kort sagt livsnydere. En kombination, som Broholm Slot er garant for.

Gourmet med gods i

Inden nattens skærmydsler med Charlotte Linde eller rettere påfuglen ved voldgraven havde gruppen erfaret, at Broholm er gourmet med gods i.

Aftenen begyndte i Kaminstuen med et glas mousserende vin med rabarbersirup, som tjeneren serverer uden at falde over isbjørneskindets hoved, sådan som butleren James i nytårssketchen ’90-års fødselsdagen’ falder over et tigerhoved år efter år.

I Kaminstuen på Broholm Slot hygger gæsterne sig med en aperitif inden middagen.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

I Kaminstuen på Broholm Slot hygger gæsterne sig med en aperitif inden middagen.

Efter aperitiffen bliver vi kaldt op i Broholmerstuen, hvor der er masser af hundemalerier, fordi hunderacen broholmer er opkaldt efter slottet. Heldigvis er det ikke hund, som køkkenchef Kim Rødsgaard serverer, selv om maden er baseret på råvarer fra Fyn.

Først er der pighvar bagt med en sprød crumble og dertil syltede majroer, fennikel og fiskeskum. Hovedretten er økolam fra herregården Steensgaard, stegt som filet med asparges, forårsløg og rødvinstimiansky. Dyret kunne dog godt smage lidt mere af lam. Fynsk rabarberkompot udgør desserten.

På Broholm Slot serverer køkkenchef Kim Rødsgaard økolam med asparges og forårsløg til.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

På Broholm Slot serverer køkkenchef Kim Rødsgaard økolam med asparges og forårsløg til.

Alt ånder idyl på Broholm, men slottet har en dunkel fortid, som Anne Bille-Brahe, der har forpagtet slottet sammen med sin mand, Niels Raahauge, og sommelieren Kenneth Birler, ikke lægger skjul på under en rundvisning på slottet.

»Der hænger en sort sky over Broholms historie. Godsejer Jørgen Sehested (barnebarn til Niels Frederik Bernhard, red.) var nazist under krigen og inviterede tyskerne indenfor. Det skabte uvilje hernede, og Broholm blev kaldt ’tyskerborgen’. Efter krigen blev Sehested idømt otte års fængsel, men sad kun fire et halvt år. Han forsøgte at rense sig, men det lykkedes aldrig, og retssagerne kostede en formue«, fortæller Anne Bille-Brahe og tilføjer, at Jørgen Sehesteds arvinger har forsøgt at gøre skaden god.

Havets stjerner

Fortiden spøger også nordpå i Kerteminde, men på en positiv måde.

Restaurant Rudolf Mathis ligger på havnekajen i Kerteminde og har mange af havets frugter på menuen.
Foto: Morten Langkilde

Restaurant Rudolf Mathis ligger på havnekajen i Kerteminde og har mange af havets frugter på menuen.

Tour de Fyn på første klasse er i virkeligheden begyndt dagen før i Kerteminde på Restaurant Rudolf Mathis, hvor kokken, Puk Lyskjær Larsen, har opkaldt sin restaurant med de to karakteristiske røgtårne efter sine oldefædre Niels Mathis og Rudolf Pedersen.

»Oldefar Mathis have et skur, hvor restauranten er i dag, og hvorfra han solgte fisk. På den anden side af vejen var der er et røgeri. Rudolf var fisker. Jeg er opdraget i det franske køkken og er stadig lidt franskorienteret, men jeg bruger lokale produkter og ikke mindst fisk«, fortæller Puk Lyskjær Larsen.

Puk Lyskjær Larsen fileter af forskellige fisk over åben ild på Rudolf Mathis i Kerteminde.
Foto: Morten Langkilde

Puk Lyskjær Larsen fileter af forskellige fisk over åben ild på Rudolf Mathis i Kerteminde.

Han bruger især lokale produkter, og det præger også den frokost, som er starten på Fyn-turen. Hvide asparges med kongekrabbe, fjordrejer, rødtunge og krydderurtemayonnaise.

Hovedretten er lige så lokal med tre slags fisk fra grillen – rødfisk, helleflynder og havkat – med forårsgrønt og beurre blanc som tilbehør. En let og dejlig start på eftermiddagen, som ikke kræver en middagslur, men tværtimod giver en ny energi.

Havets stjerner lyser ikke alene over Kerteminde, men også over Svendborg og ikke mindst hotellet Stella Maris, som betyder Havets Stjerne, og som vi besøger dagen efter. Hotellet ligger ned til Svendborgsund, hvor Ærøfærgen langsomt sejler forbi med Tåsinge i baggrunden, mens vi nyder et glas cava på terrassen.

Stella Maris ligger smukt ud til Svendborg Sund, hvor der er mulighed for en dukkert fra badebroen.
Foto: Morten Langkilde

Stella Maris ligger smukt ud til Svendborg Sund, hvor der er mulighed for en dukkert fra badebroen.

I virkeligheden er det lidt af et mirakel, at vi står og drikker alkohol, og at Stella Maris har et righoldigt vinkort præget af Frankrig og Italien. Hotellet har nemlig en fortid som kristent rekreationshjem og det sidste missionshotel i Danmark.

Økologien står højt på menukortet. Hotellet driver en økologisk gård på Vejrø, hvor der dyrkes krydderurter, grøntsager, frugt og bær og avles dexterkvæg, sånelam og surocgrise, som havner i Stella Maris’ fransk-danske landkøkken under konceptet ’fra mark til mund’.

På Stella Maris er det lidt af et mirakel, at man har et stort vinkort, for Stella Maris var sidste missionshotel i Danmark.
Foto: Morten Langkilde

På Stella Maris er det lidt af et mirakel, at man har et stort vinkort, for Stella Maris var sidste missionshotel i Danmark.

Restaurantchef Thomas Schiby oplyser dog, at Stella Maris ikke er noget økologisk hotel, og ikke alle produkter stammer fra Vejrø:

»Canetten, som I skal have i aften, kommer ikke fra Vejrø, og en hel del af det grønne stammer fra Løgismose. Uanset hvor råvarerne kommer fra, er de friske, og alt er lavet fra bunden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anden er saftig og mør, selv om den ikke har rappet på Vejrø. Tilbehøret er nye løg, champignon og en maderiasauce  med foie gras.

Det er ren, sydfynsk idyl, når Ærøfærgen passerer Stella Maris på en skyfri sommerdag.
Foto: Morten Langkilde

Det er ren, sydfynsk idyl, når Ærøfærgen passerer Stella Maris på en skyfri sommerdag.

Inden har vi spist grillede, hvide asparges med hasselnødder, vadehavsrejer og avocadocreme til forret.

Til dessert snupper vi en Maribo-ost fra Gundestrup Mejeri, en fransk rødkit med urter og en gedeost og hertil hjemmesyltede løg og valnødder.

Anden og de friske grøntsager på Stella Maris passe perfekt til en lun sommeraften i det sydfynske.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

Anden og de friske grøntsager på Stella Maris passe perfekt til en lun sommeraften i det sydfynske.

Aftenkaffen nydes ude på terrassen i forårsnatten, mens sejlbåde langsomt passerer forbi på Svendborgsund.

Gastronomiens landevejskro

Længere mod vest mellem Faaborg og Assens ligger en gammel landevejskro, men det er ikke længere vejfarende, som slår et slag forbi Falsled Kro, men derimod gourmeter.

Køkkenchef Per Hallundbæk og hans direktørhustru, Randi Schmidt, serverer mad på et højt gastronomisk niveau, selv om Michelin endnu ikke har belønnet kroen.

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger Falsled Kro så smukt, men den serverer ikke fast food.
Foto: Morten Langkilde

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger Falsled Kro så smukt, men den serverer ikke fast food.

Maden er lavet med kærlighed. Hvordan kan det være anderledes, når Kærlighedsstien går gennem Falsled Kros have.

En fireretters menu eller ’Almanak’, som de kalder menuen på Falsled, serveres og præsenteres af tjernerelev Patrick Rolff. Ikke alene er unge Rolff vidende, men har også humoristisk sans og er ikke bange for at bruge den.

Både morgenmadsrestauranten og selve morgenmaden er en oplevelse på Falsled Kro.
Foto: Morten Langkilde

Både morgenmadsrestauranten og selve morgenmaden er en oplevelse på Falsled Kro.

»For at det ikke skal blive for primitivt, får I kaviar på toppen af det langtidstilberedte svinebryst«, fortæller Rolff med et glimt i øjet, og svinebryst er bestemt en delikatesse, når det serveres på falsledsk med løg, citronsauce og altså kaviar.

Inden har vi begyndt aftenen med torsk og glaskål med stedmorblomster, små porrer og havesyremayonnaise. Efter torsken og det svinske bryst serverer Patrick Rolff farseret perlehøne med vilde, grønne asparges og morkelsauce.

En kvædedessert med rabarber, syltede granskud, rød mælde, jernurt og karamel afslutter på bedste vis en gastronomisk tour de force på fynsk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En kvædedessert med rabarber, syltede granskud, rød mælde, jernurt og karamel afslutter på bedste vis en gastronomisk tour de force på fynsk.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

En kvædedessert med rabarber, syltede granskud, rød mælde, jernurt og karamel afslutter på bedste vis en gastronomisk tour de force på fynsk.

Falsled Kro falder i gruppens smag. Det gælder også kæresteparret Erik Hansen, pensioneret læge fra Als, og bibliotekaren Bodil Mortensen fra Hellerup.

»Vi hører til generationen, som er glade for gourmetophold og nyder at tage på kroer og hoteller og samtidig opleve en smuk egn. Countryside Break er perfekt for os, fordi det er en kombipakke med gastronomi og natur. Vi møder ildsjæle, som er ambassadører for det ypperste, Fyn kan præsentere. Specialister, som vi ikke selv ville møde, men som møder op for gruppen og beretter«, siger parret samstemmende.

Spøgelser er der ikke på Falsled Kro. Her er det kun den gode mad, som går igen.

Politiken var inviteret af Destination Fyn Klyngen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden