Hestedroscherne kan forekomme at være for turistede, men en køretur giver den en ægte Wien-oplevelse.
Foto: Jes Stein Pedersen

Hestedroscherne kan forekomme at være for turistede, men en køretur giver den en ægte Wien-oplevelse.

Rejser

12 oplevelser i Wien: Det er byen, hvor du går i fodsporene af Orson Welles, Freud og Mozart

Wien er en meget kulturelt anlagt by, men der er også spændende caféer og spisesteder. Overvejs en tur i pariserhjulet og i en hestedrosche.

Rejser

1 Loos American Bar

Foto: Jes Stein Pedersen

Du har brug for at vende verden ryggen, og det gør du i et univers af cocktails og art deco. Adolf Loos’ bar er fra 1908, men lyset er stadig dæmpet, og både mahognien, messingen og onyksen, som beklæder væggene, har fået patina af verdenskrige og weltschmerz. Spejlene på væggene gør det lille lokale større end de 25 kvadratmeter, det er. Barens signatur cocktail er dry martini, men du vil hellere have en whisky med gingerale og et skvæt lime. Du sidder i et kunstværk, og hvis du er heldig, oplever du en digtoplæsning eller en liveoptræden sammen med firs andre, der heller ikke kan få vejret, men nyder aftenen alligevel.

Loos American Bar, Kärntner Durchgang 10

2Pariserhjulet i Prater

Foto: Jes Stein Pedersen

Graham Greene skrev romanen, men det er Orson Welles, der med sin filmatisering fra 1949 gjorde ’Den tredje mand’ berømt. I den sort-hvide thriller tager Harry Lime, spillet af Welles selv, en tur i det 65 meter høje pariserhjul Das Wiener Riesenrad, og det gør Welles-fans også, og sådan en er du. Man kan også booke en kabine, hvis man f.eks. vil holde en lille fest eller fri til sin elskede. Det er efter turen i hjulet, at Lime kommer med sin flabede karakteristik af Schweiz: Under Borgia’erne led italienerne under krig, mord og blodsudgydelser, men de skabte Michelangelo, Leonardo da Vinci og renæssancen. I Schweiz havde 500 år med demokrati og fred, og hvad skabte de? Kukuret.

Das Wiener Riesenrad, Riesenradplatz 1

3Mozart overalt

Foto: Jes Stein Pedersen

Selv tiggerne spiller Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozarts musik, og hans kontrafej er alle vegne i Wien. Når flyselskabet Austrian Air letter og lander, spiller de ham også, og du kan ikke tage to skridt i bymidten, uden at mænd i paryk og røde frakker forsøger at sælge dig koncertbilletter. Du kan se Mozarts velbevarede lejlighed i Mozarthaus, men den snyder, for alt er så fint og pænt, og sådan levede Mozart ikke. »Hvis jeg skulle have giftet mig med alle, som jeg har hygget mig med, skulle jeg have haft 200 koner«, udtalte geniet, som døde i en alder af 35 år, men stadig præger sin hjemby og dets flytrafik til ulidelighed.

Mozarts Hus, Domgasse 5

4Hundertwassers hus

Foto: Jes Stein Pedersen

Wien er fuld af imperialt lir. Gyldne tårne på store hvide slotte og palæer indhegnede af tunge sorte jerngitre. Der er mange rokokokrummelurer, men det er de rette linjer, der dominerer, men så får du øje på regnbuefarverne og det tætte løv fra vildtvoksende træer, som springer ud af en husfacade. De farvede felter spiller sammen, så det giver mindelser om Klimt og Klee, men Friedensreich Hundertwasser, som har designet huset, er helt sin flippede egen. Det her er hippiearkitektur, der minder om, hvordan en organisk by kunne se ud. Der vokser træer på taget og på gesimser, altaner og terrasser, det er herligt, men også alt for meget, og der er turister alle vegne.

Kegelgasse 36-38.

5På tur med hestedroscherne

Du har ondt i den ene fod, kunne godt bruge at blive kørt rundt i byen, men det er du for ung til, synes du, og det er for pinligt. Der er ellers mange kuske, der vil have dig om bord. I et sekund lader du dig friste til en hurtig omgang sightseeing bag hesteforspand, men så tager du dig sammen og humper ned på Café Central, byens berømteste café. Hvorfor er der ingen hestepærer på brostenene? Det er, fordi der er ophængt et lille dækken bag hestenes numser, som opfanger deres nødtørft i et dækken og lader det glide ned i en lille spand, som, bemærker du, bliver tømt i særlige affaldscontainere ved Stefans Dom. Så er det derfor, der lugter så landligt lige netop der.

Stephansplatz 3, 1010 Wien

6Kaffe under lysekronerne

Foto: Jes Stein Pedersen

Du må finde dig i at vente i kø udenfor, indtil den korpulente vagtmand med bowlerhatten giver dig lov at træde ind i varmen. Men det går faktisk hurtigt, for Freuds og Trotzkis gamle café har mange pladser, og de fleste besøgende skal bare lige have en kop kaffe eller chokolade under lysekronerne, mens de tænker på Stefan Zweigs mest berømte bog. Du napper også en apfelstrudel med chokoladesovs og går hen til stativet, hvor der hænger aviser fra hele verden i særlige holdere af træ, og du vil mindst én gang i dit liv prøve at læse Le Monde på den manér. Over for dig sidder et forgabt par og kissemisser. Dine drifter føler sig ensomme, du slubrer chokoladen i dig og går resolut ud mod Berggasse 19, adressen, hvor den store psykolog, der opfandt underbevidstheden, i sin tid huserede.

Herrengasse 14

7Freuds museum

Foto: Jes Stein Pedersen

Du går op ad de samme trapper, som ’de hysteriske’ fruer i sin tid gjorde, inden de lagde sig på den berømte briks i konsultationslokalet hos psykoanalysens stamfader, Sigmund Freud. Museet rummer en del genstande fra Freuds tid samt faksimiler af berømte breve og fotostater, der skal få museet til at fremstå autentisk og hyggeligt, men museet er og bliver en kulisse. Briksen er i London, hvortil Freud flygtede efter nazisternes magtovertagelse, og man har slet ikke følelsen af at havne i en intakt tidslomme, som man f.eks. har det med Pasteurs museum i Arbois i Frankrig. Alligevel er det interessant at besøge den lokalitet, hvor ’Troldmanden fra Wien’, som Vladimir Nabokov kaldte ham, ændrede vores forståelse af sindet, og shoppen er fuld af sjove ting. Du køber seks viskelædere hvor på der står »Verträngung« (fortrængning). Det er da sjovt.

Sigmund Freud Museum, Berggasse 19

8Klimt, Klimt, Klimt

Foto: Jes Stein Pedersen

Du mangler ikke et tørklæde, en pung, en kop, en nøglering, et tæppe, en blyant, en serveringsbakke, en hat, en paraply eller en nakkepude til flyet, som er udsmykket med Klimts gyldne kvinder. Klimt Megastore er ellers leveringsdygtig i det hele, men du shopper fornuftigt i en sidegade og går under din blå paraply ud til Belvedere, som ligger 25 minutter og 5 fortrængninger fra bymidten. Der nyder du hele 24 af Gustave Klimts bedste oliemalerier, herunder ’Kysset’ og ’Judith’. Der er også Klimt på byens Kunsthistoriske Museum i Hofburg. Klimt, som på fotografier ligner en, der ryger hash hver dag, har været med til at udsmykke en del af museets vægge og lofter, og dem kan du se nærmere på efter at være gået op ad en særlig trappe. Du kigger hurtigt ind i Klimt Café over for Raiffeisenbank (tegnet af Loos, ham med baren), men nej, den er helt sjælløs, du haster i stedet mod Kunsthistorisk Museum.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Belvedere, Prinz Eugen-Straße 27

9Bruegel er stor

Foto: Jes Stein Pedersen

Denne sæson er Bruegels, har du for længst forstået på de mange plakater rundtomkring. Kunsthistorisk Museum viser den hidtil største udstilling af den nederlandske mesters pragtfulde malerier, graveringer og tegninger. Du kan ikke vente og ’Jægerne i sneen’ og tre af de øvrige malerier fra årstidsserien, ’Babelstårnet’, ’Ordsprogsbilledet’ og ’Maleriet af børnelegene’ skuffer ikke. Overraskende mange russere og kinesere er i Wien alene på grund af Bruegel, men du forstår dem godt. Det er en enestående mulighed, som museet blænder op for. 90 værker. Den kan ses indtil 13. januar 2019, og i år er det 450 år siden, at geniet, der for alvor så folket, ikke herrerne, døde. Der meldes udsolgt ved forsøg på onlinebooking, men der kan være enkelte uafhentede billetter ved kassen. Museets permanente Bruegel-billeder er dog altid et besøg værd.

Kunsthistorisches Museum, Maria-Theresien-Platz

10Uforglemmelige Egon Schiele

Foto: Jes Stein Pedersen

Åh, stakkels Egon Schiele. Den kunstner, der gør størst indryk på dig i Wien, er Schiele. De store øjne, det forvoksede hoved, den magre krop, det brændende køn, de håndskrevne manifester. Hans selvudleverende ekspressionisme trækker dig til Leopold Museum, og du står igen foran selvportrætterne, landskaberne, de halvnøgne kvinder, moderen. Du fatter ikke, at han nåede at fæstne så mange intense motiver til sine lærreder og sit papir. Akvareller, tegninger og oliemalerier. Masser af sort, violet, grønt og gult. Han døde i 1918 i en alder af 28, men allerede på selvportrættet ’Siddende mandsakt’ fra 1910 er kroppen ved at udtørre. Du drikker en hurtig kop kaffe i museumscafeen og sjokker ud, men ikke væk fra Schiele, for ham glemmer man aldrig.

Leopold Museum, Museumplatz 1.

11Mægtige Prunksaal

Foto: Jes Stein Pedersen

Det østrigske Nationalbiblioteks formidable sal fremstår som en katedral, der hylder gamle bøger. En kirke fuld af reoler, med en passende mængde globusser, statuer og vægmalerier til at give indtryk af den kejserlige magt, som biblioteket engang var med til at hylde og understøtte. Du går langsomt igennem det høje lokale, hvor du mærker lysets engel uset gå med glans, mens folk er ved at gå bagover af benovelse ved mødet med så overvældende et ærkeeuropæisk kulturudtryk som Prunksaals. Under Anden Verdenskrig var dets leder nazist. Han stjal og beslaglagde socialisternes, jødernes og psykoanalytikernes bogsamlinger og lod dem indgå i Nationalbiblioteket og sendte udvalgte sjældenheder direkte til Hitler.

Nationalbiblioteket, Josefsplatz 1.

12Gestapo-mindesmærket

Foto: Jes Stein Pedersen

Overfladerne er så pæne, men i Østrig var det længe en nationalsport at gemme det grimme i kælderen eller at fortrænge det helt. I vore dage rummer Wien talrige mindesmærker, som markerer nogle af de mange uhyrligheder, som fandt sted fra Anschluss, der markerede Østrigs indlemmelse i Det Tredje Rige, til Anden Verdenskrig sluttede. Du kan næsten ikke forstå, at den lille græsplæne tæt ved lufthavnsbussens stoppested engang husede Gestapos hovedkvarter i byen, men sådan er det. Der er lagt friske blomster, og ude i gaderne demonstrerer bedstemødrene mod regeringen. De frygter, at nogle af fortidens spøgelser vil vende tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du kigger på uret, der er 5 timer, til du skal være i lufthavnen, så får du øje på hestedroschen og bider hovedet af al skam. Dine ben trænger til et hvil, mens dine øjne får sig en sidste fornøjelsestur gennem byen, der har så meget at byde på og i den grad selv er klar over det.

Mindesmærke for Gestapo-ofre, Salztorgasse 6

Jes Stein Pedersen er litteraturredaktør på Politiken, og han har besøgt Wien talrige gange.

---------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at Mozarts lejlighed ligger på adressen Singerstrasse 7.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce