Wassim Hallal huserer på sin restaurant Frederikshøj, der ligger ved siden af Mindeparken i Aarhus.
Foto: Jesper Rais

Wassim Hallal huserer på sin restaurant Frederikshøj, der ligger ved siden af Mindeparken i Aarhus.

Rejser

Madfolk om deres yndlingsmadbyer: Michelinkokken speed-snacker i Amsterdam

Wassim Hallal fra michelinrestauranten Frederikshøj i Aarhus om speed-snacking i Amsterdam og om at komme tilbage og spise i San Francisco.

Rejser

Hvad er din yndlingsmadby?
»Jeg rejser rigtig meget, og der er mange byer, der slår benene væk under mig. Den seneste er Amsterdam. Der er sikkert mange, der tænker, at det er et nemt valg, men det er altså en fantastisk madby. Amsterdam er en by med god økonomi, byen er internationalt med på beatet, udfarende uden at være arrogant og med stor kvalitetsbevidsthed. Jeg boede lige i centrum og spiste ikke et reelt måltid, men gik bare fra sted til sted og snackede«.

Hvad har været den mest overrumplende madoplevelse i byen?
»The Duchess, der ligger i den tidligere KAS Bank i W Hotel Amsterdam på Spuistraat. Det er fisk og skaldyr. Og dæleme god mad. Bare supergode råvarer, tilberedt helt rigtigt. Ikke noget fisefornemt. Jeg spiste sammen med fire andre, og vi delte fantastiske retter med krabbe, søtunge og hummer«.

Hvad SKAL vores læsere opleve i byen?
»De skal spise manouche (friskbagt fladbrød, red.) på The Sajeria, der er en libanesisk restaurant. Manouche er egentlig morgenmad, men det vinder mere og mere frem som en snack, du kan spise hele dagen. Jeg er selv af libanesisk oprindelse. Og det var et godt sted, The Sajeria. Du vælger selv, hvad du ved have af topping. Det koster ikke mere end 10 euro. Og så vil jeg også have lov at nævne Pluk, en kaffebar med virkelig godt bagværk«.

Hvad køber du altid med hjem?
»Ikke noget denne gang. Der er goudaost over det hele. Men det er jeg ikke særlig begejstret for. Det er mest en turistting, og du kan få gouda i alle mulige smagsvarianter. Endda med tulipan«.

Hvor drømmer du om at tage hen næste gang (hvilken by)?
»Der sker altid noget nyt i San Francisco. De har en madscene, der er baseret på bæredygtighed og grøntsager og det, man kan finde i nærområdet. De har overhalet New York på det område. Det er altid fedt at komme til den by«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce