Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I Interrail-fænomenets velmagtsdage (her København i 1987) toppede salget med 27.000 danske pas, hvorefter det gik støt nedad. Men nu er interessen ved at indfinde sig igen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske unge bider på gratis interrailbilletter

To gange i 2018 har EU uddelt gratis interrailbilletter. Mød to af de danskere, der har været heldige at vinde.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Laura Sofie Meier Rosendal og Katrine Tetzschner Madsen skal på interrail til sommer, og det er hverken lommepenge, opsparinger eller gavmilde forældre, der står bag billetterne. Det er EU.

Unionen lancerede i foråret 2018 en kampagne, hvor unge europæere født i 2000 kunne deltage i lodtrækningen om en gratis interrailbillet. Mellem 15.000 og 20.000 billetter var på højkant, 380 danskere ansøgte, 160 af dem var heldige.

Det var dog kun de unge, der var fyldt 18 inden sommerferien 2018, der kunne søge. Derfor lavede EU endnu en lodtrækning i efteråret, og på det tidspunkt var Laura Sofie Meier Rosendal og Katrine Tetzschner Madsen begge fyldt 18. De søgte og var heldige at få bid.

»Vi havde ikke særlig store forhåbninger, så det var en vildt dejlig overraskelse«, siger Katrine Tetzschner Madsen.

Hun fortæller, at de to gymnasieveninder fra Gladsaxe gerne vil noget andet end den traditionelle familieferie, hvor man bare ligger ved en pool på Kreta.

»Vi ville gerne prøve noget på egen hånd, være alene om rejsen og blive udfordret. Der er en interrail en fantastisk mulighed«.

En investering i unge mennesker

Fra EU’s side ser man interrailprojektet som en investering i unge mennesker og i Europas fremtid. Sådan lød det i hvert fald fra Manfred Weber, formand for Europa-Parlamentets største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti, da projektet blev sat i gang sidste år.

»Vi vil gerne have, at unge europæere opdager, at EU også handler om følelser, ikke kun politik. Vi vil gerne give dem en prøve på, hvordan det føles ikke bare at være slovak, tysker eller græker, men også europæer. Og er der en bedre måde end at tage toget?«.

Det er Katrine Tetzschner Madsen helt på det rene med.

»Vi går i forvejen begge to på en global linje i gymnasiet, hvor verden skal ind i klasselokalet, og vi arbejder med andre kulturer, så jeg synes ikke overraskende, at det er en fantastisk idé. Det er virkelig fedt med et projekt (de gratis interrailbilletter, red.), hvor unge kan udvide deres horisont i forhold til andre kulturer og på tværs af landegrænser. Vi glæder os til at møde andre mennesker, få nye venskaber og bekendtskaber«, siger Katrine Tetzschner Madsen.

De to piger rejser fra 9. juli til 9. august, og de har kun lidt af togruten planlagt.

»Vi vil gerne være spontane og se, hvordan det går. Vi starter i Wien, så Slovenien, Kroatien, Italien og måske også Frankrig«, siger Katrine Tetzschner Madsen.

For de danske unge, der ikke har været så heldige at vinde en billet, kan man frem til 9. april købe interrailpas hos DSB med 10 procent i rabat.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden