Burj Al Arab-hotellet i Dubai er det ultimative symbol på grotesk rigdom, uhæmmet luksus og arabisk gæstfrihed. Siden det åbnede i 1999, har luksushotellet været noget af en mediedarling.
Ja, vi ved godt, at det med sine 321 meter er verdens højeste hotel. Jep, det var dér Stein Bagger muntrede sig, inden han tog benene på nakken. Og vi ved efterhånden godt, at Burj Al Arab er et uhyrligt eksempel på, hvordan man kan brænde flere tusinder kr. af i timen på verdens ypperste luksus.
Alt dette pirrer til nysgerrigheden hos de fleste. For det er reelt de færreste, der har besøgt hotellet i Dubai og ved selvsyn kigget ind i en verden af solid ekstravaganza. Det roder vi bod på.
Herunder kan du se nogle af de elementer, der helt ekstraordinært har givet Burj Al Arab 7-stjerner.
780 kvadratmeter til 150.000 kroner
Burj Al Arabs flagskibs-suite hedder Royal Suite. Du kan se indgangspartiet herover. Den koster i omegnen af 150.000 kroner for en enkelt nat, men så har du også adgang til 780 kvadratmeter, private butlere, privat elevator, egen spa-afdeling, hjemme-biograf og diverse produkter fra luksus-brandet Hermes. Til gengæld skal du have et afslappet forhold til den klassiske mellemøstlige interiørstil med persiske tæpper, guld og sølv, indendørs springvand, marmor, granit og kakler.
Eget caviar-mærke – selvfølgelig
På Burj Al Arab kan du forlyste dig med vådt og tørt på otte forskellige restauranter, barer eller lounges. Og du spiser selvfølgelig hamrende godt, lige meget om det skal være sea food eller klassisk europæisk. Som en lille kuriøsitet serverer man naturligvis kun cavier fra hotellets eget Burj Al Arab-brand. Alt andet kan man vel heller ikke tilbyde sine gæster. Restauranten Al Mahara har et undervandstema. Ikke nok med at man spiser middagen omgivet af et gigantisk akvarium fyldt med eksotiske fisk, når man går ind i restauranten, oplever man en tre minutters simuleret tur i ubåd.
Kør rundt i Rolls Royce
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind