Alle kender Burj Al Arab – Sejlet – et af Dubais kendte pejlemærker og et luksushotel, hvor kun de færreste nogensinde får råd til at bo. For omkring 500 kroner (som er mindstebeløbet, gæster i baren skal bruge) er det dog muligt for almindeligt dødelige at spille millionær for en aften i Skyview Bar på hotellets 27. etage. Cocktailkortet er fantastisk – og med 1.000-kroners margaritaer med ekstralagret tequila og sort salt og mojito maximos med den fineste cubanske rom til over 5.000 kr. – er det lige før, det tager opmærksomheden fra udsigten over Golfens blanke, midnatsblå overflade. Så sip en cosmopolitan til overkommelige 200 kr. sammen med de andre turister og husk, at det er alle pengene værd at kunne sige, at man har været der. Ingen entré, men min. 500 kr. skal bruges i baren. Minimumsalder: 21 år. Striks dresscode: smart tøj og nul jeans og sneakers.
Skyview Bar, Burj Al Arab, Jumeirah Beach, Dubai. Metro: Union Metro Station 1. Åbent dagligt kl. 12-02.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind