I byen, hvor de fleste bygninger er så høje, at selfieturisterne vender telefonerne på højkant for at få det hele med hjem, er der trods massiv og konstant byudvikling stadig lange golde strækninger mellem mange af de nye attraktioner i ørkenstaten Dubai.
Som læskende, kølige oaser er der de seneste år skudt det ene vandland efter det andet op i ørkenen, og de lokker med de højeste, de længste, de dyreste, de stejleste og de største vandoplevelser, verden har set.
For mange danske turister kunne mindre nok godt gøre det. Men børns øjne bliver unægtelig store af begejstring ved udsigten til en ferie med så meget vand her i varmen. Så da Lego sidste efterår åbnede en kopi af Legoland i Dubai, var det med en lige så ny Legoland Water Park som nærmeste nabo.
Vejen til emiraternes nyeste vandforlystelse går gennem kilometervis af sandørken. Billboards i vejkanten reklamerer for de utallige indendørs tilbud, som skal lokke turister til ikke kun at komme i de ’kølige’ vintermåneder, men også vove sig herned, når temperaturerne stiger til det dobbelte i sommerhalvåret. I skarp kontrast til alt det sandfarvede sender flag med røde, grønne, blå og gule legoklodser hilsen fra Danmark helt ud på motorvejen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind