I modsætning til andre europæiske storbyer lider London ikke af højhusforskrækkelse. Det har nærmest været en tradition siden 1970’erne, at der omtrent hvert femte år er blevet føjet et nyt ikonisk byggeri til byens skyline. Et eksempel er Lord Norman Forsters raket-formede Swiss Re-domicil. De fleste højhuse befinder sig i finanscentrene City og Docklands, men det nyeste skud på stammen, The Shard, står som foreløbig ensom majestæt i Southwark syd for Themsen. Den kegleformede, 310 meter høje skyskraber rummer både hotel, restauranter, kontorer og private boliger. Sidstnævnte ligger øverst og må henregnes til nogle af byens pt. mest luksuriøse. The Shard er endnu i sin åbningsfase men siden februar 2013 har besøgende haft mulighed for at komme op på observatorie-dækket på 72. etage. Herfra kan man selvsagt nyde udsigten over hele London.
The Shard, 96 Tooley Street.
Mere end syv millioner genstande fra alle kontinenter, som illustrerer og dokumenterer menneskehedens historie gennem to millioner år. British Museums samling af kulturskatte er en af de fineste i verden og blandt de helt store tilløbsstykker – ikke mindst for børn – er de egyptiske mumier. Museet har også en række kontroversielle genstande, som andre lande har gjort krav på som deres – deriblandt en marmorfrise fra Parthenontemplet i Athen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind