I den nye sæson af ’True Detective’ spiller den ukendte Los Angeles-bydel Vernon hovedrollen (under navnet Vinci), og dermed føjer HBO’s krimiserie sig til de efterhånden utallige skildringer af Los Angeles, som vi kender fra tv-serier som ’Beverly Hills 90210’ til filmklassikere som Billy Wilders ’Sunset Boulevard’ og Roman Polanskis ’Chinatown’.
Los Angeles er filmbyen over dem alle. Hollywoods studiesystem har stået fadder til filmhistoriens mesterværker, og gader og steder ud over hele byen er opkaldt efter tv- og filmpersoner, lige som man ikke kan undgå at støde ind i en filmoptagelse, når man bevæger sig gennem byen. Alligevel er byen ikke helt så ikonisk som eksempelvis New York, måske fordi Los Angeles er horisontal og ikke vertikal, som filmlærredet i sin natur er det.
En anden grund kunne være den, at der kun er et fåtal af bygninger, der er mere end 100 år gamle; Los Angeles er byen, hvor det historiske gang på gang bliver udvisket og hvor et sted bliver 'historisk' så snart det har været en filmlocation. De fleste locations er det ikke værd at bruge tid på, men enkelte filmlocations er steder med egen betydning og værd at besøge:
Den ældste eksisterende kommercielle bygning i Los Angeles’ Downtown blev oprindelig tegnet af Sumner Hunt, efter ønske af mine- og ejendomsmagnaten Lewis Bradbury, men så snart Hunt havde færdigtegnet bygningen, overtog arkitekten George H. Wyman konstruktionsarbejdet. Om udseendet på den bygning, der stod færdig i 1893, skal tilskrives den ene eller anden arkitekt, er derfor uklart, men Wyman beskrev selv sit arbejde med bygningen som inspireret af Edward Bellamys ’Looking Backward’, en science fiction-roman fra 1887 om et utopisk samfund i år 2000, hvor butikscentrene er store 'haller af lys'. Når bygningen står som et af det arkitektonisk højdepunkt i hele Californien, skyldes det ikke mindst det nærmest futuristiske glasloft, der giver frit udsyn til himlen over L.A., lige som de fritlagte elevatorer, marmortrapperne og de organisk ornamenterede jerngelændre giver bygningen et utopisk, næsten tidsløst præg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind