Helle. »Jeg har hjemme, hvor jeg arbejder, og jeg arbejder overalt«, sagde Nobel engang. Han tilbragte de sidste fem år af sit liv i villaen i San Remo.
Foto: Lea Pagh

Helle. »Jeg har hjemme, hvor jeg arbejder, og jeg arbejder overalt«, sagde Nobel engang. Han tilbragte de sidste fem år af sit liv i villaen i San Remo.

Nyheder

Alfred Nobel skræmte sine naboer i italiensk ferieby

Da den svenske videnskabsmand slog sig ned i San Remo løb naboerne skrigende væk fra dynamit-eksperimenterne. Siden har byens blomster dog udsmykket den årlige Nobel-gallafest i Stockholm.

Nyheder

Mod den flakkende blå himmel og gemt blandt mørkegrønne palmer træder den pastelfarvede villa frem som en gigantisk skumfidus.

Malplaceret og ensom, men dragende excentrisk. Småsten danner et legende mønster op langs tårnet på det mauriske hus, hvorfra vinduerne åbner op mod Middelhavets turkise blink imellem palmebladene.

I dag skærer bilernes brusen fra den nærliggende vej sig igennem huset, og duvende yachter skinner i havet for enden af haven, men i 1891 lå villaen afskåret fra alfarvej og ikke mindst det pulserende societyliv i San Remo ved Den Italienske Riviera.

Områdets fred og fordragelighed tiltrak den svenske videnskabsmand og opfinder Alfred Nobel efter en disput med den franske regering om hans eksplosive opfindelser.

Nobel flyttede ind i villaen, som den tidligere ejer, den polske digter Josephy Ignacy Kraszewsky, kaldte sin rede. Villaen blev også Nobels arne, som han fik udbygget med et laboratorium, stalde og indkvartering til sine tjenestefolk.

Den betydningsfulde videnskabsmand fandt et helle i middelalderbyen ved Middelhavet, hvor han levede indtil sin død 10. december 1896.

LÆS OGSÅ

Siden 1901 har verden mindedes denne dato, når nobelprismodtagerne hyldes ved gallamiddagen i Stockholm, og fra i morgen og en uge frem vil en række fremtrædende forskere og notabiliteter blive udråbt som modtagere af de prestigefulde priser i Nobels navn.

Nobelfest med lokale blomster
Selv om Alfred Nobel igennem fem år fyldte San Remo og dens indbyggere med sprængfarlig angst for hans eksperimenter med dynamit, anerkender Italiens førende blomsterby hvert år sin tidligere bedsteborger. 40.000 af regionens smukkeste blomster bliver nænsomt pakket og skibet til Stockholm, hvor de indhyller nobelfestens noble gæster i Middelhavets farver og dufte.

Det var dog unægtelig en anden type duft, som den svenske opfinder selv spredte i San Remo.

»Han foretog mange farlige eksperimenter, der larmede og buldrede, så det skræmte naboerne. Faktisk blev de nærmeste naboer så bange for, at der skulle gå noget galt og dermed ske dem noget, at de flyttede fra deres hus«, fortæller Enza Manna, der er guide i villaen, som genåbnede for besøg i 2002 efter en større restaurering.



Nobel købte efterfølgende nabohuset, der lagde rum til de få gæster, som han underholdt i sine år ved Rivieraen.

»Han var en noget reserveret mand, selv om han socialiserede med et par af byens magtfulde familier. Dog brugte han mest tid i sit laboratorium«, fortæller Enza Manna og viser vej igennem smukt udsmykkede døre til husets saloner i stueetagen.

Laboratoriet eksisterer ikke længere, men flere loftsmalerier, møbler og kaminer stammer fra Nobels tid.

Originale møbler fra Nobels tid
Vandringen op mod førsteetagen går ad villaens centrale trætrappe. Trinene knirker for deres liv. Bastante velourgardiner lukker middelhavssolen ude fra Nobels kontor, hvor jeg lader en finger glide hen over det sprukne læder på videnskabsmandens stol ved det tunge skrivebord af mørkt træ.

På denne stol har Nobel tænkt store tanker og skrevet breve. Når han altså ikke stod på sin private mole og skød med et gevær ud mod havet. Dynamitopfinderen, der drømte om at blive forfatter og efterlod verden sin astronomiske formue.



Hvert år besøger 10.000 gæster den svenske opfinders villa, der i kælderen har en lille udstilling med genstande fra hans laboratorium. Et par ældre italienske turisters sagte samtale fylder hallen. De kigger i gæstebogens hilsner fra hele verden. »Tak, fordi I lader os tage del i Alfred Nobels liv og historie! Meget interessant at se hans smukke villa og lære mere om hans liv. Bedste hilsner, familien Bendtsson, Stockholm«, lyder en af de efterladte taksigelser.



På den blødt buede græsplæne foran bygningen pusler unge mænd fra den lokale gartnerskole rundt og nipper i bedene. I Riviera dei Fiori, den italienske blomsterriviera, er blomster af afgørende betydning.

Blomster er livet

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Overalt langs kysten og i dalene danner lange drivhuse sælsomme mønstre i landskabet. Grønne bjerge skyder op og dækker det meste af regionen Ligurien, hvilket vanskeliggør dyrkningen af flere ellers så almindelige grøntsager.

Af samme grund bliver den lokale økonomi båret af blomstereksporten, den lokale oliven, der gror i bjergene, og ikke mindst turisterne, der rejser til kysterne hele året rundt for at feriere i det meget milde klima.

I San Remos gamle bydel, La Pigna, letter formiddagsdisen langsomt fra de små brostensbelagte smalle stræder, mens gråhårede damer i blomstrede hjemmekjoler trækker bulede indkøbstrolleyer med dagens menu efter sig og råber et forhastet ’ciao’ til de ældre mænd, der følger gadens liv over en kop espresso på de små cafeer.

På det snart 100 år gamle blomstermarked ved Piazza San Siro sætter blomstersælgerne – ældre damer med stål i øjnene og humoren parat på tungerne – deres kulørte varer frem ved de små boder. En kaskade af farver fra pink, dyb lilla til rød og kanariegul.

LÆS OGSÅ Det farverige flor bliver kun afbrudt af en enkelt bod, hvor grøn i flere nuancer dominerer udvalget. Den 42-årige Fabio Bianciti dyrker og sælger kaktusser. Og det er ikke en kliché, når han ytrer, at kaktusser er hans livs erhverv. Han suser over til boden og finder billeder med gulnede motiver, der viser en lille dreng iført en skæv kasket og en storsmilende midaldrende mand.

Fabios farfar åbnede kaktusbod på Piazza San Siro i markedets første dage i 1926, og siden blev ansvaret for familieforretningen overleveret til Fabios far. I dag er det bare mig, smiler han og placerer kaktusserne i sirlige rækker, mens hans øjne søger efter en yngre kvinde, som får et ’bella mia donna’ med på vejen.

»Blomster er livet her. Vi har blomsterne, olivenolien og turisterne, uden dem er vi ikke noget«, forklarer han og haster rundt om boden efter flere kasser med kaktusser.

Men krisen har også fanget regionens 2.000 blomstergartnere i sit hårde jerngreb. Priserne på blomster falder fortsat – og det samme gør antallet af gartnere fra den yngre generation, som må finde andre og mere profitable leveveje.

Krisen til trods vil San Remos blomster også fortrylle Nobels gallagæster i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiken var inviteret af Italian State Tourist Board.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER: Side 2:

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden