Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Morten Langkilde
Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Besøg Danmarks længste kunstudstilling

De langelandske kunsttårne er 12 tidligere transformatortårne, som lokale kunstnere har udsmykket.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens længste museum er måske en overdrivelse, men Danmarks længste kunstudstilling holder i hvert fald stik, når det gælder de 12 tidligere transformatortårne på Langeland, som er omdannet til kunsttårne. En rundtur til alle tårnene nærmer sig de 150 kilometer.

Udstillingen har flere fordele. For det første holder den åbent døgnet rundt hele året, og for det andet får beskueren ikke blot en kunstnerisk oplevelse, men oplever også den langelandske natur på tæt hold. Projektet tog sin begyndelse, da billedkunstneren Hans Kjær henvendte sig til Langelands Elforsyning og foreslog at omdanne de udfasede transformatortårne til kunsttårne.

LÆS ARTIKEL Frodige grønne kvinder I 2003 stod de første 3 tårne færdige med Hans Kjærs egen ’Skibssætning’ ved Tullebølle. De følgende år blev yderlige 9 tårne udsmykket af langelandske kunstnere eller kunstnere med tilknytning til Langeland, og i 2010 var samtlige 12 tårne lige fra Lohals i nord til Bagenkop i syd omdannet til kunstværker af kunstnere som skulptøren Lars Calmar og komponisten Per Nørgård. På tårnadressen Kinderballevej 3 A – GPS: X: 608993 og Y: 607497 – ved landsbyen Humble finder man billedkunstneren Jørgen Krogs ’Hatbakker – Ode til Langeland’. Inde i tårnet danser frodige grønne kvinder rundt i blå skyer, og et par røde damehatte står på en bakke. I en ramme står følgende tekst:

»De yppige landskaber gestalter sig med ynde og feminin sanselighed.

I al denne herlighed står tårnene som maskuline accénter og har som sådan en berettigelse i landskabet.

Hattebakkerne giver også husly til tusinder af svin, som sammen med deres gylle sørger for, at træerne ikke vokser ind i himlen«.

Ligner en damehat

Museumsgæsten kan blot kigge ud af tårnet på Kinderballevej, så forstår han straks kunstneren lidt bedre, for Langelands smukke hatbakker minder om kvindebryster eller damehatte. En hatbakke er som regel knap 20 meter høj og består typisk af grus og sand. De blev formet under sidste istid, og der er cirka 1.000 hatbakker på Langeland.

LÆS ARTIKEL Det fortælles, at navnet hatbakke opstod, da studerende fra Københavns Universitet var på ekskursion til øen i begyndelsen af 1900-tallet. Ekskursionen blev ledet af geologen Karen Callisen, Danmarks første kvindelige mag.scient. i mineralogi og krystallografi. Hun var stilfuldt klædt i hvid skjorte med flæser, sort nederdel, knapstøvler og sort stråhat. På et tidspunkt holdt hun foredrag med himlen og bakkerne i baggrunden. En kvik studerende bemærkede ligheden mellem Karen Callisens hat og bakkerne, og navnet hatbakker var en kendsgerning.

Der er sikkert tale om en vandrehistorie, men sød er den, og hatbakkerne står støt og smukt på Langeland den dag i dag.

Politiken var inviteret af Turist- og Erhvervsforeningen Langeland og Færgen

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden