KAMP. I dagene 23.-27. juli afvikles EM i ridderdyst, og i år finder dysten for første gang sted i Danmark, når Spøttrup Borg vest for Skive lægger jord og omgivelser til den farverige begivenhed.
Foto: PR-foto

KAMP. I dagene 23.-27. juli afvikles EM i ridderdyst, og i år finder dysten for første gang sted i Danmark, når Spøttrup Borg vest for Skive lægger jord og omgivelser til den farverige begivenhed.

Ferie i Danmark

EM i ridder: Lanser og skjolde kommer til Danmark

I år finder dysten for første gang sted i Danmark, når Spøttrup Borg er vært.

Ferie i Danmark

16 professionelle riddere i fuld rustning og til hest deltager i europamesterskabet i ridderdyst, som finder sted ved Spøttrup Borg ved Skive.

Ridderne skal konkurrere i to discipliner: kampteknik og lansedyst. Kampteknikken foregår på en forhindringsbane, hvor ridderne til hest bl.a. skal hugge et æble over med deres sværd, ramme en ring med deres lanse på fire meter og springe over forhindringer.

LÆS OGSÅ I lansedysten galopperer to riddere mod hinanden med et skjold i den ene hånd og en hævet lanse i den anden, mens det gælder om at ramme konkurrenten først.

I dagene 23.-27. juli afvikles EM i ridderdyst, og i år finder dysten for første gang sted i Danmark. Spøttrup Borg vest for Skive lægger jord og omgivelser til den farverige begivenhed.

Konkurrencen starter med en række indledende runder og semifinaler, der fører frem til finalen fredag aften 27. juli. Når dommerne giver point, tæller både stil, præcision og ikke mindst tid.

En seriøs dyst

Der er tale om en ridderkonkurrence, der ikke er for sjov. Så man er nødt til at glemme show og skuespil og indstille sig på en seriøs dyst efter middelalderlige spilleregler. Helt ufarligt er det heller ikke, kan Johan Skarpenberg, en af de 16 riddere, bekræfte. Han har tidligere fået en splint fra en lanse ind under hjelmen, men heldigvis røg den forbi øjet og satte sig fast i panden i stedet.

LÆS OGSÅ

Johan Skarpenberg har vundet bronze to gange ved EM og håber på at komme øverst på podiet i år, hvor han er på hjemmebane. Når han ikke sidder på en hesteryg med en lanse i hånden, hedder han Ole Bach og bor med sin kone, barn og et par heste på et lille husmandssted ved Viborg.

Europamesterskaberne finder sted samtidig med Bispens Marked ved Spøttrup Borg. Over 300 aktører i middelalderkostumer, gøglere og handelstelte vil være at finde på markedet.

FØLGTuren Går Til på Facebook

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden