Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Spor. Den jyske humor er respektløs, og straks blev Bente Skjøttgaards kunstværk omdøbt til ’Kokassen’,  hvilket måske er meget naturligt.
Foto: Thomas Skjold/ Destination Sydvestjylland

Spor. Den jyske humor er respektløs, og straks blev Bente Skjøttgaards kunstværk omdøbt til ’Kokassen’, hvilket måske er meget naturligt.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Træd på Danmarks største kokasse

Hærvejen er ikke blot en vandrings-, cykel- og riderute, men også en kunstrute. 12 kunstnere fik til opgave at illustrere den gamle stude- og handelsvej.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kokasser er normalt ikke en turistattraktion, og da slet ikke, hvis turisten er så uheldig at træde i én.

Det gælder dog ikke ’kokassen’ på Hærvejen ved Bække i Sydjylland, som man gerne må og kan træde på uden at få kolort på vandrestøvlerne.

’Kokassen’ er nemlig et kunstværk udført af keramikeren Bente Skjøttgaard og har i virkeligheden titlen ’Spor’.

»’Kokassen’ er et kælenavn, som de lokale har givet kunstværket«, ler museumsinspektør Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum, mens hun balancerer rundt på de 30 kvadratmeter klovspor i 10 ton rødler.

Klovspor i ler
Relieffet er placeret på et stykke fredet Hærvej cirka fem kilometer nord for Bække ved rastepladsen på hovedvej 417 eller Ribe-Vejle Landeveje. Kunstværket blev skabt i laden på Gråsten Landbrugsskole, hvor en flok af det oprindelige jyske kvæg tilhørende Stig Benzon på Oregaard ved Bogense blev drevet igennem det våde ler.

Senere blev leret skåret op i 187 felter hver på 55 x 55 x 15 centimeter og brændt på Petersen Tegl ved Broager. Kunstværket blev indviet 9. april sidste år af borgmester Egon Fræhr fra Vejen Kommune og Stig Benzons tyr Valdemar Atterdag. Borgmesteren opførte sig borgmesterligt, mens Valdemar blev lidt ophidset og vild, fordi der gik en flok køer på en mark ikke langt fra indvielsen. Man er vel tyr.

LÆS ARTIKEL Klovsporene illustrerer Hærvejens historie. I 1600-tallet blev der årligt drevet omkring 100.000 okser ad Hærvejen til markederne i Tyskland og Holland. Derfor blev vejen også kaldt Stude- eller Oksevejen. Dengang var der ingen kølevogne, og dyrene måtte selv vandre til slagterierne sydpå ad Hærvejen, som var placeret på Jyllands højderyg, hvor der var tørrest samt færrest vandløb og vådområder at forcere. Kunstoplevelser langs hærvejen I bedste fald kan Hærvejsvandrere og andre kunstinteresserede nyde værket i 1.000 år, for den lokale lodsejer, juletræsproducenten Jacob Askjær, i hvis skel ’Spor’ er placeret, har udtalt, at hvis det lå i vejen, ville han pløje det ned. Det ser ud til, at Askjær er lige så glad for klovsporene som de fleste andre, for pløjet ned er det i al fald ikke blevet, og derfor kan vandrefolket gå bølgegang som på et skib på landjorden, for sådan føles det, når man bevæger sig på kunstværket. Det er Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum, som har stået bag projektet. Målet er at skabe et forløb af kunstoplevelser langs Hærvejen. 12 kunstnere med hvert sit arbejdsfelt lige fra kompositionsmusik over kunsthåndværk, design og arkitektur til scenografi har bidraget. Udvalget har afsat 4,8 millioner kroner til projektet, og meningen er, at kunstnerne skal give deres bud på Hærvejen som mentalt og fysisk rum.

LÆS ARTIKEL

Inde i selve Bække ved Konfirmandhuset ved Bække Kirke har en anden af de 12 kunstnere – også en keramiker, nemlig Ursula Munch-Petersen – opsat Hærvejens tidstavle, ’Tiderne skifter’. Kopier af tavlen hænger også på Café Ellegaard i Sommersted samt på Naturskolen ved Hald.

Tavlen er en fortælling om hærvejskosten og de planter, som i tidens løb helt op til vor digitale tidsalder har tjent som føde for hærvejsfolket. I bronzealderen brugte vi f.eks. de grønne blade fra hvidmelet gåsefod som kål, mens vi i jernalderen anvendte avnklædt byg til at brygge øl. Jo, fremskridt var der hele tiden.

Danmarkshistoriens store vejkryds

Ikke kun nutidige kunstnere præger Hærvejen. Det kan Hærvejsfortællere som den tidligere arkæolog og museumspædagog Annemarie Kruuse fra Fitting ved Vorbasse, der har en fortid som arkæolog, højskolelærer og museumspædagog, berette om på levende vis, uanset om hun er iklædt vikingetøj for at »gøre det lidt festligt« eller ej. »Hærvejsfortællerne er en gruppe frivillige bosat ved Hærvejen, som tager med turister på rundture ved den gamle Oksevej. Byen Vejen har faktisk været et mødested eller danmarkshistoriens store vejkryds gennem årtusinder. Inden for en radius af bare 12-14 kilometer står tre store runesten – i Bække, Læborg og Malt. På sidstnævnte har vi en af de første afbildninger af et menneskeansigt«, siger Kruuse, der elsker at være hærvejsfortæller, »for så kan jeg fortælle alle de skrøner, jeg vil«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Og Annemarie Kruuse kan som fortæller også give udtryk for sin helt personlige og provokerende meninger, hvilket tydeligt kommer til udtryk ved stensætningen Klebæk Høje, som består af to høje og såkaldte skibssætningssten – altså sten, der er sat i form som et skib, 45 meter langt og fra vikingetiden. Alle stenene er der imidlertid ikke, og myndighederne har sat rustplader op, hvor stenene mangler, for at vi tydeligt kan se skibssætningen. Det behager bestemt ikke hærvejsfortælleren.

»Klebæk Høje er blevet voldtaget af Naturstyrelsen. Hvorfor har de sat de grimme rustplader op. Tror de ikke, at folk har fantasi?«.

Politiken var inviteret af Destination Sydvestjylland.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden