MÆÆH. En flok økologiske marsklam følger landmand Hans Christian Hansen - måske er der mere tilbage i madspanden.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

MÆÆH. En flok økologiske marsklam følger landmand Hans Christian Hansen - måske er der mere tilbage i madspanden.

Ferie i Danmark

Tag på kulinarisk rejse i Sønderjylland

Det sønderjyske kaffebord med mindst 11 bløde og 11 hårde kager er berømt og berygtet, men man kan også få alt fra økologiske marsklam til pølser og hjemmebrygget øl.

Ferie i Danmark

Boller med smør, hjemmebagt kringle, sprøde goderåd-småkager som minder om tynd pandekagedej og i gamle dage blev bagt i et specielt goderådsjern, og endelig afslutningen med en brødtorte, der er en typisk sønderjysk lagkage, hvor melet er erstattet af reven rugbrød. Traktementet skyldes ned med kaffe – rigeligt med kaffe.

Og så er vi endda sluppet billigt, forsikrer Ruth Lorenzen i Den Gamle Digegreves Gård i Ballum, mens hun skænker endnu en kop kaffe:

»Til et rigtigt synnejysk kaffeboe hører 11 slags bløde kager som boller, kringle og torter eller lagkage efterfulgt af 11 hårde kager altså småkager«.

Måske er det årsagen til, at den tyske forfatter Sigfred Lenz har skrevet en underholdende bandbulle mod sønderjydernes traktement og sine trængsler ved kaffebordene i form af novellen ’Sønderjysk kaffebord’. På den anden side fremhæver forfatteren Peter Seeberg i novellen ’Slaraffenland’ det sønderjyske kaffebord frem for det franske køkken. Seeberg fremhæver specielt én ting: Der er altid rigeligt. Og det selv om et traditionelt sønderjysk kaffebord normalt kun har syv bløde og syv hårde kager og ikke nødvendigvis behøver 11 eller flere af hver slags.

På Ruth Lorenzens synnejyske kaffeboe er der også rigeligt, selv om hun kun serverer fire smagsprøver. Sammen med sin mand Christian driver hun på slægtsgården et Bed & Breakfast, eller som hun selv siger det »et D&D eller Dyne & Davre«.

I virkeligheden hedder gården Klægager, men fordi Christian Lorenzens far og bedstefar var digegrever eller formænd for digelauget, som var ansvarlig for pasning af digerne, passer navnet derfor til parrets Dyne & Davre med seks værelser. Men Den gamle Digegreves Gård er langt mere end bare et D&D, forklarer Ruth Lorenzen.

»Vi er et oplevelses- og ikke bare et overnatningssted. Gæsterne efterspørger f.eks. informationer om det sønderjyske kaffebord, vadehavsprodukter, kulturen, stærenes dans i form af Sort Sol og egnen, og fortællingen er blevet en større og større del af et besøg. Derfor afholder vi også fire højskoledage i løbet af året«.

For at illustrere ånden i gården springer Ruth Lorenzen straks op og læser digtet ’Et Synnejysk Kaffeboe’ højt, men Turengårtil.dk nøjes med at citere første vers:

»Te å begynn mæ fik vi bolle mæ et tyk lau smø,
så va dæ kringel, sum det sig hø’,
dæ va sokeladeplaekach å søstekaech,
å det hele sku vi da smaech«.

Lam et grønt produkt
Henriette Guld på Havervadgård ved Skærbæk drømmer også om en dag at indrette en af gårdens længer, så »folk kan bo her og nyde marsken, digerne og naturen, men indtil videre er de velkomne til at ringe og kigge ind«.

Foreløbig har hun og ægtemanden Hans Christian Hansen, datteren Anne Mette, som også er sygeplejerske, den 24-årige søn Thomas, der har »været landmand i 20 år«, og en enkelt medhjælper dog nok at se til med driften af den 165 hektar store gård plus yderligere forpagtning af 450 hektarer med uld-, kød- og mælkeproduktion.

»Men hvis folk ringer eller mailer, kan de få en rundvisning«.

100 malkekøer, 5 frilandssøer og 650 moderfår giver rigeligt med arbejde til det lille hold, og til fotografens ærgrelse har Anne Mette lige afsluttet dagens fåreklipning og er gået i bad, så hun i stedet kan passe patienter på sygehuset. Derfor kan vi heller ikke opleve hende i aktion med de fem border collier – Joe Joe, Dina, Zepp, Soff og Luna – som er uundværlige, når det gælder om at drive, samle og sortere fårene. Anne Mette deltager nemlig i konkurrencer med Zepp og Soff.

»Når jeg kigger direkte på et sygt får, åbner bildøren og fløjter, løber hunden hen og holder fåret, så jeg kan undersøge det«, fortæller Hans Christian Hansen, mens vi kører ud for at se på de får, som har læmmet og går på en marskeng i to uger, inden de lukkes ud på digerne. Da Turengårtil.dk besøger Havervadgård, går der 170 får og 240 lam på engen. Som rottefængeren fra Hameln følger fårene efter Hans Christian Hansen, som dog ikke spiller på fløjte, men har en spand korn med sig.

»Havervadgård er en gammel herrefogedsgård, og vi overtog den i 1981. I 1995 gik vi over til økologisk landbrug. Vi er ikke økologiske for at være anderledes, men økonomi skal ikke bestemme, hvordan naturen ser ud«.

»Vores lam er et grønt produkt, for de æder nogen ting, som kun findes her. Salt og mineraler i jorden ender via strandenggræs, annelgræs og andre planter i dyrene og giver dem en krydret og let saltet smag. Du bliver det, du æder«, konstaterer den 54-årige landmand, mens hans to nyerhvervelser drøner rundt bag ham.

»Vi skal lave mere energi, end vi forbruger, og det gør vi. Vindmøllerne er ingen guldgrube, men de passer ind i vores koncept«.

Landmandsparret klager ikke. De har tjent penge hvert år og havde en aftale om, at de ikke måtte have gæld, når de nåede en vis alder, og det løfte har de indfriet, men så har de også knoklet.

»Vores arbejdsdag er fra klokken 6 om morgenen til 21 om aftenen 7 dage om ugen. Vi har dog holdt ferie en enkelt gang i 1992, da vi tog fire dage til Bornholm, og den tur mindes vi også stadig«.

Pølsesnak i Højer
Enhver forbruger kender sønderjyske spegepølser, og når man giver sig af med pølsesnak, siger man også Højer Pølser. I det sydvestligste hjørne af Danmark ligger Højer, og her har familien Müller siden 1893 drevet pølsefabrikken Højer Pølser. I dag er det brødrene Jan og Gerd Müller, som sammen med deres ægtefæller og børn driver virksomheden under kyndigt opsyn af faren Andreas.

Økologi er ikke rykket ind i fabrikslokalerne, for, som Jan Müller siger:

»Økologi har ikke noget med kvalitet at gøre. Det er et holdningsspørgsmål«.

Men Højer Pølser bruger også de dyr, som har græsset i det flade marskland, til at fremstille de pølser og pålægsvarer, vi kender fra butikkerne.

»Oprindelig kørte vi ud på gårdene og solgte vores produkter, men i dag leverer vi til enhver afkrog af landet, så vi er vokset fra oldefar til 30 ansatte og producerer mellem 20 og 25 ton hver uge. Vi laver masser af specialprodukter som vores Spegepølse 1897, hvor vi ved hjælp af en specialsyet tarm har formet pølsen som en flaske rom. Der er tale om ægte Jamaica-rom – ikke noget med essens her«, fastslår Jan Müller.

Viceinspektørens garageøl
Når viceinspektøren på Vittenbergskolen i Ribe, Lars Nielsen, hælder noget på flaske, er der hverken tale om kød eller rom, men derimod godt gedigent hjemmebrygget øl. Sammen med maskinteknikeren Mark Vind og smeden Steen Sahl grundlagde Lars Nielsen i 2006 Ribe Bryghus , men inden da havde de tre brygget løs hjemme i garagen i en vinballon. For ikke at miste forbindelsen helt til bilerne har Ribe Bryghus til huse i et gammelt autoværksted i Skolegade.

»Vi brygger 25.000 liter eller 50.000 flasker årligt og brygger fem forskellige øl med tre faste på programmet, som er Blond Ale, Brown Ale som går helt tilbage til garagetiden, og Black Ale.«.

»Vores øl har en kraftig smag, for vi kan selv godt lide øl, der smager af noget. Når vi skal brygge en ny øl, drøfter vi, hvilken smag vi vil have frem, og så laver jeg opskriften. Når det gælder øl, kan jeg godt blive træt af for megen feinschmeckerei, for øl er en ven af folket«.

Det gælder i det hele taget for menneskene i marsken, at de er jordnære, og det er deres smag, mad og drikkevarer også, og det er en god ting.

Se mere på www.vadehavsprodukter.dk

Turengårtil.dk var inviteret af Destination Sydvestjylland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce