Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bisonidyl. De store amerikanere på den fynske prærie er fredelige, men man skal ikke komme imellem en ko og hendes kalv.
Foto: Morten Langkilde

Bisonidyl. De store amerikanere på den fynske prærie er fredelige, men man skal ikke komme imellem en ko og hendes kalv.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se en bison i øjnene på den fynske prærie

På en gård nordvest for Odense kan du komme helt tæt på 300 buldrende bisoner, høre deres historie og bagefter smage bisonkødet.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lille Torden stirrer olmt efter Niels Henrik Ove, pisser på jorden og ruller sig efterfølgende i sin urin. Det er ikke helt klart, om Lille Tordens magtdemonstration er møntet på os tobenede eller mod de to andre bisontyre i flokken, men vi fortrækker i hvert fald skyndsomt op på ladet af pickuppen.

Flokken af amerikanske bisoner græsser uforstyrret videre, og snart følger Lille Torden deres eksempel frem for at pleje sit machoimage.

LÆS OGSÅ Bisonerne buldrer ikke hen over prærien i Amerikas Vilde Vesten, men stortrives på den lidt bakkede nordfynske prærie i Morud 15 kilometer nordvest for Odense hos ægteparret Yvonne og Niels Henrik Ove.

De driver Ditlevsdal Bison Farm, som med sine 300 amerikanske bisoner er Europas største. Bisonerne er fordelt på flere folde. I den, vi er kørt ind i, går der 45 køer, 30 kalve og tre store tyre.

Niels Henrik Ove forsikrer os imidlertid, at der ingen grund er til bekymring, så længe vi holder os på afstand og ikke kommer imellem en ko og hendes afkom. Tyrenes til tider voldsomme adfærd skal vi heller ikke tage os af.

»Tyrene har deres egen hakkeorden. Der opstår ikke de store slagsmål. Derimod er der en masse psykologi med i deres opførsel. Den gamle tyr her i folden er ikke længere den største, men kan stadig dominere de to unge. Det skyldes, at den største af de to unge ikke har set sig selv i spejlet for nylig. Lille Torden kan godt finde på at smadre bilens lygter og lave andre unoder. Det skyldes, at han mistede sin mor tidligt og blev flasket op. Derfor har han ikke samme respekt for os mennesker som de andre«, forklarer Ove.

De 30.000 besøgende årligt på Ditlevsdal kan dog være ganske rolige, for Lille Torden holder sig på god afstand af den anhænger med turister, som en traktor kører ud i foldene, så folk kan komme tæt på de store dyr. I traktorsædet sidder Oves svigerfar, mens hans far er guide og fortæller turisterne om bisonernes liv og historie både på Ditlevsdal og i Amerika.



Publikumsglad tyr
Bisonejeren, der har grunduddannelsen som landmand, har altid interesseret sig for avl, og ægteparret fik den første bisonflok i 1993. Den bestod af 17 dyr og kom fra Belgien. Parret kunne ikke få tilladelse til at importere dyr direkte fra USA og fik derfor kalve fra den belgiske avlers amerikanskimporterede bisoner.

Ditlevsdal har stadig køerne fra den første flok, og Ove fortæller, at bisoner kan blive 30-40 år. Tyren Jupiter på 19 år stammer også fra det første hold og nyder tilværelsen sammen med et par kvier på en lille eng. Man skulle være bison, skulle man.



»Jupiter er ofte med på dyrskuer. Med et par godbidder lokker vi ham ind i traileren. Bare han har rigelig med foder og vand i indhegningen på dyrskuepladsen, nyder han opmærksomheden og afbrækket i de daglige rutiner«.

Bortset fra Jupiter og gårdens andre bisontyre er det risikabelt at være tyrekalv på Ditlevsdal. 90 procent af kviekalvene bruges til avl, og da Rejser besøger Ditlevsdal, har Ove netop sendt 120 levedyr til Rusland.

Tyrene derimod ender for langt de flestes vedkommende under slagterens kniv. Ditlevsdal slagter 80 dyr om året, og al kødet havner enten i gårdbutikken eller restauranten med plads til 250 spisende.

Fynske fristelser

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Naturligvis dominerer bisonkød menukortet. Helle Gadegaard Pedersen, den ene af restaurantens to kokke, fortæller, at man endelig ikke må overstege bisonkød, for så ender det som sålelæder på grund af det lave fedtindhold.

LÆS OGSÅ »Gæsterne kan have svært ved at forstå, at vi serverer lyserødt, hakket kød, selv om temperaturen har været oppe på 75 grader. Foruden lavt fedtindhold har kødet også lavt kolesteroltal, men til gengæld et højt protein- og jernindhold«, siger kokken.

Turengårtil.dk valgte ølbraiseret bisonsteg i egen sauce med garniture, løgkompot, sommerkål med ribs, sukkerærter og små stegte kartofler til 145 kroner. Hertil en øl fra det lille lokale bryggeri Coisbo Beer i Morud.

Ude på marken er Lille Torden og de andre tyre faldet til ro, mens de små tyrekalve leger tagfat. Bisonknægtene er lykkeligt uvidende om, at flertallet af dem ender på tallerknerne i restauranten eller i gårdbutikkens køleboks.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden