Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
OPGRAVNING. Der er heftig aktivitet med at samle østers på banken.
Foto: Kåre Welinder

OPGRAVNING. Der er heftig aktivitet med at samle østers på banken.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu myldrer bløddyrs-turister ud efter Vadehavets guld

Sæsonen for østerssafarier fra Vadehavscentret er netop skudt i gang. Tag med på en af Danmarks mest naturskønne ture ud til den delikate spise.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det føltes næsten som en himmelsk intervention, da 55 østersturister steg op på den 1.3 km lange østersbanke fra Vadehavet efter 800 m waders-trav med vand til hoften.

Lavvandet havde få minutter forinden fjernet de 120 cm havvand over banken, og netop som østerselskere fra hele Norden kastede sig over de friske østers, gled skyerne til side, vandet blev havblik mens en regnbue kiggede op over horisonten i nordøst.

Dermed kreerede områdets enestående natur den perfekte belønning for en times gåtur på havbunden i silende regn.

LÆS OGSÅ

»Vi skal føre jer ud på havet til årets første østerstur – og hjem igen«.

Sådan begynder naturvejleder Klaus Melbye fra Vadehavscentret i Vester Vedsted sin intro til årets første østerssafari.

En udstoppet ugle, en skarv og en hel væg med malede vadefugle kigger med, da Klaus Melbye i centrets store lokale med de enorme, vestvendte panoramavinduer fortæller østersturisterne om, hvordan de om få øjeblikke skal iføre sig waders, køre i kolonne til et nærmere aftalt sted ved Diget, vandre 2,5 km på havbund i Vadehavet, og til slut forcere 800 meter med vand til hofterne for at nå målet for dagens safari: østersbanken med omkring 1,5 millioner fede, plukkemodne østers.

»Og husk så derude, at når jeg fløjter, så går vi hjemad, for så vender tidevandet. Så er det med at komme af sted. Ellers skal vi gå i 120 cm vand inklusiv bølger, og det har vi ikke lyst til«, siger Klaus Melbye, der på foranledning af Fødevaremyndighederne også informerer om de former for skaldyrsforgiftning, der er til stede ved indtagning af friske østers.

»Men jeg tror ikke, der sker noget. Jeg spiste dem selv i går aftes, jeg er her endnu«, smiler naturvejlederen og afslører, at han flere gange ugentligt nyder Vadehavets frugter på hjemmeadressen.

Gule plasthandsker, sydvest (klassisk gammel fiskerhat) og en hvid plastiksæk som hovedbeskyttelse er blandt de praktiske tiltag mod regnen, der gør det til en broget skare, der vandrer vestover ned ad diget og ud på havbunden, hvor tusindvis af trækfugle byder velkommen til deres efterårshjem - det enorme spisekammer med alt godt fra havet.

»Vi glæder os naturligvis til at komme ud til banken, men turen er ikke bare østers. Den er en naturoplevelse ud over det sædvanlige«, siger et ægtepar fra den svenske by Lund, der hurtigt får ret i deres påstand.

Allerede få meter ude på havbunden begynder de mange fugle at vise sig frem, og med 12-15 millioner trækfugle i området henover efteråret, gråmelerede skyformationer på den brede himmel, et mylder af liv på havbunden og tidevandets kommen og gåen, så er naturen så afgjort en del af oplevelsen på en østerssafari.

Klaus Melbye gør ofte stop for at fortælle historier fra Vadehavet. Om oksedriverne, der i gamle dage gik ud over havbunden ved lavvande med okser til handelsskibene. Om sandorm, der er interessant for Novozymes på grund af dannelse af et regenererende stof. Om gæs, ænder og strandskader, vind- og vandforhold, diger, stormfloder og anekdoter om de folk, der ikke har været varsomme med tidevandet, når de på egen hånd er gået ud ved lavvande.

»Er det blåmuslingebanker, der kommer op ad vandet derude«, spørger en dame, der får øje på små knolde i vandet.

»Ja, det er det. Eller, det gør de jo ikke, det er vandet, der trækker sig tilbage«, siger Klaus Melbye, og henleder herefter interessen på områdets store bestand af knortegæs, der har slået sig ned tæt ved. Alle står stille for at høre knortegæssenes særlige knurren, og folk fjerner hovedbeklædningen og lytter op mod vinden for at høre den skræppende summen i baggrunden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pludselig anes en lang, sort tange i vandet i retning mod Mandø. Det er østersbanken, der nu er fri for vand, og kursen sættes mod bankens sydligste spids. De sidste 800 skal forceres med vand til hofterne, hvilket også er en del af oplevelsen, for det er ikke let at gå i waders på tværs af noget, der minder om en lille sejlrende, hvor trykket på benene og kraften i vandet får det til at føles, som om benene går i en vægtløs, slowmotion-lignende tilstand.

Men det er sjovt, og folks humør stiger, idet østersbanken kommer nærmere og regnen aftager. Solen bryder frem netop som de første østers slubres indenbords, og der går ikke mange minutter, før de mange østers-connoisseurs har spredt sig over hele den store banke.

Østers i selskab med champagne

Solen glitrer i de wadersklædte rumper, der stikker op overalt, hvor folk samler den delikate spise i sække, poser, spande og medbragte rygsække. Samtidig åbnes østers i stor stil, og nydes i selskab med champagne, porter og tyske dåseøl, idet langs de fleste østersturister også har været en tur over den dansk-tyske grænse for at proviantere.

»Hvor er det fantastisk flot herude. Prøv at se solen nu», siger en ældre dame, mens hun står med sit champagnefyldte plasticglas og peger i en bue med vest, hvor konturerne af Fanø, Mandø og Rømø står knivskarpt. Klaus Melbye fortæller om, hvordan glasklare østers ikke har den gode smag. De skal være cremefarvede, og man skal huske at hælde saltvandet fra.

»Det er en typisk begynderfejl, og derfor er der mange, der ikke kan lide dem. Tager man de rigtige, så har de en mere cremet smag, når man tygger dem, og så er de jo uden fedtstoffer overhovedet«, siger han og forklarer, at der fire gange er fundet perler i østers herude.

Han taler også med to vennepar fra Nordsjælland, der har været med på østerssafari fire gange, men stadigvæk ser helt salige ud, når østerskniven sættes ind, skallen åbnes og den første østers skæres fri og indtages. Og det er netop dette, der gør, at Klaus Melbye aldrig bliver træt af at have folk med på østerssafari.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er så livsbekræftende at se, at folk hygger sig herude, og er i godt humør, næsten ligegyldigt, hvordan vejret er. Når de så kommer hjem, så sidder de rundt om bordet og spiser deres hjembragte østers og fortæller vennerne historier om Vadehavet og siger så: »Vi vidste slet ikke, at der fandtes så fantastisk et sted««, siger Klaus Melbye.

»Det er dejligt at høre. Og de har jo ret. Her er fantastisk«.

Som sidste akt i den himmelske intervention, så varede hullet i himlen kun kort tid. Ved ankomst til diget på tilbageturen, begyndte regnen igen, solen forsvandt og blæsten tog til, hvilket også resulterede i, at søndagens østerssafari blev aflyst.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden