FOTO: Malene Jensen

FOTO: Malene Jensen

Ferie i Danmark

Tyskere, japanere og skotter gæster København: Copenhagen er stadig wonderful

Turengårtil.dk har spurgt 12 tilfældige turister på gaden i den danske hovedstad.

Ferie i Danmark

Alexandra, Daniela, Leonie og Inga, Tyskland

»København er skøn, fordi der er sådan en afslappende atmosfære. Folk er enormt søde, og vi elsker, at det er en grøn, cykelvenlig by. Og jeres bagværk er helt fantastisk!«.

Constance og Jim, Skotland

»Vi elsker arkitekturen i København. Man kan virkelig finde nogle perler her. Og så er det en historisk spændende by med et fascinerende monarki. Vi er vilde med jeres dronning. Hun virker som en interessant og talentfuld person«.

LÆS ARTIKEL

Yukiko og Rie, Japan

»Vi er kommet for at opleve dansk design – især jeres møbeldesign. Vi har været på Louisiana og har nydt at shoppe i indre by«.

Margarate og Lisa, USA

»I morges var vi i Rundetårn, og vi elskede det! Tænk, at man kunne bygge sådan noget dengang. Og så har københavnerne været virkelig venlige og hjælpsomme«.

Shaista og familie, Norge

»Vi er på et minicruise fra Oslo. København er enestående, fordi der er så meget spændende mad og fine restauranter. Og det bedste er, at alting er meget billigere end i Oslo«.

Rosie, England

»'Forbrydelsen' er kæmpestort, hvor jeg er fra, så København er helt klart på verdenskortet. Men jeg ved ikke, om jeg ville være kommet, hvis jeg ikke skulle besøge en veninde, som bor her. Nu hvor jeg har været her, vil jeg helt klart anbefale byen til mine venner. København har alt, og byen er meget tilgængelig for turister«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden