Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

OPLEVELSE. Det oprindelige bryggeri og stalden med bryggerheste giver en fantastisk stærk oplevelse mener Carlsbergs eventdirektør.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Carlsberg er blevet en populær turistattraktion

Antallet af besøgende til Carlsberg i København stiger hvert år med 25 procent.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et bryggeri er et hus med bajere i, men det kan også rumme store mængder turister. Carlsberg har skruet op for ambitionerne som turistattraktion, og besøgstallet på den gamle bryggerigrund i Valby er støt stigende.

Sidste år valfartede 160.000 gæster til Carlsberg for at gå på opdagelse i besøgscenteret, tage billeder af Elefantporten eller benytte et af aktivitetstilbuddene på området. Forventningen i år er at runde 200.000, og dermed vil væksten i antallet af gæster igen i år være på 25 procent.

»Vores område og tilbud er en unik mulighed for at opbygge en stærk kundeloyalitet. Autenticiteten, med det gamle Carlsberg, det oprindelige bryggeri og stalden med bryggerheste, giver en fantastisk stærk oplevelse af brandet, som man ikke får gennem nok så mange annoncer eller koncerter med ølsalg«, siger Lone Johnsen, eventdirektør i Carlsberg.

40.000 forbi på en dag Besøgscenteret har indtil nu haft 85.000 gæster – fem procent flere end sidste år. Tre ud af fire er udenlandske turister, som i stigende grad kommer fra Carlsbergs vækstmarkeder, Rusland og Kina. Og i lørdags lagde 35.000-40.000 københavnere vejen forbi arealet, da Carlsberg inviterede til kulturevents og tre gratis koncerter i anledning af stifteren J.C Jacobsens 200 års fødselsdag.

LÆS ARTIKEL

Carlsberg har sneget sig op på toptilisten over de mest populære turistattraktioner i København, men visionen er en placering i topfem med et besøgstal på en halv million om året. Det skal ske gennem opførelsen af et nyt Carlsberg Experience Centre, som koncernen poster et trecifret millionbeløb i. Fem internationale arkitektkonsortier dyster i konkurrencen om at omdanne Ny Carlsberg Bryghus til et såkaldt brandcenter.

»Vi vil lave et mødested af en ny type, der ikke alene skal være for turister, men også et sted, hvor forretningsforbindelser kan høre om nye produkter. Og det vil være et naturligt sted for det globale Carlsberg, med i alt 41.000 ansatte, at mødes for at få udviklet en særlig Carlsbergånd«, siger Lone Johnsen.

Inspireret af andre store selskaber

Carlsberg har kastet sig ind i oplevelsesøkonomien med inspiration fra store danske og internationale selskaber. Legoland eksisterer i dag også i USA, England og Tyskland. Teknologikoncernen Danfoss lancerede i 2005 Danfoss Universe, der for en måned siden rundede gæst nummer 1 million. I Tyskland tiltrækker Volkswagens oplevelsespark, Autostadt, to millioner besøgende om året, og Irlands mest populære turistattraktion er Guinness Storehouse i Dublin.

LÆS ARTIKEL Direktøren i Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi mener, at Carlsbergs skridt er helt oplagt: »Det giver god kommerciel mening, at virksomheder arbejder med oplevelser. Forbrugere husker et produkt bedre, hvis der er knyttet en oplevelse til det. Carlsberg vil væk fra alene at være et industriprodukt til at blive en unik og positiv del af folks hverdag og madkultur«, siger Rasmus Tscherning. Om en halv million gæster om året er realistisk, tør han dog ikke sige: »Det afhænger af mange faktorer – markedsføring, produktet, prisen og tilgængeligheden«, siger Rasmus Tscherning.






Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden