Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Inddæmning. Naturvejleder Ole Runge kan allerede spotte tilbagevendende fugle på Gyldensteen Strand og også finde planter til kryddersnapsen.
Foto: Morten Langkilde

Inddæmning. Naturvejleder Ole Runge kan allerede spotte tilbagevendende fugle på Gyldensteen Strand og også finde planter til kryddersnapsen.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fynsk strand er forvandlet til trestjernet naturområde

Gyldensteen Strand ved Bogense er blevet til en fjord og en stor ferskvandssø.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lørdag 29. marts flød vandet for første gang i 140 år frit fra Lillebælt ind i det gamle fjordområde ved Gyldensteen Strand på Fyns nordkyst øst for Bogense.

Digerne mellem moræneøerne Langø, Lindholm og Store Stegø blev gennembrudt. Et område på størrelse med 290 fodboldbaner blev fyldt med over en million tons vand, og naturen generobrede et område, som mennesket havde gjort alt for at ødelægge i en god sags tjeneste.

LÆS OGSÅ

»Gyldensteen Strand bliver igen et trestjernet område for fuglene. Viben er allerede tilbage, og den vil blive fulgt af vadefugle som engryle, brushane, kobbersneppe, dobbeltbekkassiner og mange andre. Se, se – der er en regnspove. Det er hunnen, for hannerne ruger æggene ud«, siger naturvejleder Ole Runge, som Rejser besøgte Gyldensteen Strand sammen med, inden diget blev åbnet i marts, og saltvandet strømmede ind på 214 hektar lavvandet fjordområde omgivet af smalle strandenge og rørskove.

Sø bliver Fyns sjettestørste
Ikke nok med det – den østlige del af Gyldensteens Inddæmning bliver et fersk sø- og rørskovsområde på 144 hektar. Reservatet ved Ore Strand forbliver en mosaik af afgræssede enge, sumpe og søer, men vandstanden bliver lidt højere.



»Ferskvandssøen bliver Fyns sjettestørste sø og et eldorado for ferskvandsfisk og -fugle som rørdrum og sorthalset lappedykker. I projektet indgår tre sektioner: hav, sø og så et område, der ikke gøres noget ved. Folk kan gå på et dige, hvor der er hav på den ene side og sø på den anden. I den nyskabte fjord etableres 13 øer til ynglefuglene og seks i søen, hvor Lindholm genopstår som en rigtig ø«, siger Runge, mens han begejstret retter kikkerten ud mod endnu en fugl, muligvis en vandrefalk.

Rovfuglene rykker nemlig også ind. Alene i søen, som kaldes Engsøen, er der fjernet 300.000 kubikmeter jord og 5.000 kubikmeter sten for at gøre plads til naturen.

Naturelskerne bliver der også kælet for. Der bliver anlagt fem nye parkeringsområder og to til folk med handikap. Fem kilometer veje og stier er projekteret. På cykel tager de syv kilometer fra Bogense cirka 20 minutter. Med tiden opsættes otte nye udkigs- og fugletårne, og ved Eriksholm er der allerede anlagt et stort Naturrum med udstillinger, handikaptoiletter og skolerum.



»Der er tale om et gigantisk projekt, men dog ikke så stort som åbningen af Skjern Å-deltaet og genetableringen af Filsø«, fastslår Runge.

Aage V. Jensens Naturfond står bag projektet. I 2011 købte fonden et 616 hektar stort areal ved Gyldensteen Strand for igen at gøre det til en del af det nordfynske ’vadehav’, akkurat som det var, indtil det blev inddæmmet og drænet i 1871.



Området skulle dengang bruges til græsning og høslæt, men efterhånden tog agerbruget over. De drænede arealer, som hørte under Gyldensteen Gods blev imidlertid aldrig en guldgrube, og da godset overgik fra konventionelt landbrug til et frilandsgartneri, var vejen banet for Naturfonden. Havet lukkes tilbage

Gyldensteen Strand-projektet handler ikke kun om at give os smukke naturoplevelser. Formanden for Aage V. Jensens Naturfond, Leif Skov, sagde ved indvielsen, at »forskerne er enige om, at der i dette århundrede vil komme vandstigninger i havet omkring os.

LÆS OGSÅ Det vil betyde, at vi mange steder må opgive lavtliggende arealer, og Gyldensteen Strand giver os mulighed for at studere, hvordan naturen tager et sådant område tilbage«. Naturvejleder Ole Runge siger, at det er »første gang, at biologer for alvor kan se, hvad der sker, når havet lukkes tilbage. Hvornår vender eksempelvis havplanter som ålegræs tilbage, og hvad med fiskene? Eller er der i virkeligheden for forurenet«.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden