Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Vandgang. Gummistøvlerne skal være langskaftede eller benene bare, hvis man begiver sig ud på ebbevejen til Æbelø.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gå på vandet til den øde ø i Kattegat

Man kan møde muflonfår og 1.000 billearter på den øde Æbelø ud for Bogense. Du kan vade ud til øen, men tjek tidevandet først.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støvlerne synker dybt ned i mudderet, og vandet trænger ind ovenfra.

Kun få minutters vandring og den første læresætning på en tur til Æbelø er trængt ind: Sørg for at være iført et par ordentlige gummistøvler, eller vad over til øen i bare tæer og badebukser.

LÆS OGSÅ

Den kun 2,09 kvadratkilometer store øde ø ligger nordøst for Bogense, cirka fire kilometer ude i Kattegat, og kan nås til fods eller med båd.

Hvis røjserne egner sig til 30-50 centimeter højt vand, begynder vandreturen til Æbelø ved parkeringspladsen på Lindøhoved. Ebbevejen er 1,5 kilometer igennem vand, inden vandringsmanden når den lave strandengsø Æbelø Holm, som er cirka 800 meter lang. Derefter fortsætter turen ad den næsten to kilometer lange Brådet, som er en 40 meter bred og 1 meter høj tange.

LÆS OGSÅ

I fint vejr er en tur over Brådet det nærmeste, man kommer på at gå på vandet, mener naturvejleder, tegner og forfatter Ole Runge, men den vandrende skal holde øje med tidevandet og vejrudsigten.

»Engang var et efterskolehold med 60 elever på vej fra Æbelø tilbage til Fyn, da det pludselig blev tåget. Lærerne var godt nervøse, for eleverne gik spredt. Heldigvis var eleverne kloge nok til at blive stående, indtil tågen lettede«, fortæller Ole Runge.

I tidens løb er både mænd og hestevogne gået ned, og folk er forsvundet, dels på grund af tåge, dels fordi de blev overrasket af tidevandet. Ole Runge formaner om, at man tjekker tidevandstabellen enten på Bogense Turistbureau, hjemmesiden eller Lindøhoved, inden man begiver sig til Æbelø til fods. Han tilføjer, at kraftig blæst fra nordvest betyder høj vandstand. Desuden skal man huske mad og drikke til turen.

Sandormen og ral

Hverken vand i støvlerne, frygt for at blive overrasket af tåge eller højvande er årsag til, at Rejser vælger at sejle til Æbelø. Det skyldes tidnød. Normalt afsætter Ole Runge en hel dag til et øbesøg, når vand- og vandreoplevelsen skal inkluderes. Det er der desværre ikke tid til, og derfor sejler vi fra Bogense. En times tid tager sejlturen, inden vi lægger til ved den gamle havn på Æbeløs vestkyst.

Robinson Crusoe ville have elsket at bo på den øde Æbelø. Ikke kun fordi øen er smuk, og der er masser af vildt, men også fordi han ikke ville have følt sig ensom på Æbelø. På en varm sommerdag kan der nemlig komme op mod 1.000 besøgende. Ifølge Runge er det lige på kanten af, hvad den fredede ø kan tåle:

»Tidligere kunne folk køre til Æbelø med en ’sandorm’ (en traktor med anhænger som i Skagen, red.), men det har vi sat en stopper for. Det skal ikke være for nemt at komme til øen«.

LÆS OGSÅ

Æbelø har været fredet siden 1998. Den kom tilbage til naturen tre år forinden, da blev den solgt til Aage V. Jensens Fonde fordi økonomiske problemer tvang den daværende ejer, godsejer Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold til at sælge.

Øde har Æbelø ikke altid været. For 8.000-9.000 år siden dukkede øen op af Kattegat, og siden middelalderen har folk hentet brænde, fisket, jaget og haft husdyr græssende på øen. Fra midten af 1600-tallet var øen permanent beboet, og op til Anden Verdenskrig boede der 50 mennesker fast. Æbelø havde sågar sin egen skole.

»I 1930’erne gravede man ral på Æbelø, og det udgjorde fundamentet på Lillebæltsbroen. Resterne blev brugt til Odinstårnet i Odense, som blev sprængt i luften, af danske nazister i 1944«, fortæller Ole Runge.

I 1960’erne flyttede de fleste beboere fra øen, fortæller han, og hovedparten af bygningerne er fjernet undtagen ruinerne af Østerhovedhuset, fyret i Svaneke-granit på nordvestspidsen og Æbeløgård, som er bolig for driftslederparret.

Driftslederparret har dog også forladt Æbelø, da Rejser besøger øen, så den er virkelig øde.

Muflonfår og eghjorte
Naturen er da også i højsædet under et besøg på øen, og naturvejlederen nævner tre hovedårsager til fredningen:

»For det første er der geologien. I det nordøstlige hjørne kan man se det 50-60 millioner år gamle Æbelø ler. For det andet skal skoven igen være en ur- eller naturskov, og for det tredje er målet at skaffe adgang for folk, så de kan opleve den enestående natur og dens dyreliv«.

Da vi passerer Sletterne, som er de fritliggende, gamle opdyrkede arealer, holder en flok dådyr med kalve siesta under et stort træ. Samtidig holder de et vågent øje med os tobenede, og selv om vi bevæger os i en stor bue uden om de nervøse dyr, tager de flugten. Dådyrene trives så godt, at det er nødvendigt at tynde ud i dem ved jagt, også fordi hjortedyrene ødelægger de nye træer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Især ved solnedgang kan besøgende opleve et særsyn på sletterne. Da dukker de korsikanske muflon- eller bjergfår op. Muflonerne kom hertil i 1956 af jagtårsager, og fordi de ifølge Runge smager godt. I 1960’erne transporterede man tamfår herover til græsning, men muflonvædderne forgreb sig på og bedækkede tamfårene.

»Det blev nødvendigt at skyde krydsningerne. Nu er her nok omkring 30 muflonfår, og om vinteren opholder de sig på Æbelø Holm, hvor de fungerer som naturplejere. Så egentlig er vi glade for dem«, siger Ole Runge.

Fra ’Sletterne’ bevæger vi os ind i Troldeskoven på en næsten lukket sti. Her kunne man i tidligere tider støde på en anden hjort, nemlig eghjorten, som er en bille, der kan blive op til ni centimeter lang og er Europas største bille. Æbelø var berømt for sin store bestand, og i 1924 blev 23 gamle egetræer ved Æbeløgård fredet, og eghjortene måtte hverken fanges eller dræbes. Fredningen hjalp imidlertid ikke.

»En af årsagerne var, at man under Anden Verdenskrig manglede brændsel og derfor huggede de gamle egestubbe op, hvor eghjorten levede. I 1920’erne var eghjortehannen også en populær konfirmationsgave. Skytten fik 50 kroner for en eghjort, og konfirmanden fik så billen overrakt i en tændstikæske«, fortæller Ole Runge. De sidste eghjorte forsvandt i 1954-1955.

Ole Runge tilføjer, at der har været forlydender om, at der er udsat eghjorte fra Halland på Æbelø.

Det kan dog ikke bekræftes af Naturstyrelsen, hvor biolog Hans Erik Svart siger, at man foreløbig kun har udsat eghjorte i Jægersborg Dyrehave. Eghjorte er svære at skaffe, og der er derfor ingen planer om at udsætte kæmpebillen på Æbelø foreløbig.

Hvis eghjorten ikke kommer tilbage til Æbelø, er der heldigvis omkring 1.000 andre billearter, som billenørden kan kaste sig over.

Kærlighedsstien og Bøgeørkenen

Som enhver anden ø med respekt for sig selv har Æbelø selvfølgelig også en Kærlighedssti, og måske har den inspireret havørneparret i deres rede ikke langt fra stien. I hvert fald har de haft to unger, som Runge dog mener, at de har »sparket ud, for nu er det på tide at klare sig selv«.

Fra Kærlighedsstien bevæger vi os ind i en søjlehal af bøgetræer, som Ole Runge har døbt Bøgeørkenen. Undervejs fortæller han, at øen faktisk er opkaldt efter det vilde æbletræ, skovabild, og tidligere er den blevet kaldt Æblæø, Abløe, Abildø og Ebleøe. Derefter går turen til nordkysten, hvor man med lidt held kan få et glimt af sæler eller marsvin.

LÆS OGSÅ

Desværre har de besluttet sig for at holde fridag, men i stedet kan Runge fortælle om fisk med underlige navne som »bjerggylte og savgylte, der egentlig er klippekystfisk og hører til i skærgården, men trives i stenrevene ved Æbelø«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så trækker naturvejlederen os mod øst, for vi skal se Skibsdalen, der vel nærmest er en bugt:

»Skibsdalen er en ren guldalderkyst. Det ser ud, som om maleren Lundbye (Johannes Thomas – 1818-1848, red.) lige har været her. Er det ikke rigtigt?«, spørger Ole Runge begejstret.

Og ikke alene ligner Skibsdalen et guldaldermaleri, men Æbelø er det rene guld for naturelskere.

www.avjf.dk
www.nordfynsturist.dk

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden