Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Skibshistorie. Helge er ikke alene en smuk turbåd, men også et flydende historisk dokument udnævnt af Skibsbevaringsfonden.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

Skibshistorie. Helge er ikke alene en smuk turbåd, men også et flydende historisk dokument udnævnt af Skibsbevaringsfonden.

Ferie i Danmark

Historisk skib fungerer som hop on, hop off-bus

Veteranskibet Helge fylder 90 år i juli, men sejler fortsat trofast turister og svendborgensere rundt i farvandet omkring Svendborg.

Ferie i Danmark

To passagerer på veteranskibet ’Helge’ er lidt uopmærksomme og har glemt at stå af i landsbyen Troense på Tåsinge. Skipper Steffen Bæk er imidlertid en tålmodig mand og vender om og lægger til ved Troenses gamle naturhavn i Pilekrogen, som nu om dage er lystbådehavn med anløbsbro for rutebåden ’Helge’.

Parret kan derefter nyde de stråtækte bindingsværkshuse og stokroser i den gamle skipperby, som har udviklet sig til en satellitby til Svendborg.

Søfartsbyen Svendborg er måske bedst kendt for det gode skib ’Martha’ fra filmen af samme navn med for længst afdøde skuespillere som Poul Reichhardt og Karl Stegger og knap så nylig afdøde Ove Sprogøe. Skrotbunken ’S/S Martha’ sejlede rundt i Middelhavet med sin dovne og uduelige besætning, der foretrak at nyde solen og bordets glæder, selv om ’Martha’ var ved at falde fra hinanden.

LÆS OGSÅ

Både ’M/S Helge’ og dens to mand store besætning er ’Martha’s diametrale modsætning. Det sort- og hvidmalede veteranskib med plads til 148 passagerer er i tiptop stand, og skipper Bæk og styrmand Steen Larsen behandler ’Helge’, som var skibet deres barn, og forsøger at få passagererne til at gøre det samme.

»Passagererne er overraskede over servicen om bord, når jeg f.eks. slæber deres cykler til og fra borde, men det er ganske enkelt for, at de ikke skal skrabe lakken på træværket«, fortæller styrmand Larsen, mens han kærligt pudser det lakerede teaktræ, som dækker skraldespanden. Øl- og Coca-Cola-automaten er også camoufleret med teaktræ, »selv om Coca-Cola garanteret gerne ville opstille en almindelig automat i reklameøjemed, men det går ikke«.

90-års fødselsdagen
Mandskabets anstrengelser har båret frugt. ’Helge’, som fylder 90 år 24. juli, blev i maj 2012 udpeget til ’historisk monument’ af Skibsbevaringsfonden. Det kan passagererne forvisse sig om i salonen, hvor udnævnelsen er indrammet.

Skibsbevaringsfonden er en pendant til bygningsbevaring på landjorden og bidrager til bevaring og restaurering af karakteristiske danske fartøjer. Undtagelsesvis køber fonden også skibe for at beholde dem i Danmark.

Ud over udskiftning af motoren og nødvendig istandsættelse er ’Helge’ ikke blevet bygget om eller ændret i forhold til sit oprindelige udseende med undtagelse af et presenningtag over soldækket. Presenningtaget er en fordel, både når solen bager ned over Det Sydfynske Øhav, og når det vælter ned i stride strømme på en typisk dansk sommerdag.

90-års fødselsdagen markeres naturligvis i samarbejde med foreningen Helges Venner. På programmet står en udstilling på Svendborg Bibliotek, fødselsdagskaffe, musik og fest på dagen samt overraskelser til dem, der er så heldige at få billet til en sejltur med ’Helge’ på selve 90-års dagen. Hvis man er født i 1924, kan man sejle gratis i hele sæsonen i år og oven i købet få en ledsager gratis med. Man skal blot vise sit gule sygesikringsbevis som adgangsbillet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



’Helge’ er bygget på det lokale J. Ring-Andersens Skibsværft i 1923 til passagerfart og har altid sejlet med passagerer i lokalområdet, fortæller Jan Brun Jensen fra Maritimt Center Danmark i Svendborg. Først var den rutefærge i helårssejlads, men fra 1950’erne sejlede den kun fra pinse til september. Fra midten af 1980’erne har ’Helge’ næsten udelukkende sejlet med turister.

»En gang imellem er ’Helge’ afløser på Drejø-ruten (Svendborg-Skarø-Drejø-ruten, red.), men for det meste holder hun sig til Svendborg Sund. I 2005 købte Svendborg Kommune ’Helge’, mens havnen står for driften. Sejladserne løber faktisk rundt økonomisk«, siger Jan Brun Jensen. Ingen skibscelle

På dagens sejlads lægger ’Helge’ slet ikke til i Vindebyøre på Tåsinge, fordi der ikke er nogen passagerer, og det samme gør sig gældende for det gamle udflugtsmål Christiansminde. Derfra bliver kursen sat mod søfartsidyllen Grasten på den hesteskoformede Thurø og Valdemars Slot på Tåsinge, inden skipper Bæk tager den samme rute retur. En returbillet koster 120 kroner for voksne og det halve for børn. Besætningen arbejder i to hold, og det er kun den anden skipper, Helge Bielefeldt, som er helårsansat, siger Bæk:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Vi andre er sæsonansatte, og sæsonen begynder 16. maj og slutter 7. september. 2013 var min første sæson. Vi har stort set alt om bord bortset fra en skibscelle og et legerum. Børn er så forvænte med legerum, men på ’Helge’ må de nyde naturen som de voksne. Folk må gerne tage deres madpakke med og indtage den om bord, men drikkevarer kan de købe«. Hvordan holder du selv ferie, når sæsonen er slut?»Ferien holdes først på Mallorca og derefter en tur i det blå Danmark«, siger skipper Steffen Bæk, mens han gør klar til at lægge til kaj i Svendborg. Kajen hedder meget naturligt Helges Kaj.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce