Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Middelfart. Marsvinbrønden er skabt af kunstneren Hans Olsen (1902-1983) og opstillet på Fisketorvet i Middelfart i 1957.
Foto: Morten Langkilde

Middelfart. Marsvinbrønden er skabt af kunstneren Hans Olsen (1902-1983) og opstillet på Fisketorvet i Middelfart i 1957.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad skal enhver fynsk by med respekt for sig selv have?

En fynsk by er ikke en rigtig by uden mindst én statue. Bliv klogere på otte af de mest spændende.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan være alt lige fra historiske søhelte som Peter Willemoes i Assens til en kopi af belgiske Manneken Pis i Bogense eller en kontroversiel skulptur som Ymerbrønden i Faaborg.

De fynske byer er berømte for deres statuer, der alle er meget mere end bare et kunstværk, men som fortæller historier om byen, dens oprindelse og mennesker.

Politiken har fundet otte af de mest interessante statuer. Læs om dem herunder.

1. Hvalfisken er strandet i Svendborg

Hvalfisken er ikke blot et stjernebillede, men også Svendborgs logo og placeret på havnen i granit. Skulpturen er udført af den tjekkiske billedhugger Frantisek Balek og skænket af Albani Fonden i forbindelse med Svendborgs købstadsjubilæum 25. februar 2003.

Det mærkelige væsen, som er en blanding af en hval og en fisk, hentyder til et skib og en galionsfigur, fortæller lederen af Maritimt Center i Svendborg, Jan Brun Jensen.

»Figuren knytter sig til briggen ’Hvalfisken’ fra 1801, som først sejlede på Grønland, inden den i 1915 blev stationært øvelsesskib for Sømandshøjskolen i Svendborg. Helt tilbage i 1936 måtte Svendborg dog sige farvel til skibet. Efter en tid som cementblandeskib var det dog slut i marts 1949, da en ladning dynamit gjorde en ende på det gode skib ’Hvalfisken’ efter 148 års tro tjeneste«, fortæller Jan Brun Jensen.

Svendborgenserne har dog aldrig glemt ’Hvalfisken’. På Søfartsskolen, som Sømandshøjskolen hedder i dag, hænger skibets gamle rat. Briggens galionsfigur, som selvfølgelig var en hvalfisk, fik skibsbygmester Ring Andersen, fordi han havde taget sig af briggen i mange år.

Han fik lavet en kopi af galionsfiguren til Søfartsskolen, og på havnen kan svendborgensere og besøgende altså også glæde sig over ’Hvalfisken’.

2. Kejserens nye klæder i Odense

Måske er det ikke nogen tilfældighed, at historiefortælleren, maleren og guiden Maria Junghans har valgt Keld Moseholm Jørgensens ’Kejserens nye klæder’ i Brandts Passage i Odense.

Keld Moseholm Jørgensen er nemlig kendt for sine skulpturer af små tykke mennesker, og måske har Junghans kastet et blik på Rejsers udsendtes trinde krop, inden hun trak os med ind i passagen. Det benægter hun, og vi vælger at tro hende.

’Kejserens nye klæder’ i bronze fra 1988 er selvfølgelig inspireret af H.C. Andersen-eventyret af samme navn. Kejserens krop er nærmest formet som en cirkelrund ballon og hovedet med kronen placeret direkte på kroppen. Kejseren står på et lille podium af klinker med et scepter i hånden.

Den bedrageriske skrædder holder et spejl op foran ham, og ved siden af står en repræsentant for hoffet med foldede hænder. Et spejl bag ved skulpturen medfører, at iagttageren selv bliver en del af fortællingen om den forfængelige kejser.

GUIDEKultur du skal opleve på Fyn

3. Afdød konge rører på sig i Nyborg

Kong Christian IX har ført en omskiftelig tilværelse også efter sin død. I hvert fald når det gælder statuen af ham på Torvet i Nyborg, der blev opstillet i 1907.

»Først stod kongen foran Kommandantgården på Torvet, men så blev gården revet ned. En tid stod han på hjørnet af Stendamsgade og Voldgraven, men nu er han altså tilbage foran rådhuset her på Torvet«, beretter Janus Møller Jensen, som er afdelingsleder på Nyborg Slot, der hører under Østfyens Museer.

Majestæten er udført af billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan, som også står bag Holger Danske på Kronborg og bronzeudgaven, der nu står i Skjern. Museumsmanden synes faktisk slet ikke, at Christian IX hører hjemme i Nyborg.

»Den eneste tilknytning, Christian IX har til byen, er, at hans søn – den senere Frederik VIII – var soldat i Nyborg. Det ville have været langt mere relevant at opstille en statue af Margrete I eller Christian III. Sidstnævnte var kongen, som skabte Danmarks første hovedstad, nemlig Nyborg. Der har da også været lokale røster fremme om at rejse en statue af netop Christian III«, oplyser Janus Møller Jensen.

4. Min Amanda var fra Kerteminde

Amanda fra Kerteminde er et stort hit. Hun har i tidens løb lagt navn til cafeer, klubber, souvenirs og selvfølgelig granitskulpturen opstillet i 1954 ved Langebro, hvor Kerteminde Bugt bliver til Kerteminde Fjord. Rock Nalles store hit ’Amanda’ fra 1980 forfattet af den nuværende odenseaner Kim Larsen får også mange til at tænke på fiskerbyen, selv om Kerteminde ikke nævnes i sangen.

De fleste forbinder dog granitstatuen med skillingsvisen ’Min Amanda var fra Kerteminde’ forfattet af Axel Schwanenflügel, der stammer fra vinterreveyen ’Harper i Luften’ og blev opført på Nørrebros Teater i 1893. Kertemindes nattevægter, den tidligere skoleinspektør Niels Steenfeldt, refererer da også loyalt visens indhold stående på Langebro.

»Amanda var en fiskerpige fra Kerteminde, som drog til København. Amanda er ude at gå med sin kæreste, og de møder en anden mand, som byder på et bæger. Kæresten er ude bagved et øjeblik, og da han kommer tilbage, er de to forsvundet«, nærmest synger nattevægteren med klar røst.

Skulpturen er skabt af den odenseanske billedhugger Robert Lund Jensen, som var specialist i kvindeskulpturer, og da Kerteminde var en fiskerby, valgte han meget naturligt en fiskerpige. Skulpturen fik navnet Amanda, fordi Robert Lund Jensen og de fleste danskere forbandt navnet med Kerteminde på grund af revyvisen.

I virkeligheden handler revyen om Sophie Krag, der var født i Kerteminde i 1871, drog til København, blev skuespillerinde og muligvis involveret i et trekantsdrama med revyforfatteren Anton Melbye og en jurastuderende, Vilhelm Nielsen, som muligvis er den Nielsen, som senere blev formand for Politikens bestyrelse.

5. Søhelt er Assens’ varemærke

Tidligere anløb mange skibe havnen i Assens på Vestfyn, men i dag har byen stort set kun færgeforbindelsen til Baagø tilbage. Assens’ store søhelt, Peter Willemoes, står dog trofast på Kongehusmolen og skuer ind mod byens hyggelige huse i billedhuggeren Christian Carl Peters’ bronzeudgave opstillet i 1902. Willemoes står på en sokkel, som – hvis den var højere – ville være en søjle a la Lord Nelsons på Trafalgar Square i London.

Statuen er anbragt i en stensætning på molen, der er formet som linjeskibet ’Prins Christian Frederik’, hvorpå Willemoes som 24-årig døde i slaget mod englænderne ved Sjællands Odde 22. marts 1808. Willemoes fik den øverste del af kraniet skudt af med en kanonkugle og faldt ifølge legenden ned på dækket med ordene: »Av, mit hoved«. Nogle dage senere drev hans lig i land ved Sjællands Odde, og han ligger begravet i en massegrav på Odden Kirkegård i Overby.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når Assens har gjort Willemoes til sit varemærke, skyldes det, at søhelten blev født i byen i Østergade 36, som i dag er en del af bymuseet Willemoesgården. Assens har naturligvis også en Willemoesgade som mange andre danske byer.

Søhelten har imidlertid lagt navn til meget andet i tidens løb i Assens og omegn som et busselskab, en tobaksfabrik og et bryggeri. Der er også en Willemoespris – en miniudgave af C.C. Peters’ statue på havnen – som gives til personer eller institutioner, der ligesom Peter Willemoes kunne, ville og turde.

Vi andre, der ikke modtager priser, må trøste os med en Willemoesøl fra Bryggeriet Vestfyen.

6. Manneken Pis tisser i Bogense

Manneken Pis står og tisser i en muslingeskal på Adelgade, men hov! Den 60 centimeter høje dreng har jo hjemme i Bruxelles, ikke langt fra Grand Place, men har siden 1934 også glædet bogenserne med sin stråle.

Myten fortæller, at et efterladt spædbarn blev fundet på Bogense-Klakring-færgen. Den lokale slagter adopterede drengen, som mange år senere blev konsul og forærede Manneken til byen for at vise bogenserne sin taknemmelighed, men det er en skrøne ifølge lederen af Nordfyns Museum, Palle Petersen:

»Hittebarnshistorien er totalt løgn. Giveren er ganske rigtigt en konsul, nemlig Willum Fønss. Moren stammede fra Bogense, men var i huset i København, hvor hun blev besvangret af en tjenestekarl Fønss.

Den lille Willum blev i 1869 sendt over til morfaren i Bogense, slagter Levinsohn, hvor han voksede op, mens moren fik en enkeltbillet til Amerika. Willum voksede op i Adelgade, blev isenkræmmer og tjente senere mange penge bl.a. på våbenhandel til Balkan«.

»Fønss ville gerne sætte et minde over sig selv, og han syntes, Manneken var sjov, og fik lavet en bronzekopi, som blev indviet 20. marts 1934 på Fønss’ fødselsdag. Han led imidlertid af galdesten og kunne ikke selv deltage og sendte derfor sin datter baronesse Rosenkrantz, som blev ramt af strålen ved indvielsen. Det er også en myte, at konsulen aldrig så skulpturen. Han kom senere på året og også året efter. Fønss døde i 1935«, beretter Palle Petersen.

I begyndelsen kiggede bogenserne forarget væk, når de passerede den tissende dreng, men i dag har alle taget ham til sig.

7. Ymer forarger i Faaborg

Ymer er urjætten, hvis krop verden blev skabt af, og på torvet i Faaborg kan man tydeligt se, hvilken legemsdel publikum berører på Kai Nielsens skulptur ’Ymerbrønden’. Ymers penis er helt blankslidt, men sådan var det ikke, da den originale sandstensskulptur blev opstillet i 1913.

»Da skulpturen blev afsløret, lød der et ramaskrig. Karikaturtegnerne fremstillede tegninger, hvor mødre havde udstyret deres børn med skyklapper. Der blev skrevet smædesange om statuen, og Klaus Rifbjerg nævner sågar fejden i sin digtsamling ’Fædrelandssange’ fra 1967«, fortæller museumsinspektør Tina Anette Madsen fra Faaborg Museum. Rifbjerg beskriver Ymers manddom som »den største i Danmark og så af sten«.

Sandstensskulpturen kunne imidlertid ikke holde til selv det milde fynske klima og blev i 1964 erstattet af en bronzekopi. Originalen kan nu ses på Faaborg Museum, hvor Kai Nielsens første, meget lille udkast til Ymerbrønden og så et lidt større udkast ligeledes er udstillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

8. Marsvinsjægerne fra Middelfart

Foto: Morten Langkilde











Siden middelalderen har marsvinsjægerne fra Middelfart jaget den eneste hvalart, som yngler i de danske farvande. Jagten mindede lidt om grindefangsten på Færøerne, men jagten sluttede i 1892. På et tidspunkt havde petroleum og el erstattet den tran, man kogte af spæklaget, og som bl.a. var med til at oplyse Middelfarts og Odenses gadelygter. Under de to verdenskrige blev marsvinsjagten genoptaget , men i 1967 blev marsvinet endelig fredet.

GUIDEFyn med børn - det skal du opleve

»Marsvinslauget bestod af 30 mand, som skulle stille med 10 både. Bådene blokerede Lillebælt og drev marsvinene ind i Gamborg Fjord ved Svinøen, som er marsvins-øen. På en sæson fangede marsvinsjægerne omkring 1.000 individer. Marsvinsjagten ved Middelfart er en enestående tradition, selv om der også blev fanget marsvin andre steder, eksempelvis i Isefjorden, men her blev marsvinene fanget i garn og druknede«, forklarer Peter Storm fra Marsvinslauget, som blev nedlagt i 1898, men genoplivet i 1959 for at fortælle historien om marsvinsjagten.

På Fisketorvet i Middelfart står billedhugger Hans Olsens Marsvinbrønden. Den blev afsløret i 1957 og er en brønd med springvand og udbankede kobberrelieffer med motiver fra fangsten.

Politiken var inviteret af Destination Fyn.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden