Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Der er tid at spare på de to færgeruter, når du kører sydpå.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er færgen, du skal vælge, hvis du vil hurtigst sydpå

Hvilken rute er hurtigst og billigst til en biltur sydpå: Rødby-Puttgarden eller Gedser-Rostock? Her er færgen, du skal vælge, hvis du vil hurtigst sydpå

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange østdanskere står over for et vanskeligt færgevalg, hvis de i bil vil køre til f.eks. Berlin eller Amsterdam.

For der sejler nemlig to færgeruter i det syddanske farvand, og hvilken er den bedste at tage med?

Det er Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock, der byder sig til – og hver rute har sine fordele og ulemper, hvilket ikke gør valget mellem dem lettere.

Men skal man køre til Berlin, vil Gedser-Rostock være det oplagte valg, mens en tur til Amsterdam med fordel kan gå via Rødby-Puttgarden.

LÆS OGSÅ Begge ruter drives af rederiet Scandlines, som for nogle år siden noterede sig, at der var for få passager på Gedser-Rostock.

Af flere mere eller mindre fornuftige grunde var Rødby-Puttgarden blevet den foretrukne færgerute, når danskerne skulle sydpå. Derfor indledte rederiet sidste år en annoncekampagne, der havde til formål at flytte flere rejsende over til Gedser-Rostock.

Tyskland starter da ved Puttgarden
»Vi spørger vore kunder om mange ting, og vi fandt ud af, at der var mange, der tog Rødby-Puttgarden, selv om de skulle til Berlin, Prag, Leipzig etc. Og det gjorde de, fordi det ligger i os alle sammen, at Tyskland starter ved Puttgarden. Vi mener, at det er den forkerte rute, og derfor indledte vi en slags uddannende annoncekampagne, hvor vi efterlyste folk, der kunne få noget ud af at køre den anden vej – altså via Gedser-Rostock«, siger Henrik Søe, vicepræsident for salg og marketing i Scandlines.

»Vi fortsætter kampagnen, for der er stadig mange, der har den opfattelse, at når man kommer til Rostock, så kommer man til Østtyskland«, siger Henrik Søe.



Dermed frygter de rejsende muligvis, at der er et dårligere vejnet fra Rostock end fra Puttgarden, men det er ikke tilfældet. Desuden kan det måske også stadig hænge fast hos nogle, at færgerne på Gedser-Rostock tidligere kun sejlede hver fjerde time. Men siden 2005 har de sejlet hver anden time.

Mange kilometer at spare
Men kan I ikke være ligeglade med, hvilken rute folk tager. I ejer jo begge to?

»Jo, men jeg vil godt have, at kunderne er tilfredse på så mange parametre som muligt. Og hvis jeg nu er kunde og finder ud af efter en sejltur, at jeg skulle have taget den anden rute, så vil jeg tænke, at det kunne Scandlines godt have fortalt mig«, siger Henrik Søe.

Så derfor griber Scandlines til både at tegne og fortælle, når kunderne skal vejledes i det korrekte rutevalg. På rederiets hjemmeside ligger et kort med en rød streg ned gennem Europa og til destinationer, der ligger vest for stregen, bør man tage Rødby-Puttgarden. Skal man øst for stregen, er Gedser-Rostock den anbefaling, Scandlines vil videregive.



Der er mange kilometer at spare på vejen, når man f.eks. skal køre til Berlin. Fra Puttgarden er der 386 kilometer, mens der kun er 229 kilometer fra Rostock til den tyske hovedstad.

På en tur til Hamburg er situationen omvendt. Her er den korteste distance fra Puttgarden nemlig 161 kilometer, mens der er 209 kilometer fra Rostock.

Godt og skidt ved begge

Men der er fordele og ulemper ved begge ruter. Kører man Rødby-Puttgarden, er der dansk motorvej helt frem til betalingsboden, men på tysk side starter man med et stykke landevej, hvor der i perioder kan være tæt og langsom kørsel. På vej til Gedser er der landevej og bykørsel det sidste stykke frem til færgen, men til gengæld starter motorvejen mod syd ved selve Rostock.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sejlturen mellem Rødby og Puttgarden er ca. 45 minutter, mens der går ca. 1 time og 45 minutter mellem Gedser og Rostock.

Alt efter temperament kan både en kort og en lang sejltid være en ulempe eller en fordel. 45 minutter er fint, hvis man vil videre hurtigst muligt – 1 time og 45 minutter vil være i orden for dem, der vil krydre sejlturen med et måltid i ro og mag eller med en tur på soldækket.

Hvis alt var gået efter tidligere fremlagte planer, ville Gedser-Rostock i dag have haft en stor fordel, nemlig splinternye færger, der skulle have været taget i brug sidste år. Men værftet i nordtyske Stralsund byggede færgerne 'M/S Copenhagen' og 'M/S Berlin' forkert, så de blev alt for tunge, og rederiet er i øvrigt også gået konkurs.

Scandlines slap ud af handlen og venter nu at kunne indsætte nye færger på Gedser-Rostock i sommeren 2015. Færgerne på Rødby-Puttgarden er fra 1997, og der er ingen umiddelbare planer om at skifte dem ud.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden