Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Stenmedaljer. Langdistancesvømmere som Jenny Kammersgaard har fået deres præstationer hugget i sten på Gniben.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Sjællands Odde ligger stenhårde minder om fortidens bedrifter

Helt ude på Gniben på Nordvestsjælland spids ligger en række svømmesten som symbol svømmere som Jenny Kammersgaard store bedrifter.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Lotte Friis har alle stået på sejrsskamlen i internationale svømmekonkurrencer, men de har ikke fået deres navn på en svømmesten som Jenny Kammersgaard.

Hvem er så Jenny Kammersgaard, og hvad er en svømmesten, vil unge læsere sikkert spørge?

En svømmesten vejer ikke alene mere end en medalje, uanset om den er af guld, sølv eller bronze, men den er også symbol for en lige så stor præstation, om ikke større.

93 kilometer på 29 timer

Jenny Kammersgaard gjorde op med myten om, at kvinder er fysisk svage væsener.

Pigen fra Horsens var nemlig langdistancesvømmer, og hendes præstationer gav ikke alene genlyd over hele landet, men nåede også til Berlin. Med Politiken som sponsor lykkedes det hende i andet forsøg i 1937 at svømme over Kattegat fra Sjællands Odde til Sangstrup Klit lidt nord for Grenaa.

En strækning på 41-42 kilometer, men på grund af vind- og strømforhold måtte hun svømme 93 kilometer. Det tog hende 29 timer i 16-17 grader varmt vand og uden våddragt. I stedet var hun indsmurt i otte kilo svinefedt og iført hvid badehætte.

Kattegatturen og mange andre langdistancesvømmeture gav Jenny Kammersgaard tilnavne som ’Delfinen fra Horsens’, ’Den jyske Hval’ og ’Kattegats Betvinger’.

Præstationen fangede også Adolf Hitlers opmærksomhed, og han sendte den 19-årige Horsens-pige et lykønskningstelegram og inviterede hende til Berlin. Naziføreren ville gerne have sine videnskabsmænd til at undersøge »den lille danske fisk« og hendes evne til at modstå kuldepåvirkninger. I Berlin blev Kammersgaard modtaget og fejret som en heltinde.

Som Stig Olesen skriver i sin bog ’Tolv Halve’ om danske halvøer, kan den slags berømmelse nemt gå ud over dømmekraften. Fra 1940 til 1942 lod Jenny Kammersgaard sig uddanne til svømmelærer i Tyskland, og selv om hun efter hjemkomsten satte nye rekorder, blev det aldrig helt det samme.

Helt fortjent er det dog, at Jenny Kammersgaard har fået hugget sit navn ind i en sten på Gniben akkurat som andre svømmere som Ruth Boserup, Sally Bauer og Edmund Olsen.

Skyderi på Gniben

Gniben er i dag militært område, Søværnets Center for Våben, hvor der testes våben, men centret virker lidt som en våbenudstilling fra den kolde krigs tid.

Lidt nervøse skeler vi alligevel over mod skydeterrænet, men turistchef Hans-Jørgen Olsen fra VisitOdsherred siger beroligende:

»Hvis lågen er åben, skyder de ikke ... Hvis de da ikke lige har glemt at lukke den«.

Det sker dog næppe, og det er en kort og smuk gåtur ned til Gnibens svømmesten, som udgør spidsen af Sjællands Odde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden