Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kulturhus. Det er Skovhus Arkitekter, der står bag den foreløbige skitse til etape 2, der efter planen skal stå færdig i efteråret 2016.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny kulturhavn skal fremtidssikre Sjællands nordligste by

Gilleleje investerer 250 millioner kroner i stort turismeprojekt.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er stadig tidligt på sæsonen i Gilleleje. Ved SuperBrugsen i fiskerlejet lægger en af de lokale, med en styrthjelm som en blankpoleret bowlingkugle, fra kaj på en gul knallert med grå mælkekasse og tøffer stille ned mod centrum.

Det er et smukt billede på, at nok er der store planer i det lille turisttrækplaster på Sjællands nordligste punkt, men byen har stadig sit originale særpræg.

For efter et tilløb på 5-6 år er det storstilede projekt Kulturhavn Gilleleje i gang. 250 millioner kroner bliver investeret. Tre etaper er planlagt. Den første er færdig og har transformeret byens gamle varmekraftværk til nye bygninger med butikker, lægehus og boliger. Desuden er Snedkeriet, en bygning ned mod Søborg Kanal, hvor en række små kunsthåndværkere er flyttet ind, blevet etableret.

Anden etape er på vej og gælder byggeriet af et kulturhus med bibliotek, biograf og café samt en såkaldt kulturbro, der skal krydse Søborg Kanal og lægge ryg til koncerter, teater og andre arrangementer. Senere følger etape 3 med boliger længere nede i byen.

Direktør for Kulturhavn Gilleleje Lars Corfitzen, der også er direktør i Gilleleje Brugsforening, som er primus motor for projektet, viser rundt. Det er en solrig forårsdag, hvor man så småt kan forestille sig, hvordan sommeren kommer til at blive med røgsignaler fra grillerne i de mange sommerhuse, køerne ved havnens fiskebutikker og softice på børnetøjet.

»Det er afgørende for økonomien i en by som Gilleleje, at somrene er indbringende. For det er den indtægt, man også lever af om vinteren, hvor stedet går lidt i hi som så mange andre sommerhusområder«, siger brugsforeningsdirektøren, hvis antal medlemmer ligger på 15.000 og historie kan dateres tilbage til 1892.

En sommer med mange turister er en af årsagerne til, at man har fået ideen til Kulturhavn Gilleleje.

»Vi (Gilleleje Brugsforening, red.) er ikke interesserede i, at der er områder af byen, der forfalder. Vi synes blandt andet, at det er vores opgave at gøre byen så attraktiv som muligt, og føler et medansvar for, at byen udvikler sig. Og det tror vi, at kulturhavnen kan være med til«, siger Lars Corfitzen.

Et supplement til Helsingør

Kulturhavn rimer lidt på Kulturværft. Og sådan et har nu ligget i Helsingør i et par år. Sammen med det internationalt roste søfartsmuseum har det gjort Helsingør til noget af et tilløbsstykke. Men Lars Corfitzen mener, at der er plads til både en Kulturhavn og et Kulturværft med omkring 25 kilometers afstand.

»Vi er ikke i konkurrence. Vi er et supplement. Har man besøgt Helsingør, kan man hoppe videre til os og til det næste sted og helt ud til Hundested. Der sker mange innovative ting i området. Det er med til at styrke toppen af Nordsjælland«, siger Lars Corfitzen.

Han må indimellem også lytte til kritik fra dele af lokalmiljøet. Der er de gamle Gilleleje-beboere, der gerne vil have, at byen bare forbliver, som den er. Dem, der er bange for, at handlen i den ene del af byen forsvinder med kulturhavnen, og dem, der er bekymrede for, at boligerne i etape 3 vil være så høje, at det skæmmer bybilledet. Men det preller af på Lars Corfitzen, selv om der er lyttet til det sidste kritikpunkt.

»Det kommer af en ret forståelig konservatisme. Der er tale om en lille opposition. Vi lytter til den, men det bremser os ikke. Hvis Gilleleje skal videre og udvikle sig i fremtiden, skal vi kunne tænke stort«.

Og småt. Lars Corfitzen peger ned mod Søborg Kanal, der dovent bevæger sig af sted mod udløbet i Kattegat.

»Tænk, hvis kajaksejlerne på tur kunne sejle herop, lægge til og få sig en kop kaffe, inden de sejler videre igen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den idé er Casper Woller-Nielsen helt med på. Han står bag By C, et arbejdende guldsmedværksted samt kaffe- og cavabar i ét, der holder til i et gammelt rødt træhus ved siden af Snedkeriet. Han forestiller sig et hejseværk, der kan sænke nylavet to sail-kaffe ned til kajakfolket i kanalen.

»Kunne det ikke være sjovt?«.

Casper Woller-Nielsen er egentlig hjemmehørende i Tisvildeleje, en anden nordsjællandsk sommerklassiker længere vestpå, men fortæller, at han får meget mere ud af at have butik og café i Gilleleje. Tisvildeleje-borgeren oplever, at tingene kan lade sig gøre i Gilleleje – at folk i byen gerne vil have, at der sker noget.

»Når de kommer hos os, fortæller de, at de synes, at der har manglet små cafeer og butikker. Der er en foreningsånd over det, der sker her«, siger Casper Woller-Nielsen.

Han åbnede værkstedet i sommermånederne sidste år, satser stort på sæsonen 2015, men ser også frem til, at etape 2 af Kulturhavn Gilleleje åbner med kulturbroen over kanalen fra den vestlige side af byen til den østlige. Her skal der være koncerter, teater og andre arrangementer.

»Der er perspektiv i at være her«.

Byggeriet af kulturhus og kulturbro går i gang så snart som muligt og forventes færdigt i efteråret 2016. Derefter følger etape 3.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Kulturhavn Gilleleje er ikke det eneste store projekt for det gamle fiskerleje. Projektvisionen New Nordic Coasts er netop blevet godkendt af byrådet i Gribskov Kommune, så det kan indsendes til staten som en del af en udbudt forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme, hvor de danske kommuner kan søge om at etablere større projekter i områder, der normalt er beskyttet af en række lovgivninger.

Ideen med projektet, med den Noma-agtige titel, er at skabe en attraktion ude i havet ved Gilleleje med rekreative moler, sandstrande, havbade, hotel og meget mere.

Visionen er at styrke Gilleleje som hovedportal som kystområdet i Nordsjælland, der brandes under navnet Den Danske Riviera.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden