Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

skønhed. De lokale turistforeninger kalder strækningen fra Gudmindrup over Sjællands Odde til Helsingør for Den Danske Riviera. Røgeriet på Odden Havn er tegnet af Arne Jacobsen i 1943.
Foto: Morten Langkilde

skønhed. De lokale turistforeninger kalder strækningen fra Gudmindrup over Sjællands Odde til Helsingør for Den Danske Riviera. Røgeriet på Odden Havn er tegnet af Arne Jacobsen i 1943.

Ferie i Danmark

230 kilometer kyst markedsføres som Den Danske Riviera

Siden 2012 har toppen af Nordsjælland skiftet navn. Tag med på rundtur.

Ferie i Danmark

Strækningen fra Sejerøbugten i vest til Øresund i øst kaldes populært Den Danske Riviera.

Besøgende kan opleve kridhvide strande, forfriskende vandreture, lækre restauranter, inspirerende museer og idylliske badebyer.

Politiken har taget turen langs rivieraen.

1. Syden er flyttet til Nordkysten

Høje jubelskrig og store plask fra ungerne dominerer stranden ved Gudmindrup Lyng i Sejerøbugten, mens mor og far nikker bifaldende og opmuntrende, hver gang de bliver bedt om at se på en aktivitet.

Ikke alle kan dog bevare kådheden. En far kommer hen til livredder Daniel Bidstrup og spørger:

»Har I noget mod bistik?«.

Lige i hælene på faren dukker moren op med en lille grædende dreng ved hånden. Livredderen fjerner nænsomt brodden og smører noget smertestillende på såret. Snart har drengen glemt alt om stikket og er tilbage på stranden i legehumør.

Drengen har været i eksperthænder, for ikke alene har Daniel Bidstrup syv års erfaring som livredder – han er også medicinstuderende.

»Vi livreddere holder især øje med børn og dårlige svømmere. Hvis der er kraftig østenvind, kan svømmerne let drive til havs, men vi har en gummibåd til redningsaktioner, hvis det går galt. Vi livreddere roterer, og jeg har bl.a. været livredder på Rømø og Bellevue. På Rømø var jeg med i to redningsaktioner«, beretter Daniel Bidstrup, der også drager nytte af sin erfaring som konkurrencesvømmer.

Hvis strandlivet bliver lidt for livligt og stressende, kan en vandretur på Korevle lidt syd for Gudmindrup Lyng bringe ro i sindet. Korevle er i virkeligheden to sandrevler med en lagune imellem, som blev igangsat af en julestorm i 1902. Efter stormen voksede to store sandrevler frem, som har inddæmmet en en halv meter dyb lagune.

På korevlerne græsser en flok galloway-kvæg med lang, krøllet og ulden pels som naturplejere. Racen er valgt, fordi den er meget fredsommelig. Tyren Francis styrer flokken, selv om han efterhånden er godt oppe i årene. Han har dog ikke glemt, hvad hans vigtigste formål her i livet er, kan Politiken konstatere, selv om to store tyrekalve forsøger at gøre mesteren kunsten efter.

Læs mere på odsherred.dk

2. Vandretur blandt helligkilder

En tør sommerdag i 1985 undrede skovfoged Jørgen Stoltz siger over, at han pludselig fik våde fødder i skovbunden i Grønnehaveskoven ved Nykøbing Sjælland. Da området blev gravet op, dukkede en kilde frem med en stensætning omkring og så dyb, at man kunne dyppe sig i den.

Stoltz, som i dag er naturvejleder, mener, at der kan være tale om den forsvundne Thoras Kilde, der stammer helt tilbage fra vikingetiden. Ifølge sagnet forliste tre søstre ved en sejlads over Kattegat, og hvor hver af de tre lig drev i land, udsprang en kilde med helbredende kraft. Tidligere var der en kyststrækning ud for Thoras Kilde. De to andre kilder er Sankt Karens Kilde syd for Nykøbing og Sankt Helene ved Tisvilde. Hos Thora drikker vi lidt kildevand, dog af flaske.

Sammen med naturvejlederen har vi begivet os ud på vandrerute nummer 121, ’Kultur langs kysten’, som er 6,5 kilometer lang. Vandreturen begynder på Nykøbing Havn og går gennem Grønnehave og Annebergparken, inden den slutter ved Kulturhistorisk Museum Annebjerggård. Selv om turen hører til kategorien ’Let tilgængelig’, byder den på masser af oplevelser, bl.a. passerer vi flere af skovens 14 gravhøje.

Ved en bronzealderhøj i skovens sydøstlige hjørne støder vi på en række gravsten, en såkaldt skovkirkegård, der officielt hedder Patientkirkegården, men kaldes de Hjerneløses Kirkegård. Et øgenavn, som i den grad støder Stoltz:

»Kun de hjerteløse kalder de begravede for hjerneløse. Patienter fra Statshospitalet Nykøbing Sjælland, som var glemt af familien, blev begravet her. Inden begravelsen fjernede man hjernen, som skulle bruges til forskning. Mange hjerner blev aldrig undersøgt. I dag opbevares flere tusinde hjerner i formalin i plastikspande i Aarhus. De må ikke destrueres, for de betragtes som lig«.

Nu om dage kaldes området, hvor hospitalet ligger, for Annebergparken og er en blanding af institutioner, kulturetablissementer og beboelse. Bygningen Fyrrehus er indrettet som museum, Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum.

»Hospitalet havde 1.200 patienter og 800 ansatte i 1950’erne og var kendt for sin frugtavl. Faktisk var hospitalet tidligere den primære vækstmotor i Odsherred, indtil turismen tog over«, fortæller museumsleder Rasmus Friis Sørensen, mens han viser rundt i museet. Her får besøgende et indblik i overlæge Frode Krarups behandlingsteorier, der var et opgør med tidligere tiders ofte rå metoder.

Bagefter gør det godt med et ophold ved havnen og en malurtsnaps på Tænkebænken, hvorpå der står to vers af Peter A.G. Nielsens sang ’Når jeg bliver gammel’.

Læs mere på sns-museum.dk eller visitodsherred.dk

3. Madkunst og arkitektur

Henriette Larsen og Michael Mortensen laver ikke kunst, som kan betragtes på museer, men mange af deres retter nærmer sig det kunstneriske, når de serveres på deres Restaurant Madkunsten på Algade i Nykøbing Sjælland.

Det gælder ikke mindst deres kylling af Scan Label-racen fra Ellemosegården på Tuse Næs ved Holbæk. Brystet er revet ud, lårene hakket til fars, skroget brændt af og brugt til sky og skindet brændt under pres. Retten krydres med bronzefennikel og oreganoblomst, som ægteparret selv har dyrket. Hertil serveres miniporrer, gulerødder og kartofler.

»Vi anvender så vidt muligt lokale råvarer og bager selv vort brød med en god, gammeldags krumme«, fortæller Michael Mortensen, mens han hælder et glas rabarbersaft op og annoncerer dagens dessert: »Hindbærfromage med vaniljeis og friske bær«.

Langs med Sjællands nordkyst er der masser af små og store madtempler som Restaurant Madkunsten i forskelligt prisniveau og med forskellig grad af det nye nordiske køkken.

For madglade arkitekturinteresserede er Fiskerøgeriet på Sjællands Odde et must. Ikke bare på grund af de lækre fiskefrikadeller, de friskrøgede sild, laks, makrel, ål og hellefisk samt røgeriets kaviarprodukter, men også fordi Fiskerøgeriet er tegnet af den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen for fiskeeksportør Leo Henriksen i begyndelsen af 1940’erne.

Mens besøgende gumler løs på en delle, bør de også kaste et blik på Det Runde Hus ved siden af røgeriet. Også det hus tegnede Arne Jacobsen for Leo Henriksen som privatbolig. Oprindelig var huset Arne Jacobsens eksamensopgave og skulle kunne dreje rundt med solen, og der skulle være helikopterlandingsplads på taget.

Ingen af delene blev dog fuldført, men ellers er alt tilpasset cirkelformen såsom buede skabe, skuffer med skæve vinkler, sofasæt og borde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det gode ved at vokse op i et rundt hus var, at man aldrig kunne blive sat i skammekrogen«, ler Leo Henriksens sønnesøn, Steen, som er tredje generation i Fiskerøgeriet.

Nu om dage bor Steen Henriksens mor i Det Runde Hus.

Læs mere på restaurant-madkunsten.dk eller odsherred-arkitektur.dk

4. Badeby er også kurby

Tre ting trækker folk til Hornbæk: Havnen, stranden og Ilse Jacobsen.

I flere årtier har designeren og iværksætteren Ilse Jacobsen domineret badebyen i sådan en grad, at hun har fået kælenavnet dronningen af Hornbæk. Det begyndte med dyre gummistøvler, som i dag er udvidet med tøjkollektion, blomsterbutik, kosmetik, spa og restaurant. Varemærket Ilse Jacobsen Hornbæk er ikke alene kendt i Danmark, men så langt væk som Kina.

»Jeg driver et livsstilsfirma og har grundlagt det hele med mine egne sparepenge. Den kombinerede spa og restaurant, Kurbadet, har jeg ikke kun opført, fordi jeg selv lider af leddegigt, men fordi Hornbæk også skal være en attraktion uden for sommersæsonen«, fortæller Ilse Jacobsen.

Ilse Jacobsen understreger dog, at Hornbæks største aktiver er havnen og stranden. John Mogensen ved, hvad bydronningen taler om, for han har været livredder på stranden siden 1992. Uden for sæsonen er han biolog i Gribskov Kommune.

»Tidligt på sæsonen kan man fange fladfisk med en gaffel ude på 2,5 meter vand, men hen på sommeren bliver vandet for varmt for fiskene. Vi har fint badevand, skønne klitter og kridhvidt sand, men her er hestehuller (revlehuller, red.). Derfor er det nødvendigt med en livredder«, siger John Mogensen.

Mød cowboyen, der passer på kvæget ude i Vadehavet

Gamle penge og kendisser dominerer Hornbæk, mens den nye, kreative kapital ferierer hos konkurrenten Tisvilde. Hornbæk markedsføres på stil, klasse og god smag, men byen har også et folkeligt islæt, hvilket man kan forvisse sig om ved at gå på Universitetet.

Universitetet er Skurbyen på Hornbæk Havn. De 27 skure på havnen blev oprindelig benyttet af lokale fiskere til at opbevare deres grej og som omklædningsrum for skolesvømningen. Nu om dage er det lystfiskere og andet godtfolk som tømrer Henning Lysgaard og automekaniker Nicolai Westergaard, der befolker skurene. De to fisker sammen i fritiden og kommer dagligt til deres skur ’Frida’ for at få en sludder med vennerne og måske en bajer.

»Vi kan ikke leve uden Frida. Hvis vi ikke kunne komme her, ville vi dø«, siger de to venner samstemmende.

Læs mere på visitnordsjaelland.dk eller ilsejacobsen.com

5. Havfruer lokker på museum

I mytologien lokker havfruer og nymfer søfolk ude på havet, men på M/S Museet for Søfart i Helsingør lokker de os via film ind i udstillingslokalerne placeret under jordoverfladen rundt om en tørdok. En meget rost og anerkendt arkitektonisk pragtpræstation af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group.

På 4.000 kvadratmeter udfoldes 400 års søfartshistorie. I montrer, interaktivt, på filmlærredet, ved modeller, spil og i plancher føres børn og voksne ind i søens forunderlige verden.

Museet trækker naturligvis de store linjer med handelsflåde, krigstidssejlads, koloni- og slavehandel, smugleri og frelsen i sømandskirkerne, men ser også livet på søen fra kvindernes side derhjemme. Hustruerne stod for opdragelse, husholdning og drev i flere tilfælde sågar en gård. De blev betænkt med breve, men også med souvenirs af mere eller mindre kunstnerisk kvalitet.

Savnet kunne være stort hjemme, men også på havet. For søfolkene kunne det afhjælpes, når skibet kom i havn. Red light districts eller luderkvarterer er beskrevet og ikke mindst konsekvenserne af et besøg. På skibene uddeltes et såkaldt ’Pikbestik’ eller en ’Beskyttelsesæske for mænd’ med vatpinde og salver til behandling af kønssygdomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et besøg hos de letlevende damer kunne enten erstattes eller suppleres af en konsultation hos en tatovør, fortæller omviser og underviser Mikkel Fredslund Jacobsen:

»Tatoveringsbillederne har vi bl.a. fået fra Tattoo-Ole, som er den ældste fungerende tatovørsalon i Nyhavn i København. Desværre kan vi ikke udstille kong Frederik IX med bar overkrop og tatoveringer, fordi rettighedsindehaverne kræver enorme summer, som museet ikke har råd til«.

Danmarks position som den fjerdestørste skibsfartsnation efter Japan, Grækenland og Kina illustreres gennem søfartens historie fra sejlskib over dampskib til motorskib. Historien viser, at livet om bord i dag er et multietnisk miljø, og dagens søfolk fortæller på filmoptagelser, at besætningerne bliver som én stor familie – om de er polakker, filippinere eller danskere.

Efter en rundtur i museet må man give Mikkel Fredslund Jacobsen ret: »Der findes tre slags mennesker – de levende, de døde og de søfarende«.

Læs mere på mfs.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce