SÆLKOMSAMMEN. På det tre kilometer lange rev på nordenden af Hesselø rager enkelte op af vandet, som sælerne bruger til deres middagslur.
Foto: Morten Langkilde

SÆLKOMSAMMEN. På det tre kilometer lange rev på nordenden af Hesselø rager enkelte op af vandet, som sælerne bruger til deres middagslur.

Ferie i Danmark

Turister sejler mod hundredevis af sæler 25 kilometer nord for Sjælland

'Marianne-F' sejler turister ud til den ubeboede Hesselø, så de kan opleve stedets omkring 500 sæler.

Ferie i Danmark

Sælungen kigger nysgerrigt op på passagererne på den tidligere minestryger ’Marianne-F’. Ungen svømmer tættere og tættere på skibet, den har endnu ikke lært, at vi mennesker kan være farlige. Så dykker sælungen og forsvinder ud af syne.

Måske søger ungen tilbage til sin mor på stenrevet ved nordenden af den ubeboede 71 hektar store Hesselø i Kattegat 25 kilometer nord for Sjælland. Hundredvis af sæler soler sig på stenrevet eller tager sig en lur, og det er kun de yngste, som lader sig lokke i vandet for at se, hvad ’Marianne-F’ er for en størrelse.

»Det er spættede sæler, I kan se på revet. I de danske farvande anslås der at være cirka 18.000. Her ved Hesselø holder nok 500 til. Sælerne er svære at tælle, for de kan svømme op til 100 kilometer i jagten på føde. De spiser omkring 4 kilo fisk om dagen og sluger fisken hel«, fortæller Helle Kjær Laigaard, marinbiolog og naturvejleder på naturskolerne i Holbæk og Odsherred.

’Marianne-F’ skal holde god afstand til stenrevet, for sælerne har unger, og ifølge marinbiologen overlever kun omkring en femtedel. Ungerne kan svømme med det samme efter fødslen, men dier de første 4 uger og tager 1 kilo på om dagen, hvorefter de selv skal finde føde. Hvis nogen eller noget forstyrrer moderen i den første måned, forsvinder hun, og ungen risikerer at dø. Lige nu er de voksne sæler dog en flok sovetryner på stenrevet.

»Sælerne kan sove i vandet og synker mod bunden, men stiger automatisk op til overfladen, når de skal ånde, uden at vågne. De kan holde sig under vandoverfladen i halvanden time«, oplyser Laigaard, hvilket jo er meget praktisk, når man er en sovende sæl.

Fødselsdagsgaven

Skipper Freddy Nielsen og bedstemand og styrmand Marianne, som også er Freddys kone hjemme i Holbæk og har givet skibet navn, har lagt fra kaj i Rørvig to timer tidligere. Langsomt er den gråmalede ’Marianne-F’ tøffet ud af Isefjorden forbi tangen Skansehage og ud i Kattegat.

»’Marianne-F’ er afgået fra Rørvig Havn klokken 11 dut 00 og ankommer igen klokken 16 dut 00. Vi er i alt 20 om bord. Slut! Ja, jeg har ringet til SOK’s (Søværnets Operative Kommando, red.) telefonsvarer. De skal vide, hvor mange de skal redde, hvis der sker noget«, siger Freddy Nielsen, mens han retter lidt på kaptajnskasketten på instrumentbrættet og oplyser, at »kasketten kun er til pynt«.

Selvfølgelig er det rart for os 17 turister at vide, at SOK ved, hvor vi er, men hos Marianne og Freddy Nielsen er vi i trygge sejlerhænder.

Freddy Nielsen har sejlet på de syv verdenshave og været vogn- og beslagsmed og styrmand på Sejerø-færgen. I 2000 købte han den gamle minestryger og byggede den om til turistfartøj. Hustruen Marianne arbejder på kontor, men har taget en række kurser, så hun nu er fuldbyrdet søkvinde. Marianne Nielsen er da også først til at gøre opmærksom på, at »to marsvin boltrer sig ved bagbord«.

Skibet er udstyret med kabys, messe samt bad og toilet, og det er godt for Freddy Nielsen, for i sommerperioden bor skipper på sit skib. Passagererne har også glæde af faciliteterne, ikke mindst messen, for på sælsafarien indgår en picnickurv bestående af en lakse- eller kyllingesandwich, muffins med rabarber og skovbær samt frugt og chokolade. Hertil kan man vælge mellem vand, øl og vin – en genstand til hver, men der kan tilkøbes ekstra.

»Forplejningen har været i top. Vejret pragtfuldt og sejlturen perfekt. Jeg har set sæler på Newfoundland og Novo Scotia, søløver ved New Zealand og søelefanter i Californien, men så opdagede jeg et banner på Rørvig Havn med en sælsafari til Hesselø og tænkte: Hvorfor så ikke se sæler herhjemme«, fortæller Marie-Louise Ejlers, som er taget ud på sejlturen sammen med sin veninde Marianne Møhl, der tilføjer:

»Det er tredje gang, vi har meldt os til. Første gang blev turen aflyst på grund af dårligt vejr, og anden gang var der for få tilmeldte. Vi kan godt lide socialt samvær og natur i vores rejser. Derfor er turen her perfekt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ralf Nielsen har fået turen af sin kone i 69-års fødselsdagsgave, men hun er ikke søstærk, og derfor har Nielsen inviteret vennen fra roklubben i Nykøbing Sjælland Anders Knudsen med.

»Jeg har boet i Nykøbing Sjælland hele mit liv, men aldrig været ude ved Hesselø. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at være fyrpasser på Hesselø, men endte som driftsleder på et kraft-varme-værk på Sjælland. Anders og jeg og vores familier har rejst meget sammen både herhjemme, i Grønland og i Grækenland. Det har været en skøn sejltur til Hesselø selv for en gammel søofficer som Anders«, siger Ralf Nielsen og skeler til den nikkende kammerat.

Ifølge Helle Kjær Laigaard kan Ralf Nielsen godt slå fyrpasserdrømmen ud af hovedet, for Hesselø Fyr blev automatiseret allerede i 1970.

»Fyret stammer fra 1865 og er 23 meter højt. Hesselø har haft en lang række farverige ejere som kaperkaptajnen Robert eller Robbert (Lars Pedersen Raaber, red.) for 200 år siden. Når han forlod øen, spærrede han angivelig konen inde i en dyb kælder, og der blev sænket mad ned til hende gennem en lem. Senere, i 1899, købte hofjægermester Emil von Holstein-Rathlou øen til jagtrevir. Han indførte eksotiske dyr som kænguruer og skildpadder«.

Strandvaskere og skibbrudne

Hesselø er ubeboet, men fortsat i privateje. Ejeren, Erik Tingleff Larsen fra radarvirksomheden Weibel Scientific i Allerød, bruger kun øen som feriebolig og til jagt for sig selv, venner og kongehuset. Dådyr er bl.a. målet for jagten, og fra ’Marianne-F’ ser vi en flok dådyr løbe inde på øen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På øen er der også en kirkegård, men det er hovedsagelig strandvaskere og skibbrudne, som ligger begravet der«, fortæller Helle Kjær Laigaard. Det gyser lidt i os passagerer, og pludselig virker den ellers så idylliske ø ikke så tillokkende mere.

Heldigvis har skipper Freddy Nielsen vendt skuden og sat kursen tilbage mod fast grund i Rørvig, mens sælerne genoptager deres middagslur på stenrevet.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Poul Husted eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden