BROUDSIGT. Øresundsbroen set fra Peberholm.
Foto: Peter Hove Olesen

BROUDSIGT. Øresundsbroen set fra Peberholm.

Ferie i Danmark

Tag med til den danske ø, du ikke må besøge

Turister har ikke adgang til Peberholm i Øresund. Turengårtil.dk gik i land med en flok ildsjæle, der holder øje med dyre- og planteliv på den lille naturperle.

Ferie i Danmark

»Vi er på banerne på ny. Vi kører 100 km i timen, deruda’!«.

Sådan sang Gasolin’ med Kim Larsen i spidsen i 1972, og sådan drøner de fleste bilister og togpassagerer sikkert over Øresundsbroen mellem Amager og Skåne, hvis de da ikke presser speedometret op på de lovlige 110 km. Derfor er det nok også de færreste, som når at se den lille kunstige naturperle på farten over Øresund – nemlig øen Peberholm.

Peberrod og salturt
På Peberholm burde peberet gro, men det gør det ikke. Øen har fået sit navn efter en konkurrence i Politiken. Valget faldt på Peberholm, fordi det matchede den nærliggende naboø Saltholm. Og så er det ikke helt sandt, at der ikke er peber på Peberholm, fortæller Bengt Örneberg:

»Peberplanter gror der ganske rigtigt ikke på Peberholm, men her er peberrod og salturt. Sidstnævnte er måske vandret herover fra Saltholm, og peberroden er muligvis røget af en forbipasserende lastbil«.

Bengt Örneberg er pensioneret tandlæge, medlem af Lunds Botaniska Förening og tilhører den lille gruppe ildsjæle, som metodisk og regelmæssigt registrerer alt dyre- og planteliv på Peberholm.

LÆS ARTIKEL

Øen er et sandt eldorado for især fugle- og planteinteresserede, fordi der kun var kalk og grus og småsten, da den var færdiganlagt i slutningen af sidste årtusinde. Materialerne blev gravet op, da man borede tunnelen ud og byggede betalingsanlægget på den svenske side af Øresund. Øen får lov til at udvikle sig, som Moder Natur ønsker, og så lige hvis forbipasserende smider et eller andet ud ad bilvinduet, eller der ryger noget af en lastbil eller togvogn.

»Jeg føler mig ikke som Darwin, men er privilegeret og kan følge en udvikling lige fra begyndelsen, hvor her bare var sten, grus og kalk«, fortæller Örneberg, hvorefter han begejstret farer hen og plukker en plante: »Smag på den. Det er en Lepidium latifolium eller strandkarse. Den har en bitter, stærk smag lidt ligesom peberrod. Den passer fint til lidt skinke og ost. Og det her – det er en kødfarvet gøgeurt, som er en af de mere almindelige orkideer«.

Strandskaderog hættemåger
Med favnen fuld af strandkarse stavrer Örneberg begejstret rundt. Spørgsmålet er, om hans hustru bliver lige så begejstret, selv om strandkarsen tidligere har været dyrket som køkkenurt eller salatplante, men det ophørte man med for omkring 100 år siden, nok fordi smagen var for skarp.

To søer har dannet sig selv, hvor vandet ikke er sivet ned, og det har tiltrukket vadefugle og ænder. Strandskaden opfostrer sine unge, hvor der bare er en smule lavt vand. Hvis vandet forsvinder i løbet af sommeren, er skaden ikke så stor, for så er ungerne vokset til.

LÆS ARTIKEL

Hætte- og stormmåger har dannet kolonier, og hvis forældrene bliver skræmte og flyver op, risikerer de, at de store svartbagmåger slår til som et F-16 jagerfly og snupper en unge til frokost. Storm- og hættemågernes forsvarsvåben er at flyve op og forsøge at skræmme den indtrængende væk enten ved at forsøge at ramme med næbet eller lægge et visitkort.

Overvåger ynglefugle
Grågæs og den arktiske bramgås yngler også på øen, og en gravandemor spankulerer stolt i spidsen for en halv snes ællinger og ignorerer både biler og tog, der suser forbi oppe på broen. Det kræver sin and at opfostre sådan et kuld.

Siden 2001 har tidligere amtsbiolog Christian Ebbe Mortensen sammen med Kenneth Bengtsson, næstformand i Skånes Ornitologiska Förening, været med til at overvåge ynglefugle på Peberholm. Inden da var Mortensen i mange år med til at tælle fugle på Saltholm og også med i den gruppe, som vurderede, hvad Øresundsbroen ville betyde for fuglelivet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mortensen fortæller, at fuglelivet hele tiden vil ændre sig, i takt med at Peberholm udvikler sig, og »om 10-15 år er her krat, og så rykker sangfuglene ind, hvorefter vadefugle og måger vil forsvinde, fordi vi får en anden biotop. Men det går langsomt, vi skal først have dannet et muldlag, så flere planter og buske kan gro her. De første buske som pil, birk og havtorn er her dog allerede«.

Ayers Rock i Øresund
Selv om Peberholm er flad, har øen dog sin pendant til australske Ayers Rock. I virkeligheden er det kun en bunke store sten gravet op fra havbunden, fortæller Øresundsbroens miljøkonsulent, Hans Ohrt:

»Stenbunken er fire-fem meter, og det er da en hel del her på Peberholm. Derfor kalder vi den også Ayers Rock. Ellers er der ikke noget specielt ved den, bortset fra at et par krager nok yngler bag stenene«.

Hele øen er også omkranset af stenhøfder ligeledes bestående af sten fra havbunden. En spættet sæl – måske fra kolonien på de små øer kaldet Svaneklapperne sydøst for Saltholm – svømmer langs høfderne og kigger nysgerrigt på Peberholms besøgende tobenede pattedyr. Et fastboende firbenet pattedyr, haren, forsvinder i et lynglimt ned i en grøft, inden fotograferne overhovedet får så meget som løftet deres kameraer.

»Harerne er hoppet over isen fra Saltholm. Vi har set flere i år, men der er desværre en del, som bliver kørt over på broen. Haren kan godt overleve vinteren ved hjælp af de buske, som er vokset op på Peberholm. Hverken ræve eller rotter er her nogen af. I tunnelen er der sat riste og rottefælder op for hver 100 meter. Vi kan dog næppe undgå rotter i al evighed«, siger Hans Ohrt.

Ingen turister

Miljøkonsulenten oplyser, at Øresundsbro Konsortiet »kun bruger et par hundrede tusinde kroner årlig« på Peberholms naturbeskyttelse. Ohrt tilføjer, at det var helt indlysende at gøre øen til et lille naturreservat, fordi området i forvejen er en del af Natura 2000, som er et EU-netværk af beskyttede naturområder med retningslinjer for fangst og jagt og regler for beskyttelse af arter og naturtyper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor kan turister ikke besøge Peberholm?»Vi har ikke ressourcer til arrangerede besøg på grund af sikkerhedskravene, og vi vil helst heller ikke forstyrre den uspolerede natur. Hvis eksempelvis en gruppe ornitologer henvendte sig om et besøg, ville vi da overveje det. Især hvis de selv ville dække udgifterne i forbindelse med besøget«, siger Hans Ohrt.

www.oresundsbron.com

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce