Fortidnutid. Aserbajdsjans hovedstad Baku er kontrasternes by. I den gamle bydel står tiden nærmest stille, men lige udenfor bymuren tordner byens moderne vartegn, de tre Flammetårne, op imod himlen sammen med mange andre supermoderne bygninger opført for oliepenge.
Foto: David Sucsy/istockphoto.com

Fortidnutid. Aserbajdsjans hovedstad Baku er kontrasternes by. I den gamle bydel står tiden nærmest stille, men lige udenfor bymuren tordner byens moderne vartegn, de tre Flammetårne, op imod himlen sammen med mange andre supermoderne bygninger opført for oliepenge.

Storby og kultur

I Kaukasus' Dubai mødes Europa og Asien

Aserbajdsjans hovedstad, Baku, er ikke blot en rejse til det gamle Asien, men også til en moderne by med byggeboom.

Storby og kultur

Røgen fra vandpiberne bølger gennem den mørke, tæppebelagte hule, som udgør Old Baku Tea House i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

I de små båse afbrydes den dæmpede samtale og slubren af sød te i glas kun af mobilringen. Et ungt kærestepar sidder i en krog og nyder hinanden anstændigt og teen i den rækkefølge. Kvinden er det eneste hunkønsvæsen i tesalonen.

Stamkunderne bliver mødt med kindkys. Den fornøjelse under den lille, uniformsklædte tjener ikke Politiken, men han finder fluks et lille bord med en sofa, hvor man næsten drukner i puderne.

Hurtigt serverer han også en kande te og tre små baklava-kager. Dæmpet lokal popmusik ledsager de søde sager.

Tjenerens engelsk er for at sige det mildt mangelfuldt, men tallene har han helt styr på.

»10 manat (78 kroner, red.)«, siger han og forsøger at ignorere Politikens protester om, at kolleger dagen i forvejen fik samme anretning til fem manat.

På en blanding af engelsk, dansk og aserbajdsjansk lykkes det dog at få forhandlet prisen ned til otte manat eller 63 kroner.

Resultatet er, at tjeneren ligner et stormvejr i ansigtet, og dermed lever han op til et af Bakus kælenavne, ’Vindenes By’.

Den aserbajdsjanske hovedstad er kendt for sine voldsomme storme. Selv siger Baku-indbyggerne, at det blæser 270 dage om året.

Et besøg i Old Baku Tea House er som en rejse tilbage til det gamle Asien eller Orienten.

Det er ikke nogen tilfældighed, for forretningerne og Old Baku Tea House ligger i Bakus gamle bydel, som er på Unescos verdensarvliste. Den gamle bydel er omkranset af en høj forsvarsmur fra middelalderen, og bag den troner seværdigheder som Synyk-Kala-moskeen, Sjirvansjah-slottet og Kys Kalasy eller Jomfrutårnet.

Den gamle bydel er ikke et museum, men en levende by. 4.000 mennesker har deres bopæl i bydelen, og mange af dem arbejder også bag de gamle bymure. Foran de små butikker i de snævre gyder forsøger indehaverne på bedste arabiske vis at lokke kunder ind til deres ægte tæpper, traditionelle klædedragter og kobberfade. Uafbrudt forsikrer de turisten om, at i netop deres forretning kan man gøre den bedste handel.

Kaukasus’ Dubai

Selv om den gamle bydel er præget af hammam-badehuse og brostensbelagte gader, har de moderne tider også sneget sig ind i fortiden. En af de små købmandshandler tager ikke alene imod Visa- og Masterkort, men sælger også Tuborg, for som guiden Gurban Askerov leende siger:

»Vores nationale drik nummer et er te, men om sommeren slukker vi mest tørsten med øl«.

Uden for bymurene er det Europa, mens det er Asien inden for – selv om Europas dna har sneget sig herind.

Det europæiske islæt ses ikke mindst på Nisami-gaden, som er en af de dyreste i verden med sine mange mærkevarebutikker. Her færdes unge, smarte kvinder i ålestramme bukser eller superkorte kjole, tårnhøje stiletter og afslørende bluser side om side med kvinder i lange dragter og traditionelle tørklæder.

Aserbajdsjanerne opfatter ikke sig selv som asiater og betragter heller ikke Bosporus-strædet i Tyrkiet som grænsen mellem Europa og Asien. De betragter sig selv som europæere og deres land som porten til Asien.

Og det er ikke kun aserbajdsjanerne, der har den opfattelse. I 2012 blev det Europæiske Melodigrandprix afholdt i Baku. 12.-28. juni afvikles de første Europæiske Lege, som er en pendant til De Asiatiske Lege og Commonwealth Legene og en slags europæisk OL, i Aserbajdsjan.

Der er en verden til forskel på den gamle bydel og Bakus moderne centrum. Alle vegne i det nye Baku skyder supermoderne bygninger og skyskrabere til vejrs i rakettempo. Det ses tydeligt, at Aserbajdsjan er en oliestat, og at petrodollars vælter ind. De gamle huse fra sovjettiden rives enten ned eller bliver renoveret og får en ny facade i renæssance- eller gotisk stil. Byggeboomet har givet Baku endnu et kælenavn: ’Kaukasus’ Dubai’.

Flertallet af de nye bygninger domineres af glas og stål og runde kurver. Her er ikke mange vinkelrette bygninger.

Den største turistattraktion er de såkaldte tre Flammetårne med ejerlejligheder, hotel og kontorer. De er oplyst om aftenen og ligner tre store flammer, der slikker op mod himlen. Alt det glas og glimmer kan godt virke trættende, men der er dog én ny bygning, man ikke må snyde sig selv for: den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadids 57.000 kvadratmeter store ’Gajdar Alijev Center’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Centret bærer Hadids signatur med kunstfærdige bølger og kurver, som folder sig ud af landskabet og danner en enkelt, sammenhængende overflade.

Indenfor er bygningen ikke mindre imponerende med vandreudstillinger, eksempelvis Andy Warhol, og to permanente udstillinger.

Den ene omhandler landsfaderen og præsidenten Gajdar Alijev, som døde i 2003, og beskriver landets historie gennem de vigtigste datoer i hans liv.

Den anden permanente udstilling består af nationale skatte helt tilbage fra oldtiden. I tæppeudstillingen kan man nærstudere de forskellige teknikker og mønstre ved hjælp af forstørrelsesglas og lære om de otte skoler som den i Tabriz i det nordøstlige Iran, der er befolket af aserbajdsjanske tæppemagere. Digitalt kan man i musikafdelingen lytte til det traditionelle instrument saz, som minder lidt om en citar, og mange andre lokale instrumenter.

I 2014 vandt Zaha Hadids bygningsværk helt fortjent Design of the Year Award. Hadi var den første kvinde, som fik prisen.

Det er ikke nogen tilfældighed, at centret er opkaldt efter Gajdar Alijev. Hans portræt ses overalt, og ikke alene i officielle bygninger, men også i gadebilledet hænger hans smilende portræt alle vegne.

Østens Paris

På vejen fra lufthavnen til centrum støder man også på Gajdar Alijevs alfaderlige ansigt, men ellers minder vejen ved nattetide mest om Disneyland eller The Strip i Las Vegas på grund af lyshavet langs vejen. Oliestaten sparer ikke på energien.

Den brede boulevard sammenlignes også med Champs-Élysées i Paris, og den sammenligning er måske mere nærliggende, eftersom Bakus tredje kælenavn er ’Østens Paris’. Det skyldes dog ikke boulevarden, men derimod byens levende natteliv. På rejsebogsforlaget Lonely Planets liste over de 10 bedste party-byer i verden i bogen ’1000 Ultimate Experiences’ er Baku placeret som nummer otte. Og det selv om flertallet – over 90 procent – af aserbajdsjanerne er muslimer.

Baku har både klubber med en orientalsk atmosfære med lokal mad og musik og mere vestlige, der især tiltrækker et yngre og mere festglad publikum. Mange etablissementer holder åbent til den lyse morgen.

Restaurant Sahil på Nefttjibar Avenuen ud til Det Kaspiske Hav serverer ikke kun traditionelle aserbajdsjanske retter med et moderne twist, men har også en populær cocktailbar og diskotek, Pacifico, på førstesalen.

Desværre kan baren denne aften ikke præstere lokale øl som Xirdalan Lager, kun Heineken, og hvem tager til Baku for at drikke hollandsk øl. Derfor bestiller Politiken Pacificos signaturdrink, Baku Julep, af gylden rom, æble, agurk, mynte og jasmin til 74 kroner. Det tager bartenderen lang tid at få mikset drinken; og så er den vanvittig sød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først omkring midnat begynder publikum for alvor at dukke op. Masser af makeup, lårkorte kjoler og høje hæle er kvindernes uniform, mens mændene er til designerjeans og -skjorter. Dj’en får gulvet til at gynge, selv om der ikke er mange på dansegulvet, ved hjælp af en gumpetung bas. Pacificos gæster holder sig til baren, hvor drinks bliver langet over bardisken i en lind strøm.

Uden for Pacifico afsløres det, hvilken klasse der frekventerer Bakus populæreste natklubber. En knaldgul Lamborghini og andre lækre sportsvogne er parkeret i en lang kø foran etablissementet. Pacifico og dets klientel er adskillige århundreder fra freden og vandpiberne i Old Baku Tea House i den gamle bydel.

Politiken var inviteret af Aserbajdsjans Turistråd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden