Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

RULLEREVOLUTION. De 380 meter orange, overdækkede rulletrapper, der snor sig igennem nabolaget Comuna 13, har ændret bydelen fra drabelig til trygt turistmål.
Foto: Morten Hjortshøj

RULLEREVOLUTION. De 380 meter orange, overdækkede rulletrapper, der snor sig igennem nabolaget Comuna 13, har ændret bydelen fra drabelig til trygt turistmål.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medellín ifølge de lokale

Lokale i colombiansk Medellín fortæller om deres personlige forhold til byen.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oscar Ramilez, 44 år, lærer

Hvad er det bedste ved Medellín?
»Folket. Der er livsglæde overalt. Ligesom resten af Colombia kæmper vi med både økonomiske og sociale problemer, men alligevel er folk altid smilende, venlige og gæstfrie«.

Hvordan har du mærket byens forvandling?
»For bare 13 år siden arbejdede jeg på en skole, hvor vi dagligt kunne høre skudsalver udenfor. Det var forfærdeligt; 10-20 mennesker blev dræbt hver dag pga. guerillakrigen. I dag er her fredeligt og sikkert. Folk – også turister – kan færdes langt de fleste steder uden problemer, så længe de passer på deres ting. Infrastrukturen er den helt store årsag til transformationen, og det ved alle«.

Hvad bruger du helst en fridag til?
»Jeg elsker Museo de Antioquia. Museet er smukt, og så er det placeret på Plaza Botero, der er opkaldt efter byens store stolthed, Fernando Botero (colombiansk kunstner kendt for sine svulmende portrætter, red.), og med masser af hans statuer ude foran«.

Erika Belize, 36 år, tjener

Hvad er det bedste ved Medellín?
»Atmosfæren og landskabet. Vi bor i en by omgivet af bjerge, og det elsker jeg«.

Hvordan har du oplevet byens forvandling?
»Jeg var ikke så gammel, da situationen i Medellín var værst. Men en af de største og mest positive udviklinger har været infrastrukturen og metroen, der gør, at folk let kan komme omkring, hvor de før skulle bruge mange timer på at komme rundt i byen. Det har gjort alting lettere«.

Hvad bruger du helst en fridag til?
»Besøger små steder uden for centrum, hvor man kan tage på dagtur og slappe helt af«.

Diana Cristina Osorio, 29 år, turistguide

Hvad er det bedste ved Medellín?
»Vi har det hele: bjerge, skov, storby, kultur og floder«.

Hvordan har du oplevet byens forvandling?
»Jeg er vokset op i en lille by, La Ceja Antioquia, 40 minutter fra Medellín, men i de seneste 7 år, hvor jeg har været guide i Medellín, er der sket en tydelig ændring af turisttypen. I starten var det kun amerikanere – nu kommer der mange flere europæere. Jeg er ikke blind for problemerne; mange, især unge, kommer her stadig, fordi de er tiltrukket af byens image som narkodestination og den dystre historie, ligesom man stadig let kan finde stoffer og prostituerede her. Men flere og flere kommer også for at se det paradis, Medellín virkelig er«.

Hvad bruger du helst en fridag til?
»Hænger ud med mine venner, tager på Museo Arto de Moderno Medellín eller besøger blomstermarkedet. Har jeg brug for at slappe af, tager jeg til Parque de los Pies Descalzos (barfodsparken, red.), som er en offentlig park, hvor man tager skoene af og går på fire forskellige underlag: sand, sten, vand og græs. Man kan af og til støde ind i frivillige guides, der underviser i at meditere«.

Fabian Monná, 51 år, kaffefarmer i forstaden Envigado

Hvad er det særlige ved Medellín?
»Naturen og omgivelserne«.

Hvordan har du oplevet byens transformation?
»Tidligere var Medellín lammet. Der var slet ingen, der turde komme herud, da min far ejede plantagen i 1980’erne og 1990’erne. (Pablo Escobars kendte fængsel, La Catedral, lå i Envigado, red.). Men nu er alting forandret: Både lokale og turister kommer forbi og ser, hvordan vi laver kaffe. Folk kender os, og vi kan være stolte igen«.

Hvad bruger du helst en fridag til?
»Her i Envigado (forstad med bakkede, grønne landskaber uden for Medellín, red.) er der gode cykelruter for både professionelle og amatører. Selv foretrækker jeg speedwalking her«.

Politiken var inviteret til Colombia af Jysk Rejsebureau.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden