Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

TRUET. Koh Tao får hvert år besøg af 320.000 turister. Og det sætter sine spor.
Foto: Permanently Scatterbrained

TRUET. Koh Tao får hvert år besøg af 320.000 turister. Og det sætter sine spor.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thailandsk dykkerparadis er i turist-problemer

Massiv turisme sætter Koh Taos infrastruktur og energiressourcer under pres.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Koh Tao er kendt som Thailands tilbagelænede dykkerparadis.

Med simple træhytter i kokoslunde, hængekøjer, afslappede barer i strandkanten og et vejnet, der kun lige forgrener sig til de mest befolkede dele af øen.

Men det billedet er ved at ændre sig. For øens popularitet og den massive turisme har nemlig betydet, at Koh Tao er ved at blive slidt ned. Det har fået flere af dem, der bor på øen til at råbe vagt i gevær, skriver avisen Bangkok Post.

LÆS ARTIKEL

Ifølge avisen er flere resort-ejere gået sammen med 'Save Koh Tao', en gruppe som arbejder for bevarelsen af øen, for at redde den lille ø.

Bekymringen er, at øens infrastruktur slet ikke er gearet til det store antal besøgende, ligesom energiressourcerne ikke kan følge med. 150 resorts er blevet bygget og flere er på vej. I mellemtiden har øen mistet dele af sin naturlige skønhed og er blevet mere beskidt. Spildevandet bliver ledt direkte ud på strandene og ud i vandet fra restauranter på stranden, og der er problemer med forurening af vandet. Øen kan ganske enkelt ikke følge med presset.

Uundgåelig udvikling
Preadesh Phayakvichien, tidligere direktør for Thailands turistindustri advarede for nylig på et møde om øens udvikling om, at hvis ikke Koh Tao kan opretholde sine naturlige ressourcer, vil turisterne helt lade være med at komme til øen.

»Turister kommer her på grund af den (øens skønhed, red.), ikke for hotellerne«, siger han ifølge Bangkok Post og opfordrer til, at øen kontrollerer antallet af turister, der besøger øen.

LÆS ARTIKEL

Michael Fjording er forfatter til bogen Strandhytter i Thailand og er en rutineret Thailands-rejsende. Han har selv besøgt Koh Tao flere gange, og han er ikke overrasket over udviklingen:

»Som jeg ser det, gennemlever alle thailandske øer en uundgåelig udvikling. Steder som Phuket og Koh Samui er længst fremme i udviklingen. For 30 år siden var det øer for backpackere og havde kun bambushytter. Hytterne blev udvidet, og næste generation opkøbte strande og byggede resorts og fire til femstjernede hoteller. Få øer i Thailand er stadig på backpacker-stadiet - og Koh Tao er et sted midt i mellem«, mener Michael Fjording.

LÆS ARTIKEL

Øen er Thailands dykkerdestination nummer ét, og når det er tilfældet, kan en ø ikke forblive uspoleret, siger Michael Fjording. Han medgiver, at der er dukket mange resorts op, og at han gerne så, at der var færre. Men til gengæld synes han, at de er bygget, så de passer fint ind i omgivelserne på Koh Tao og for eksempel ikke er bygget, så de rager højt op i landskabet. Det var i hvert fald hans oplevelse, da han Michael Fjording besøgte øen sidst for halvandet år siden.

»Jeg synes ikke, der var noget, der skar i øjnene. Men man skal være lidt bekymret over udviklingen generelt«.

Thailand lever af turismen - men den slider

Jakob Linaa Jensen er lektor på fra Aarhus Universitets Institut for Informations- og Medievidenskab og er desuden turismeforsker. Han har også besøgt Koh Tao flere gange, og mener den er »ganske præget af turisme«. Blandt andet har en del veje livsfarlige huller, som betyder, at flere turister årligt kommer rigtig galt af sted.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Jakob Linaa Jensen forklarer Koh Taos - og Thailands - problemer med turismen sådan her:

»Thailand lever groft sagt af riseksport og turisme, og problemet er, at en ø som Koh Tao skal leve af turisterne. Men landet står i det dilemma, at turismen slider. Der er flere turister, men kun den samme jord«.

Jakob Linaa Jensen mener, at problemet er, at man ikke laver de nødvendige foranstaltninger for at styre turiststrømmen, og resultatet er, at turistområderne bryder det sammen. Et af problemerne er, at de turistpenge, der kommer til en ø som Koh Tao, ikke bruges langsigtet.

En af mulighederne, som Koh Tao og Thailand ifølge Jakob Linaa Jensen har for at begrænse turiststrømmen, er at indføre visumtvang. Selv tror Jakob Linaa Jensen dog mere på frivillighedens vej. At Koh Tao og landets myndigheder satser mere på grøn turisme, så resorts bliver bæredygtige og for eksempel genbruger regnvand og benytter solenergi.

LÆS ARTIKEL

Samtidig mener han også, at de besøgende har et ansvar for at opføre sig fornuftigt og følge landets kultur. Desuden forklarer Jakob Linaa Jensen, at vi i kraft af at vi rejser mere, bliver mere bevidste og 'modne' som rejsende, som han formulerer det.

»Der er flere eksempel på bæredygtige initiativer. For eksempel gik lokale sammen med turister og rensede stranden for skrald dagen efter full moon party (en stor månedlig fest, red.) på Koh Phangan. Det er frivillighedens vej og god rejseetik. Hvordan den spredes er svær at sige sikkerhed, men gennem turister selv, frivillige organisationer og rejsebøgerne Lonely Planet, der udbreder mottoet »Leave no traces, only footprints (Efterlad ingen spor, kun fodaftryk, red.)«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blandt lokale, ngo'er og myndigheder i Thailand er der flere bud på, hvad der kan gøres for at stoppe den negative udvikling på Koh Tao. Der er forslag om at lukke ned for øen i nogle måneder i lavsæsonen, mens andre forslag går på, at dykkerresorts og hoteller ensarter deres priser, og atter andre på at øen skal blive mere grøn og bæredygtig.

LÆS ARTIKEL

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden