Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kandidater: Vadehavet, Frederiksstaden med Amalienborg, vikingetidens Trelleborge og grønlandsk landbrug er fire af de ni bud til kommende verdensarvssteder i Danmark og Grønland.
Foto: Finn Frandsen, Lars Skaaning og Joachim Adrian

Kandidater: Vadehavet, Frederiksstaden med Amalienborg, vikingetidens Trelleborge og grønlandsk landbrug er fire af de ni bud til kommende verdensarvssteder i Danmark og Grønland.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er Danmarks boblere til verdensarvlisten

Danmark har ni indstillinger til Unescos liste over vor fælles verdensarv.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jellingestenene, Roskilde Domkirke og Kronborg samt Ilulissat Isfjord i Grønland er allerede i fornemt selskab sammen med Egyptens pyramider, kinesernes mur, Grækenlands Akropolis og indernes Taj Mahal. Alle står de nemlig på FN-organisationen Unescos liste over vor fælles verdensarv.

Ifølge verdensarvskonventionen er Danmark forpligtet til at undersøge, om vi mener, at vi har ’nye’ steder, som har betydning, der rækker ud over os selv, og som vi derfor vil bevare og fortælle om i en international sammenhæng. Derfor skal Kulturarvsstyrelsen regelmæssigt fremlægge nye forslag – en såkaldt tentativ liste – til Unesco, som er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Det er Unesco, som administrerer verdensarvsprogrammet.

Beslutningen om, hvorvidt nogle af boblerne eller kandidaterne på den tentative liste kan rubriceres som verdensarv, træffes af Verdensarvskomiteen, der har 21 medlemmer og mødes en gang om året. I år mødes komiteen i Brasiliens hovedstad, Brasilia, fra 25. juli og 10 dage frem.

Stederne skal beskyttes

Forud for komiteens beslutning gennemføres en uvildig vurdering af internationale eksperter. De skal afgøre, om forslagene lever op til verdensarvskonventionen, og om landet, de ligger i, gør nok for at beskytte stederne for eftertiden.

Danmark er ikke medlem af Verdensarvskomiteen for tiden, men vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, Anne Mette Rahbæk, er med som observatør.

»Vi har lige besluttet at kandidere til en plads i komiteen i 2011 med opbakning fra de øvrige nordiske lande. Det er nok den sværeste komite at blive medlem af i Unesco. For øjeblikket er Sverige medlem, og vi har tradition for at støtte hinanden og hinandens kandidater her i Norden. Et komitemedlem vælges for fire år ad gangen«.

LÆS OGSÅ:

Grønland og Danmark har en fælles tentativ liste med ni kandidater eller boblere, heriblandt Stevns Klint, Vadehavet og Frederiksstaden med Amalienborg og de grønlandske ’1.000 års landbrug i Arktis’ og jagtområder som Aasivissuit og Arnangarnup Qoorua. Ved udarbejdelsen af listen bestræber Kulturarvsstyrelsen sig på at finde boblere eller steder, der tilfører nye værdier til den allerede eksisterende liste frem for mere af det samme.

»For øjeblikket arbejder eksperter og videnskabsfolk på at analysere og finde argumenter for, at stederne bliver til verdensarv, men vi er næppe parat til indstillinger før 1-2 år. Måske bliver Grønland færdig lidt før«, siger Anne Mette Rahbæk.

Kan trække på eksperter

Verdensarvssteder skal også plejes og passes for kommende generationer efter udnævnelsen, og kravene til stederne er øget de seneste 5-10 år. Der skal udarbejdes forvaltnings- og turismeplaner samt laves risikovurderinger for stederne. Til gengæld kan Kulturarvsstyrelsen også trække på internationale eksperter, når der opstår særlige problemer som f.eks. revnedannelsen i runestenen i Jelling.

LÆS OGSÅ:

Hvis vi ikke passer og plejer verdensarvsstederne, og de værdier, som i sin tid var årsag til udnævnelsen, anses for at være gået tabt, kan et verdensarvssted få frataget titlen.

Verdensarvskonventionen blev vedtaget i 1972, og i løbet af de næsten 40 år, konventionen har eksisteret, er den blevet den Unesco-komite, som flest lande har sluttet sig til.

Læs mere på: www.kulturarv.dk og www.whc.unesco.org

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden