Kandidater: Vadehavet, Frederiksstaden med Amalienborg, vikingetidens Trelleborge og grønlandsk landbrug er fire af de ni bud til kommende verdensarvssteder i Danmark og Grønland.
Foto: Finn Frandsen, Lars Skaaning og Joachim Adrian

Kandidater: Vadehavet, Frederiksstaden med Amalienborg, vikingetidens Trelleborge og grønlandsk landbrug er fire af de ni bud til kommende verdensarvssteder i Danmark og Grønland.

Temarejser

Her er Danmarks boblere til verdensarvlisten

Danmark har ni indstillinger til Unescos liste over vor fælles verdensarv.

Temarejser

Jellingestenene, Roskilde Domkirke og Kronborg samt Ilulissat Isfjord i Grønland er allerede i fornemt selskab sammen med Egyptens pyramider, kinesernes mur, Grækenlands Akropolis og indernes Taj Mahal. Alle står de nemlig på FN-organisationen Unescos liste over vor fælles verdensarv.

Ifølge verdensarvskonventionen er Danmark forpligtet til at undersøge, om vi mener, at vi har ’nye’ steder, som har betydning, der rækker ud over os selv, og som vi derfor vil bevare og fortælle om i en international sammenhæng. Derfor skal Kulturarvsstyrelsen regelmæssigt fremlægge nye forslag – en såkaldt tentativ liste – til Unesco, som er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Det er Unesco, som administrerer verdensarvsprogrammet.

Beslutningen om, hvorvidt nogle af boblerne eller kandidaterne på den tentative liste kan rubriceres som verdensarv, træffes af Verdensarvskomiteen, der har 21 medlemmer og mødes en gang om året. I år mødes komiteen i Brasiliens hovedstad, Brasilia, fra 25. juli og 10 dage frem.

Stederne skal beskyttes

Forud for komiteens beslutning gennemføres en uvildig vurdering af internationale eksperter. De skal afgøre, om forslagene lever op til verdensarvskonventionen, og om landet, de ligger i, gør nok for at beskytte stederne for eftertiden.

Danmark er ikke medlem af Verdensarvskomiteen for tiden, men vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, Anne Mette Rahbæk, er med som observatør.

»Vi har lige besluttet at kandidere til en plads i komiteen i 2011 med opbakning fra de øvrige nordiske lande. Det er nok den sværeste komite at blive medlem af i Unesco. For øjeblikket er Sverige medlem, og vi har tradition for at støtte hinanden og hinandens kandidater her i Norden. Et komitemedlem vælges for fire år ad gangen«.

LÆS OGSÅ:

Grønland og Danmark har en fælles tentativ liste med ni kandidater eller boblere, heriblandt Stevns Klint, Vadehavet og Frederiksstaden med Amalienborg og de grønlandske ’1.000 års landbrug i Arktis’ og jagtområder som Aasivissuit og Arnangarnup Qoorua. Ved udarbejdelsen af listen bestræber Kulturarvsstyrelsen sig på at finde boblere eller steder, der tilfører nye værdier til den allerede eksisterende liste frem for mere af det samme.

»For øjeblikket arbejder eksperter og videnskabsfolk på at analysere og finde argumenter for, at stederne bliver til verdensarv, men vi er næppe parat til indstillinger før 1-2 år. Måske bliver Grønland færdig lidt før«, siger Anne Mette Rahbæk.

Kan trække på eksperter

Verdensarvssteder skal også plejes og passes for kommende generationer efter udnævnelsen, og kravene til stederne er øget de seneste 5-10 år. Der skal udarbejdes forvaltnings- og turismeplaner samt laves risikovurderinger for stederne. Til gengæld kan Kulturarvsstyrelsen også trække på internationale eksperter, når der opstår særlige problemer som f.eks. revnedannelsen i runestenen i Jelling.

LÆS OGSÅ:

Hvis vi ikke passer og plejer verdensarvsstederne, og de værdier, som i sin tid var årsag til udnævnelsen, anses for at være gået tabt, kan et verdensarvssted få frataget titlen.

Verdensarvskonventionen blev vedtaget i 1972, og i løbet af de næsten 40 år, konventionen har eksisteret, er den blevet den Unesco-komite, som flest lande har sluttet sig til.

Læs mere på: www.kulturarv.dk og www.whc.unesco.org

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce