Temarejser

Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne

Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO’s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Temarejser

I en frodig dal, klemt inde mellem knejsende bjerge langt ude i Georgiens Svaneti-provins, rejser utallige stentårne sig pludselig ud af ingenting.

Synet er mageløst. Vi er helt ude på kanten af Europa, hvor civilisationen endnu ikke vundet over naturen. I en lille minibus har vi skrumlet langsomt af sted på den hullede grusvej, som forbinder de to byer. Men synet, der møder os, er hele den 70 kilometer og tre en halv times lange kørsel i adstadigt tempo fra den nærmeste by, Mestia, værd.

Vi befinder os i Ushguli for at se stedets berømte tårne, der er bygget i op til fem etagers højde, men som ved siden af byens små, lidt duknakkede stenhuse virker endnu højere.

Og med tanken om, at de fleste tårne er bygget mellem det 9. og 12. århundrede, er det svært ikke at blive imponeret over, hvad datidens indbyggere har præsteret med særdeles begrænsede midler. Ikke overraskende har området for længst fået plads på UNESCOs liste over bevaringsværdig verdensarv.

Unikt forsvarssystem

Ushguli er Europas højstbeliggende beboede landsby, men det er især de imponerende stentårne, som området er kendt for. De blev bygget i den tidlige Middelalder som led i et unikt forsvarssystem mod angribende fjender og naturkatastrofer. Når fjender angreb, søgte landsbyboerne herop og havde dermed en stor fordel i at kunne skyde pile og hælde kogende olie efter deres modstandere.

Men også i fredeligere tider tjente tårnene et væsentligt formål. Ikke mindst om vinteren, hvor heftige laviner på kort tid kunne begrave dele af landsbyerne. Også her flygtede beboerne i sikkerhed i højderne - hvilket de iøvrigt fortsat gør den dag i dag, for snefaldet i bjergene er betydeligt, og ofte er Ushguli afskåret fra omverdenen i askillige måneder hver vinter. Nogle år endda op til 6 måneder.

De nok mest berømte tårne i Ushguli er de to, hvor den berømte georgiske dronning Tamar siges at have boet i slutningen af det 12. og begyndelsen af det 13. århundrede. Eftersigende boede hun og hendes hof i et tårn på toppen af et bjerg om sommeren, mens hun om vinteren flyttede ned i et mere bynært tårn på en lille bakketop ved landsbyen Chazhashi.

Imponerende kulinarisk oplevelse

Naturen her er vild og uspoleret. Er man bare det mindste eventyrlysten, er det svært ikke at holde af området med dets støvede, skrumlede grusveje, enkle guesthouses, imødekommende lokalbefolkning og rolige omgivelser, hvor trafikstøj og moderne larm er afløst af gryntende grise og vindens blide susen. Men er man i stedet til det luksuriøse, komfortable og ukomplicerede, bør man måske tænke sig om en ekstra gang.

Der bor nogle hundrede mennesker i det lille samfund, og når man slentrer rundt i de smalle gader, hvor grise, køer, hunde og andre dyr vandrer frit omkring, føles det som om, man på bilturen hertil ikke alene har bevæget sig de godt 70 kilometer fra Mestia - turen er også gået utallige år tilbage i tiden.

Her foregår størstedelen af arbejdet i de små, omkringliggende marker stadig med håndkraft og assisteret af okser og andre dyr, og da vi godt frokostsultne bliver bænket ved det spinkle træbord på den interimistiske restaurant i forbindelse med Dato Ratianis guesthouse, fyrer familiens kvinder op i køkkenets brændekomfur for at fremtrylle vores frokost.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og lad det være sagt med det samme. Det georgiske køkken er en overraskende delikat oplevelse, ikke mindst på grund af en alsidighed, der næsten virker utopisk i et område, hvor så godt som alle ingredienser bliver dyrket af landsbyboerne selv. Fyldige kødretter, friske salater, spændene oste og ikke mindst et gevaldigt udvalg af friskbagt brød er en sand fornøjelse at udforske. En personlig favorit bliver hurtigt de specielle 'khinkali', hvor et krydret kødfyld er bagt ind i det velsmagende brød.

Smukke historiske fresker

Ud over tårnene i Ushguli bør man heller ikke snyde sig selv for et besøg i denne lille kirke i Ipar, så godt forsynede med frokost sætter vi kursen op ad den lille bakke. Kirken er låst af, så forhør om adgang i landsbyen. Kirken blev bygget i det 12. århundrede og er en lille stenbygning i samme byggestil som tårnene i området, men inde i tusmørket venter der en imponerende oplevelse - smukke, farverige og velbevarede kalkmalerier, der virker nærmest overdådige i forhold til det enkle og rå kirkerum.

Frister det ikke at tage den lidt udmattende køretur til og fra Mestia på en dag, findes der flere små guesthouses i Ushguli, og det kan varmt anbefales at blive et par dage for at nyde de imponerende bygninger, den afslappede stemning og ikke mindst for at vandre ture i den unikke natur, der omgiver landsbyerne.

Turengårtil.dk var inviteret til Georgien af Air Baltic.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce