Nærkontakt. Man kan komme helt tæt på leguanerne og andre dyr på Galapagos.

Nærkontakt. Man kan komme helt tæt på leguanerne og andre dyr på Galapagos.

Temarejser

Tag med til Stillehavets ultimative naturoplevelse

Galapagosøerne er berømte for deres enestående dyreliv, der trækker turister til fra hele verden. Men øerne er truet af følgevirkningerne af de mange besøg.

Temarejser

Iført snorkel, dykkermaske og undervandskamera hopper vi i havet fra skibets bagende. Coral I har kastet anker nogle hundrede meter fra den store kridhvide sandstrand ved Espanõla, den sydøstligste og ældste af alle øerne på Galapagos.

Lyden fra de hundreder af bøvsende og gøende søløver, der solbader på stranden, går klart igennem, og alle passagererne er ivrige for at komme i land og få en svalende svømmetur sammen med strandens faste beboere.

Tamme rokker
Inden den planlagte landgang har min hustru og jeg besluttet os for at tage en hurtig udflugt til et nærliggende klippeskær for at se på de hvidtippede hajer, der ofte holder til netop her. Selv om der er godt 10 meter dybt, kan vi tydeligt se sandbunden i det klare vand, men alligevel opdager vi ikke de to rokker, inden den første fysiske kontakt.

Min hustru hyler overrasket, da den første rokke stryger sin vinge mod hendes mave og efterfølgende tilsyneladende prøver at nappe efter hendes ben, næsten som om den forveksler et svømmende menneske med en krabbe eller musling i overstørrelse.

Min første indskydelse er ren forbløffelse, da rokkernes adfærd overhovedet ikke giver mening: Pilrokker er normalt sky, og disse to eksemplarer er desuden ganske små, næppe mere end 30 cm i diameter stykket, og de burde slet ikke turde nærme sig svømmere.

Ikke desto mindre fortsætter de ufortrødent deres kontaktforsøg, og da det lykkedes at få dem lokket hen mod mig, vedholder de med skinangreb, til jeg endelig når i sikkerhed på stranden.

Ingen fodring af dyrene Selv om de aggressive rokker er små, er de hver bevæbnet med en særdeles giftig hale. Ganske vist er rokkestik sjældent fatale, men et stik ville medføre behov for lægehjælp og med garanti afslutte ferien. Den australske naturformidler Steve Irving blev dræbt af et større eksemplar i 2006, så jeg tager ikke let på den ufrivillige nærkontakt med giftige rokker. Især fordi jeg ikke har nogen idé om årsagen til kræenes opførsel.

Det er heldigvis den eneste gang, jeg har oplevet den slags – selv efter mange besøg på Galapagosøerne.

I Caribien er der lokaliteter, hvor pilrokker bliver fodret, og på sådanne steder bliver de nysgerrige og næsten tamme. At rokken blot ville tigge om et stykke fisk kunne derfor have forklaret dens mærkelige adfærd, men Galapagosøerne er en totalfredet nationalpark, hvor der er absolut forbud mod fodring af dyrelivet både på land og i havet.

Kun autoriserede guider
Lidt senere afviser Daniel, vores guide på skibet, da også mit spørgsmål om, hvorvidt dykkere eller snorklere kan have fodret rokkerne. Han forklarer:

»Alle besøgende på Galapagosøerne følges af autoriserede guider både på landgange og på snorkelture, og vores licens bliver omgående inddraget, hvis en parkvagt ser en turist, som overtræder nationalparkens regler. Det skib, der transporterer en eventuel lovovertræder, får også en klækkelig bødestraf og risikerer endda at miste retten til at sejle turister rundt mellem øerne. At en turist kan komme til at træde på en leguan eller en fugl eller uforvarende smider sit håndklæde og badetøj på en sjælden plante er hændelige uheld, men jeg vil anse det for helt usandsynligt, at der kan forekomme bevidst fodring eller andre overlagte brud på reglerne«.


Darwin og Galapagos
Galapagosøerne fik status af nationalpark i 1959, og i 1978 kom Galapagos som den første lokalitet på UNESCO's liste over steder, som er så enestående, at de betragtes som verdens fælles arv og bevaringsværdige for menneskeheden.

LÆS ARTIKEL

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Galapagos kom først på denne liste. Øerne rummer helt usædvanligt mange dyr og planter, der ikke findes noget andet sted på jorden, såkaldte endemiske arter. Mange af disse sjældenheder er endda begrænset til blot at forekomme på en enkelt eller få af de 13 større og 6 mindre øer samt hundreder af skær og småøer, der tilsammen udgør Galapagos.

For millioner af år siden spyttede undersøiske vulkaner de første øer op fra havbunden i Stillehavet, 1.000 kilometer fra Sydamerika, og denne proces foregår stadig i dag. De mange udbrud og beliggenheden i mellemrummet mellem to tektoniske plader gør Galapagos til et af verdens mest vulkansk aktive og geologisk dynamiske områder, og de mange vulkaner har skabt nogle helt fantastiske landskaber.

Evolutionsteorien
Det er imidlertid øgruppens betydning for den moderne naturvidenskab, der først og fremmest har gjort Galapagos verdensberømt. Som videnskabelig deltager på HMS Beagles jordomrejse besøgte den engelske naturhistoriker Charles Darwin Galapagosøerne i fem uger i 1835.

LÆS ARTIKEL

Selv om Darwin under opholdet ikke blev ramt af et pludseligt glimt af indsigt, men fortrinsvis blot indsamlede dyr og planter og omhyggeligt nedskrev sine iagttagelser, var han naturligvis klar over, at organismerne på Galapagos var forskellige fra, men alligevel mindede om lignende arter på det nærmeste kontinent, Sydamerika.

Han noterede også de små, men markante forskelle, der er på skjoldets form på kæmpeskildpadderne fra de forskellige øer, og det er en rimelig antagelse, at Darwin, allerede da han forlod Galapagos, havde en mistanke om, hvad observationerne i virkeligheden betød.

Med hjælp fra samtidige naturvidenskabsmænd og grundige studier af blandt andet sine indsamlede fugle lykkedes det Darwin i årene efter sin hjemkomst at udtænke og finpudse sin teori om evolution ved hjælp af naturlig udvælgelse, som den styrende mekanisme for arters udvikling. Da hans bog om arternes oprindelse udkom i 1859, blev datiden rystet, og den moderne naturvidenskab blev samtidig grundlagt.

Et truet paradis
Det er nok de færreste danskere, som vil tage den lange vej til Galapagos, blot fordi Charles Darwin også var forbi engang, og sjældne dyr og planter kan man jo også se på i Afrika og mange andre steder.

Har denne klat øer 1.000 kilometer ude i Stillehavet virkelig så meget at tilbyde turister, at det kan retfærdiggøre 20 timers flyvning og en drænet bankkonto? Det korte svar er ja, endda i allerhøjeste grad.

LÆS ARTIKEL

Når drømmen realiseres, får man intet mindre end den ultimative naturoplevelse, der vil få alle senere rejser til at blegne. Ikke alene er dyrene og fuglene sjældne og usædvanlige, men hvad der primært begejstrer de besøgende er, at dyrene på Galapagos er helt uden nervøsitet over for mennesker. Derfor kan man komme så tæt på kæmpeskildpadder, legesyge søløver, dansende suler, fiskende pelikaner og svømmende leguaner, at man som regel må gå baglæns for at kunne rumme og opfatte synet. Dyrene på Galapagos ignorerer fuldstændig mennesker, og man risikerer i bogstaveligste forstand at træde på fugle, firben eller leguaner.

Fremmede dyr og mikroorganismer
På en uges krydstogt på Galapagos når man at foretage landgange på mange af de samme øer og samme lokaliteter, som Charles Darwin også besøgte, men i dag ser man ikke helt det samme, som den berømte videnskabsmand gjorde i 1835.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Øerne har stadig 95 procent af de dyre- og plantearter, der også levede her inden mennesket kom, men desværre har den tilflyttende befolkning også medbragt katte, hunde, geder, æsler, rotter samt et stort antal insekter, planter og mikroorganismer, der ikke hører naturligt til.


Problematisk turisme
Disse indtrængende organismer er den helt store trussel mod Galapagos’ enestående natur, men også den voksende turisme er problematisk. Turisme er øgruppens helt store indtægtskilde og har gjort Galapagos til den mest velhavende provins i Ecuador.

Turismen betyder dog også øget forbrug af brændstof, stort behov for fisk, øvrige fødevarer og talrige andre ressourcer, som enten skal transporteres til Galapagos eller produceres på øerne. Talrige leverandører, turoperatører, bådejere, landmænd og fiskere står på spring for at få del i den lukrative turisme.

LÆS ARTIKEL

Nationalparkadministrationen og Ecuadors regering håndhæver heldigvis med hård hånd begrænsningen af antallet af turister og har gennemført succesfulde udryddelsesprogrammer, der har fjernet geder, rotter og andre skadedyr fra flere af de hårdest angrebne øer.

En helt uberørt ø
Langt hovedparten af de turister, som tager et krydstogt til Galapagos, kommer om bord på skibe, hvis rute går mellem de centrale øer, men hvis man er så heldig at havne på en båd med kraftig motor, kan ruten måske bringe en vestpå, rundt om kæmpeøen Isabela og helt til Fernandina, den yngste og vestligste af Galapagosøerne, domineret af den aktive vulkan La Cumbre, der slet og ret betyder ’bjergtinden’ på spansk.

LÆS ARTIKEL

Fernandina er blandt biologer kendt som den eneste ø i verden, der endnu er helt uden spor af menneskeindførte dyr, planter, insekter eller svampe. Ingen menneskelig aktivitet har påvirket øens natur, og selv de mest blaserte globetrottere bliver helt overvældede: Havskildpadder i hundredvis græsser i det lave vand langs kysten, hajfinner skærer jævnligt gennem havoverfladen, og på land venter enorme kolonier af de store havleguaner, der i yngletiden kæmper indædt om de bedste æglægningspladser i den mørke vulkanske jord.

En af verdens sjældneste fugle

For at få et dramatisk billede har jeg har lagt mig på jorden foran den største havleguan, jeg nogensinde har set. Havleguaner er de eneste øgler, der svømmer, dykker og søger føde i havet, og de lever kun på Galapagos. Her på Fernandina findes de allerstørste eksemplarer, og i dette perspektiv minder leguanen fuldstændigt om en enorm dinosaur.

Fernandina er også det bedste sted at se en af verdens sjældneste og mest ejendommelige fugle, Galapagosskarven, der som den eneste skarv har mistet evnen til at flyve. Den manglende evne har åbenbart ikke betydning for arten, da fuglen ingen naturlige fjender har på landjorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

At denne fugleart har forandret sig så afgørende og tabt flyveevnen mod måske at opnå endnu bedre dykke- og fiskefærdigheder er en åbenlys dokumentation for Darwins evolutionsteori og endnu et af de elementer, der gør Galapagosøerne til den største naturoplevelse på det Sydamerikanske kontinent.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce