0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tag på paradisisk øhop i kæmpeøglernes rige

Kun en times flyvetur fra ferieøen Bali kan du møde de glubske komodovaraner, de smukkeste bountystrande og en magisk undervandsverden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lærke Thorndal-Debes
Foto: Lærke Thorndal-Debes

Badekar. Området øst for Bali og Lombok i Indonesien byder både på fascinerende øglekræ og smukke tropeøer.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kan ikke slet vente med at hoppe i vandet.

Min lillebror ligger på badebroen med hovedet, iført snorkelmaske, nede i vandet. Han holder øje med de giftige løvefisk, der ynder at svømme rundt lige ved badebroens trappe.

Men der er fri bane og hele familien plasker i. Man skulle tro, vi havde skræmt alt levende væk i miles omkreds, men heldigvis tager fiskene slet ingen notits af os.

Et par store papegøjefisk i deres sprælske farver svømmer forbi. Gemt inde imellem 'fingrene' i vajende søanemoner svømmer små Nemo'er, som jo faktisk hedder klovnefisk, rundt. Tropiske fisk cirkler rundt om revene, og gemt under en sten stikker en grim muræneål hovedet frem. En af de fisk, vi lægger mest mærke til, er de mauriske idoler, de ligner noget, der hører hjemme i et akvarium med deres gule og sorte lodrette striber og et langt slør fra rygfinnen.

Vi er i Komodo National Park i Indonesien, der ligger cirka en times flyvetur fra den kendte ferieø Bali. Vi har lejet en båd med skipper og kok til at sejle os rundt blandt de mange små øer i denne smukke del af verden.

Det er par dage siden vi sejlede ud fra havnen i byen Labuan Bajo, som er startpunktet for de fleste Komodo-eventyr. Foran os ligger nu de mange små øer, som udgør nationalparken og er en slags tropisk version af en skærgård.

Og her lurer et særligt biologisk fænomen i form af de berygtede komodovaraner - en øgleart, der lige præcis her findes i de største udgaver på helt op til 250 kilo

På gåtur i øgleland
Vores første stop er på en ø, der på indonesisk hedder noget så smukt som Englenes Ø. Og det er da også lige så englene synger, da vi gå fra borde og begraver tæerne i det bløde, hvide sand.

Her kan man nemt få et par timer til at gå med at bade, sole sig og snorkle i det turkise hav.

Vores næste stop er på øen Rinca. Her bliver vi mødt af en parkbetjent, som leder os ud på et trek henover øen i jagten på komodovaranerne.

Man skal have en parkbetjent med sig, da komodovaraner bestemt ikke er ufarlige. De kan nedlægge et bytte, der er meget større end dem selv så som hjorte, vildsvin og endog bøfler.

De sniger sig ind på deres bytte, bider det og udløser så det hemmelige våben som forskere stadig er uenige om, hvorvidt er en bakterie i komodovaranens spyt eller giftkirtler i dens mund. Under alle omstændigheder er det begyndelsen på enden for byttet, som varanerne utrætteligt følger efter indtil det falder om og dør - enten af en forgiftning eller blodtab.

Med den opmuntrende viden i rygsækken begiver vi os af sted.

Vi går igennem tæt jungle og op ad bakkedrag. Heroppe er der god udsigt ud over øen. Langt græs vajer i vinden og får hele øen til at se blød ud.

Da vi kommer ned i den tætte jungle igen, gør parkbetjenten pludselig tegn, han har spottet noget forude. Vi lister os spændt videre og nu ser vi den også; en stor, lumsk udseende komodovaran.

Den vralter langsomt gennem græsset og værdiger os kun et enkelt dovent blik. Varanen er vist godt klar over, at den er øverst i fødekæden og virker ikke bange for os. Det er næsten uvirkeligt at være så tæt på så farligt et dyr. Vores hjerter banker, og hænderne på kameraerne bliver let svedige, men det kunne selvfølgelig også have noget med tropevarmen at gøre.

Da vi når til lejrens hovedkontor, som består af et par små hytter, en af dem et køkken, ser vi en stor gruppe varaner ligge og kigge lystent op på køkkentrappen.

De kan lugte, at der bliver lavet mad. Komodovaranen er ikke kun en jæger, men også en ådselsæder og øjner enhver chance for et nemt måltid.

Parkbetjenten kan mange gode skrækhistorier og deler dem gladeligt. Blandt andet fortæller han om den schweiziske turist, som engang for mange år siden besluttede at gå en tur alene på øen. Da han ikke vendte tilbage om aftenen, blev der iværksat en stor eftersøgning, men det eneste spor de fandt efter ham var hans briller.

Blæksprutte-jagt
Vi klatrer om bord på vores båd igen. Den nat, mens vi sover med udsigt til stjernehimlen, bliver der drømt om komodovaraner med lange, spaltede tunger, som lusker sig igennem junglen.

Om morgenen vågner jeg tidligt, ligesom dagen gryer, mens resten af båden stadig sover dybt. Ved siden af båden fisker hejrelignende fugle tålmodigt med de sorte øjne årvågent vendt mod vandet, og langs bredderne af den nærmeste ø springer små sølvglitrende fiskestimer op ad vandet, mens jeg kigger på.

Det er en næsten meditativ oplevelse at sidde og kigge ud over dette betagende landskab, mens solen står op. Stilheden brydes, da en stor rokke pludselig springer op af vandet, vender sig i luften, for derefter at falde ned med et ordenligt plask. Det er ren magi.

Da resten af båden vågner, går vi i gang med at fiske efter blæksprutter. Det er en simpel affære bestående af en line med en krog for enden og et lille stykke fisk på. Vandet er fuldstændig klart, og vi kan se helt ned til koralbunden, så det er nemt at få øje på blæksprutterne.

En sprutte nærmer sig en af vores kroge, kigger lidt på maddingen og svømmer så væk. Efter et par kast mere med linen er der dog bid. Under stor tumult hiver vi stolt byttet i land, men blæksprutten giver ikke op uden kamp og laver et værre griseri, idet den sprøjter blæk ud over det hele og gør skibsdækket sort.

Kaptajnen fanger også et par stykker, der bliver lagt i en balje på dækket. D han går hen for at kigge til dem sprøjter en af blæksprutterne blæk op ad ryggen på ham. Der er megen morskab i sådan et par blæksprutter. Da de er færdige med at sprutte, tager kokken glad imod dem. Dem skal vi nok få at se igen til frokosttid, lover han os.

Annonce

Magisk undervandsverden

Komodo National Park er kendt som et af verdens bedste steder at dykke og snorkle, så vi må selvfølgelig også se det hele lidt fra neden af.

Fra en strand ved navn Red Beach, opkaldt efter de mange bittesmå, lyserøde konkylier, der er i sandet, snorkler vi direkte fra stranden. Her er det nemt for selv de yngste i familien at være med, og det er vitterligt et rent slaraffenland af flotte koraller og farverige fisk. Her kan man sagtens finde Nemo og alle hans venner.

Senere sejler vi over ’Manta Point’, hvor de store rokker holder til.

Her smider skipper trøjen, hopper i vandet sammen med os og guider os rundt i vores søgen på de store djævlerokker.

Efter kort tid er vi heldige; en stor mørk skygge glider gennem vandet under os. Pludselig ser vi en skygge mere, denne gang en del tættere på og vi ser tydeligt rokken gennem det glasagtige vand.

Det er helt ubeskrivelig flot at se disse kæmpemæssige dyr glide graciøst igennem havet lige under én. Kun de ældre familiemedlemmer har tid til at gå lidt i panik over rokkernes enorme størrelse. Da vi alle er kravlet om bord på båden igen, er vi stille en lille stund - indtrykkene efter sådan en oplevelse skal lige fordøjes.

Vi slutter af med et par dage på Kanawa Island, hvor vi bor i små, rustikke hytter og får dagene til at gå med at bade og spille bold på de mennesketomme strande. Vi snorkler fra den meterlange badebro og min lillebror lærer at dykke på Kanawas egen lille dykkerskole.

Til sidst må vi erkende, at det er tid til at vende tilbage til civilisation.

En tidlig morgen, mens solen stadig farver himlen lyserød, sejler vi fra Komodo National Park, mens vi tygger os igennem den medbragte morgenmad bestående af kokospandekager og friske bananer og siger farvel til koraloplevelser og uhyggelige øgler.

Læs mere:

Læs mere