Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ÅNDELØST. Rocky Mountaineer i Canada siges at køre på en af verdens smukkeste togstrækninger.

ÅNDELØST. Rocky Mountaineer i Canada siges at køre på en af verdens smukkeste togstrækninger.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kom med ombord på en af verdens smukkeste togstrækninger

En tur med Rocky Mountaineer byder på betagende bjerge, storslåede dale, dybe kløfter og turkisblå søer fra Vancouver til Whistler i Canada.

Temarejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er faktisk et 3 ½ timer langt Kodak Moment. Blå søer og barske klippeformationer. Tunneler, vandfald, floder og knirkende træbroer over dybe kløfter. Ørne og bjørne, sylespidse, sneklædte bjergtoppe og svajende birketræer, der nejer ud over vandet i det smukke Howe Sound, blot et hovedspring fra det rullende vindue.

Alt sammen ingredienser i det, der kendes som en af verdens flotteste togrejser, Rocky Mountaineer.

Allerede fra ombordstigningen på stationen i North Vancouver aner man, at dette tog er noget særligt. En rød løber byder velkommen fra den private perron, inden toget begynder sin rumlende og snørklede tur ud under et af Vancouvers vartegn, Lions Gate Bridge og videre igennem West Vancouver, der er Canadas rigeste postnummer målt på indkomst pr indbygger.

LÆS ARTIKEL

Mellem høje nåletræer ligger husene, hvor de billigste koster fra 1.2 millioner canadiske dollars, strøet med let hånd på skråningen ned mod fjorden, og alle har de et fantastisk view over fjorden, som de rejsende på Rocky Mountaineer også får del i.

Og mens Lions Gate Bridge fortoner sig i det fjerne, og toget langsomt bytter det ene imponerende naturtapet ud med et andet uden for vinduet, sidder man i sin luksuskupé og føler sig som noget specielt. For Rocky Mountaineer er en attraktion i sig selv, ikke bare i Canada, men i hele verden.

Man føler sig privilegeret over at være med, når bilerne stopper på de små veje langs jernbanen, folk stiger af deres cykler og vandrerne vender sig på stierne.

LÆS ARTIKEL

Fælles for dem alle er, at de vinker til toget, der tilsyneladende har en helt særlig plads i canadiernes hjerter og som i 2008 nåede op på at have fragtet mere en million gæster fra Vancouver ud videre ud i det bjergrige paradis. Og man må bøje sig i støvet over, at det i det hele taget er lykkedes at bygge en jernbane.

En af de 10 flotteste togture i verden
Ruten ”Whistler Sea to Sky Climb” er en 120 kilometers opstigning mod himlen, og vi har valgt turen for at ankomme til Whistler Mountain på den mest spektakulære måde.

Selvom Sea to Sky Climb er den eneste af de i alt fire ruter i det den privatejede virksomhed Rocky Mountaineer, der ikke når ind i de canadiske bjerge, så er den af blandt andre Society of American Travel Writers blevet kåret som en af de 10 flotteste togture i verden.

LÆS ARTIKEL

Og man forstår hvorfor, når man langsomt ruller opad langs kyststrækning ved Howe Sound og videre op i Coast Mountain Range, før toget via blandt andet ørnereservatet Brackendale, Cheakamus Canyon, Brandywine Falls og Alpha Lake når frem til Whistler.

Toget kører hver dag og er delt op i to klasser. Whistler Classic Service og Whistler Dome Service. Sidstnævnte har blandt andet to serveringer og drikkevarer ad libitum på hele turen. Og så er der ovenlyset.

Dome har ingen taskehylde over sæderne. I stedet er der en gennemsigtig hvælving i loftet, for en del af det buede loft er nemlig byttet ud med glas for at sikre en noget nær optimal, visuel nydelse af Canadas vilde natur.

LÆS ARTIKEL

Min sidemand på Dome-klassen er en ung software ingeniør fra Ohio. Sammen med sin kone har han givet deres fem-årige søn en tur med Rocky Mountaineer i fødselsdagsgave. Hans noget sarkastiske svar, da jeg spørger, om han er tilfreds med turen, viser meget godt, hvor meget man egentlig må betale for fuld ørne-udsyn fra sit sæde.

»Jeg er nødt til at kunne lide det, med den pris jeg har betalt for det«, smiler han og fortæller om, hvordan en tur til Hawaii er blevet erstattet af togturen, da de var bange for radioaktivitet på øerne efter tsunami-katastrofen i Japan.

90 pct. af alle ture er udsolgte
Modsat de fleste andre tog i verden er der ingen stress og tidspres på Rocky Mountaineer. Ingen skal stige af og på, og toget sagtner farten, når der er mulighed for fotostop. Toget har skinnerne næsten for sig selv, og de deles kun med enkelte godstog fra Canadian National Railway.

Derfor må Rocky Mountaineer af og til stoppe eller sagtne farten for at koordinere. Det er ikke et minus, men forlænger bare den store oplevelse, det er, når toget knirkende og bragende snegler sig af sted, mens man svælger i fantastiske udsigter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men på trods af Domes åbenlyse fordele, skal naturen opleves med vinden i håret. Og det er der rig mulighed for i den gamle, åbne togvogn fra 1914, den såkaldte Observation Car, hvor siderne er åbne. Stewarden Richard går smilende rundt i sin orange vest og svarer på turisternes mange spørgsmål.

LÆS ARTIKEL

Richard fortæller blandt andet, hvor populær Rocky Mountaineer egentlig er blandt turister fra hele verden:

»90 procent af alle ture er udsolgte på Whistler Sea to Sky Climb, og de længere ture til Banff og Jasper er helt udsolgt i sommermånederne«, siger Richard.

Han anbefaler os venligt at skifte ståsted i vognen for at få en god plads, inden alle de andre turister kommer for at tage fotos.

Toget sagtner farten og triller ind på en af de meget små broer i den vilde Cheakamus Canyon, der på kortet i Rocky Mountaineers egen avis er illustreret som en god mulighed for at tage flotte billeder. Og hver eneste gang toget over højtalerne melder om fotostop, forsøger turisterne som frådende gribbe at komme først til siderne i den gamle togvogn og hænge ud over kanten for at få det bedste billede til scrapbogen.

Faktisk rejser størstedelen af passagerne sig underligt nok kun fra deres sæde ved disse annonceringer, og i panikken glemmer de, at de faktisk kan komme til skade ved at hænge ud af toget, fordi naturen er nærmest skræmmende tæt på toget.

Ørne, vandfald og dybe slugter

Klipper kan nås med en lang hånd, grene hvisler, når de rammer vinduerne, og flere vandfald vælter ned kun få meter fra toget. Ørnene svæver langsomt og majestætisk henover fjorden Howe Sound. Vi passerer tømmer pladser, hvor tømmeret samles, inden det i store mængder drives henover fjorden.

Og kan man ikke selv få mere ud af naturen, er det rart med kloge amerikanske turister, der højlydt kommenterer på omgivelserne.

»Det er ikke en hvidhovedet havørn deroppe. Jeg tror det er en kondor«, siger en klassisk, kasketklædt amerikansk turist, inden han rækker kikkerten til sin kone, der spejder mod en bjergtop på den anden side af fjorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Da vi i samme øjeblik kører over en smal, dyb slugt på en knirkende træbro, fortsætter han med at fortælle konen om, hvor voldsomme faldene i floden er, og dette bliver gjort ved at bruge rafting-kategoriseringerne 5 og 6 om den frådende, hvide vand under os.

3 ½ time efter afgangen fra North Vancouver er toget fremme i Whistler, og så er det igen tid til at glæde sig. Denne gang over at skulle nyde hele området omkring Whistler Blackomb-resortet og til, at vi om tre dage skal nyde det hele én gang til. På returrejsen fra Whistler til Vancouver.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden