Vandhunde. To gange om dagen føres dyrene til en sø, hvor de bader og hygger sig.
Foto: Kristoffer Flakstad

Vandhunde. To gange om dagen føres dyrene til en sø, hvor de bader og hygger sig.

Temarejser

Thailand vil stoppe tvivlsom elefantturisme

Mange elefanter på turiststeder lider voldsomt.

Temarejser

Den ligger og ser så nuttet ud, den lille elefantunge med sine store øjne og ører, der blafrer frem og tilbage. Snablen griber indimellem fat i en klud, som får en svingtur. Det er næsten som at se på en baby, der leger med sin sutteklud.

Og det er netop det, der er sagen. Den toårige elefant har gjort turister i Thailand bløde om hjertet. De har købt mad til den og givet dens ejer penge.

Men ungen er blevet vanrøgtet. Dens hofter er brækket, så den kan ikke længere gå. Flere steder på kroppen har den åbne sår, der nu er dækket til med plastre. Et drop sørger for, at den får væske nok, og den er under konstant opsyn.

LÆS OGSÅ

Vi befinder os på elefanthospitalet i The Thai Elephant Conservation Center i det nordlige Thailand. Her bringes der flere gange om ugen elefanter ind fra hele landet. Mange af dem har tjent som turistobjekter på Phuket, i Hua Hin eller andre populære chartersteder og er, som den lille unge, blevet misrøgtet af skruppelløse ejere.

Andre elefanter er sunde og raske, men er blevet konfiskeret, fordi deres ejere har haft falske id på dyrene.

Dr. Chumphon Sukkaseam er tilknyttet den store nationalpark Kao Yai nord for Bangkok. Han forklarer, at mange af dem, der holder elefanter på turistederne, ved alt for lidt om de store dyr.

»De presser elefanterne ud i situationer, der ikke er gode for dem. Eksempelvis lader de dem gå i mange timer på varm asfalt for at de kan komme ud til turister, der skal fodre dem«, fortæller han.

»Det efterlader elefanterne med brandsår og infektioner«.

Danskthailandsk politiker forrest
Det er den lyssky handel med elefanterne og de elendige forhold i turistområderne, regeringen i Bangkok nu vil til livs. Man har derfor nedsat en kommission, der skal udarbejde et lovforslag, som vil ændre markant på landets dyrevelfærdslov – og dermed også på elefantturismen, som vi kender den i dag.

I spidsen for kommissionen er den garvede politiker og nødhjælpspioner Pensak Howitz, som har været dansk gift og fortsat bor i Danmark en del af året. Hun har i mange år haft beskyttelse af natur- og dyreliv som en af sine mærkesager, også da hun i en årrække fungerede som senator i Thailand.

»Vi er nødt til at handle – og vi skal handle hurtigt«, siger hun. »Vi kan ikke acceptere, at dyrene mishandles«.

Pensak Howitz fremhæver blandt andet de populære shows, hvor elefanter tvinges til at udføre unormale kunster til lyden af høj musik og fyrværkeri.

»Elefanten er et meget klogt dyr, der kan trænes til mange ting. Men det skal foregå på en ordentlig måde og i omgivelser, der er gode for dyrene«.

Elefantcenteret i Lampang er ikke blot et reservat og forskningscenter, men også en af regionens vigtigste turistattraktioner. Det ligger smukt omgivet af dampende regnskovsbjerge med søer, haver og pavilloner, der huser butikker, cafeer og et elefantmuseum.

Her kan man som turist komme i nærkontakt med de store dyr. Mange tager hertil på dagstur fra Chiang Mai en time væk. Andre overnatter på centeret og deltager i en række aktiviteter.

Foruden patienterne på elefanthospitalet og de midlertidigt konfiskerede dyr bor her også mere end 80 elefanter fast. De passes og trænes alle af en såkaldt mahout – en elefantpasser, som er særligt knyttet til dyrene.

Hver elefant har sin egen mahout, oftest den samme gennem hele livet. Pensak Howitz fremhæver centeret som et godt eksempel på, hvordan turismen skal udvikle sig.

»Vi skal have elefanterne væk fra strandene, asfalten og betonen i badebyerne. I fremtiden må det være sådan, at turisterne kommer ud til centre som dette. Stedet her har bevist, at man godt kan drive turisme og samtidig give elefanterne ordentlige forhold«, siger hun.

Tilbage til regnskoven
På The Thai Elephant Conservation Center er de ikke mere idealister, end de også er klar over, at hvis turisterne skal komme forbi og spæde i den evigt slunkne pengekasse, så må der være noget at opleve. Stedet tilbyder derfor også show, »men det er på dyrenes præmisser«, understreger administrerende direktør Nipakron Singhaputtangkul.

Elefanterne bliver ikke pyntet med fjer og hovedbeklædninger, og det er ikke springvand og festfyrværkeri, men derimod regnskoven, som danner kulissen.

»Junglen er elefanternes andet hjem her hos os«, forklarer Nipakron Singhaputtangkul.

Hver eftermiddag klokken 14.30 hentes alle dyr og fragtes ud i skovene rundt om centeret, hvor de opholder sig frem til klokken 7 næste morgen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vores mål er at træne dyrene i at leve og færdes i deres naturlige habitat«, siger Nipakron Singhaputtangkul.

Han glæder sig over den store opbakning, centeret får både fra det thailandske kongehus, fra private donorer og fra de mange turister.

»Her kommer masser af børn i 3-4-års alderen, og vi ser også ældre mennesker på over 80 år«.

En del af centrets turister kommer for at gå på stedets mahout-skole, der næsten kan minde om en hesterideskole. Her kan man være med i en eller flere dage og lære basale teknikker – en bæredygtig ferieform, der vinder mere og mere frem blandt vestlige turister.

Al ridning foregår uden sadel, noget som også Pensak Howitz bifalder.

»Det er igen et skridt i en rigtig retning. Man giver elefanten lov til at være elefant«, siger hun.

Børnehave og kirkegård

Et sted med så mange elefantunger har naturligvis også sin egen elefantbørnehave. Den ligger lidt væk fra centerets midte og huser seks forældreløse dyr.

»Vi har store problemer med elefantmødre, der dræbes af krybskytter ude i skovene«, fortæller Dr. Chumphon Sukkaseam fra Kao Yai-nationalparken.

»I ly af mørket tager man babyelefanterne med til turistområder, hvor de udstilles. De fleste turister skænker ikke en tanke, at de nuttede dyr faktisk kommer fra et helt andet sted, og at de er havnet på Phuket eller Koh Samui på unaturlig og ulovlig vis«.

Tilbage på hospitalet i Lampang skal den syge elefantunge have skiftet drop og plastre af en dyrlæge. Alt peger på, at den er født som vild elefant i skovene og levede sine første år der. Dyrepasserne forsøger at lokke lidt mad og drikke i den, men den har ingen appetit.

Ungen er døende. Men også i den forbindelse har man helt anderledes og ordnede forhold på centeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har etableret en elefantkirkegård«, fortæller adm. direktør Nipakron Singhaputtangkul.

»Det er en måde at vise respekt på«, siger han.

Kirkegården ligner en vildtvoksende have med små høje. Den ligger med regnskovens grønne svøb på alle sider, og elefanterne i Lampang stedes dermed til hvile tæt på det miljø, som er deres naturlige. Den skæbne overgår i dag langt fra alle Thailands elefanter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce